68% af danskerne mellem 18-35 år har benyttet biblioteket i større eller mindre grad i 2008, og samtidig siger 25% af denne aldersgruppe, at de forventer at bruge biblioteket endnu mere i 2009.
Til gengæld har 36% af den samlede befolkning ikke brugt biblioteket i 2008.
Læs mere hos Berlingske Tidende: Unge holder liv i bibliotekerne og Generation Uvidenhed vil biblioteket.
Siden starten af december har ca. 100.000 nye danske brugere tilmeldt sig Facebook, men det er primært de yngre danskere, som bruger det aktivt:
Så er de danske unge fra 18-35 i højere grad intensive brugere. 33 procent af dem er på Facebook flere gange hver dag. Deres tilgang til netværket er ikke udpræget formålsorienteret. De kan ofte bruge det som rent tidsfordriv mellem dagens opgaver, hvis de ikke lige siger tillykke med fødselsdagen til folk eller arrangerer events på Facebook.
Times står bag "Spelling Bee", som skal gøre det lidt sjovere for skoleelever at lære at stave, men den er faktisk også meget sjov og nyttig for os, der ikke har engelsk som modersmål.
Der er forskellige muligheder for at træne dine staveevner:
- en robot læser et ord op, som du så skal skrive
- en multiple choice test, hvor du skal udpege det ord, der er stavet forkert, og derefter stave det rigtigt
- en stavekonkurrence med 3 forskellige sværhedsgrader
- en turnering som skolerne kan tilmelde sig
Af og til støder man på virkelig kreative måder at bruge de forskellige teknologier på. Vidste du fx, at det er muligt at lave en musikvideo ved hjælp af Excel?
Video'en nedenfor giver en lille smagsprøve (og du kan jo evt. sammenligne med den originale video).
I USA kører forlagene en kampagne for at øge salget af bøger op til jul:
“Consumers have their budgets in mind this holiday season, and we want to remind them that books provide one of the best values in entertainment hours per dollar spent. They’re larger and cheaper than an iPod, smaller and cheaper than a flat screen TV, and there is no shortage of great stories — from romance, to mystery, to politics, to cooking.”
Wikipedia er altid kun 3 måneder fra at blive lukket. Det er, hvad en af bagmændene, Florence Devouard, har udtalt om verdens 9. mest populære website, men siden har hun trukket lidt i land igen.
Udtalelsen illustrerer under alle omstændighederne problemet ved at drive en gratis service, hvis mål er at være et seriøst alternativ til de trykte leksika.
I øjeblikket er Wikipedia afhængig af donationer, som langt fra dækker omkostningerne, og reklamer på sitet kommer næppe på tale af 2 årsager: For det første vil det stille yderligere spørgsmålstegn ved Wikipedia's troværdighed, og for det andet risikerer man, at de mange frivillige skribenter mister interessen i at bidrage til Wikipedia.
Læs mere hos .Net: "What's the deal with Wikipedia"
Læser du Murakami eller Larsson? Information's artikel "Man kan vel sin Murakami" giver et bud på, hvorfor der er mere prestige i at læse visse forfattere frem for andre:
"Endelig får man brug for al den lærdom, man har tillært sig på universitet og ikke kan bruge til en skid i sin dagligdag, fordi man arbejder på et forsikringsselskab, der vil skide på, at man har siddet og læst Kafka."
Ikke hvis man skal tro en undersøgelse som Dansk Sprognævn ved Marianne Rathje har offentliggjort. En ph.d-afhandling, eller en "sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog" (2008).
Den bygger på 24 samtaler mellem kvinder fra københavnsområdet i tre forskellige generationer. Samtalerne er herefter blevet undersøgt for misforståelser, bandeord, engelsk lån og citater. Og resultatet afliver de fleste gængse forestillinger og myter:
I kommunikationsforum skriver Holger Dahl (Branding manager!) om tendenser og overvejelser i forhold til bogforsider.
Han opererer med kategorier som "Den lidt finere litteratur" - end krimier forstås og "De rigtige bøger. Meget underholdende lille gennemgang om kommunikation via bøgernes forsider.
Judge a book by its Cover?
Se også Kommunikationsforums julelæseliste
Det ser nu ud til (bank under bordet), at Københavns Bibliotekers emneord snart vil kunne findes i Bibliotek.dk. Det drejer sig om titusinder af emneord på faglitteratur. De helt store klumper som den nationale database efter min mening er beriget med er:
Jeg vil ikke lægge hovedet på bloggen (!). Men dette kunne i hvert fald være en af de poster hvis emneord stammer fra Københavns Biblioteker. I hvert fald er den typisk for hvordan vi har gjort det.I Roskilde har vi også lanceret en mobilløsning - den er til gengæld komplet. Du kan gøre det lige samme som i opac'en - altså også søge i biblioteksbasen, administrere dine lån og reservere.
Det resulterede i , at flere ønsker sig mobilgrænsefladen som almindelig søgegrænseflade, fordi den er så dejlig enkel!!:-)
Direkte link : roskildebib.dk/mobil
Læs mere på vores hjemmeside
Århus Kommunes Biblioteker har lanceret mobilsitet m.aakb.dk (kan ses i Firefox og Google Chrome, men ikke Internet Explorer), hvor brugerne kan tjekke lån, forny og reservere, finde hitlister og anbefalinger fra f.eks. Litteratursiden.dk og Gaffa.dk.
Læs mere i pressemeddelelsen.
Denne her kan jeg altså bare ikke stå for: Monty Python's egen (protest)kanal på YouTube. Der er selvfølgelig også en demonstrationsvideo for hjemmesiden. Hvorfor finder vi ikke på sådan noget?
På min Facebook-konto får jeg i disse dage invitationer til at blive fan af biblioteker på Facebook. Det hele er meget nyt, og hvad skal bibliotekerne egentligt med noget sådant? Skal vi lære af Obama? Nogle medieiagttagere mener at Obamas kampagne bl.a. brugte ressourcer på medier som Facebook med stor succes.
David Leeking har lavet et blogindlæg om hvordan biblioteker kan opbygge en fanside på nettet, bl.a. fordelt på de vigtigste oplysninger (foto, adresser, internetside osv), funktionalitet (fans, video, billeder osv.) og socialt stof (rss-feed, besvare wall-kommentarer, diskussionsfora)
I kommentarerne til posten fortæller nogle af læserne om deres erfaringer. Bl.a. at give fansene mere kontrol over siden, at man måske kan tilknytte bibliotekskatalogen. Ligesom der er links til biblioteker som har sider på Facebook. Kig nærmere ind for inspiration hos David Leeking.
I England er 2008 udnævnt til at være læsningens år, og det kræver selvfølgelig en flot hjemmeside, hvor bl.a. engelske sportsstjerner fortæller om, hvilke bøger der har inspireret dem til at kæmpe for deres mål.
Kampagnen har helt i tråd med web 2.0's ånd også affødt en masse videoer på YouTube.
Yes we can - er blevet herostratisk berømt slogan for Barack Obama. Oprindelig er budskabet kendt fra "Byggemand Bob", populær tvfigur i det meste af verden. Hør (og se) Bob the Builder's introsang:
Gyldendals Leksikon er på vej til at komme i en gratis version; Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi.
De skriver bl.a:
"På sitet kan du selv deltage aktivt, fx ved at skrive nye artikler, redigere eller kommentere eksisterende artikler, uploade billeder, musik og video og meget mere. Indholdet verificeres løbende af frivillige eksperter i samarbejde med Gyldendals erfarne leksikon-redaktion. Ved alle artikler viser vi tydeligt forfatterens navn. Når din artikel er godkendt af eksperterne, er du således medforfatter til Den Store Danske – Danmarks ubestridte referenceværk"
Læs mere
PS.
Det samme gælder åbenbart for den norske udgave:
http://www.snl.no/article.html?id=14047752
Bloglines lærte undertegnede hvad RSS feeds er for noget. Bloglines blev et elsket og tiltrængt redskab for mange år tilbage for mange bloggere. Der var også andre RSS-læsere, men jeg tror at for mange står Bloglines som RSS-læseren. Google Reader kom. I starten meget ringere end Bloglines. Men så satte Google sine funktionsprincipper ind for alvor, og undertegnede overgav sig - sikkert sammen med mange andre.
Bloglines blev købt af Ask. Det troede mange måske ville sikre dens overleven, men nu ser den ud til at synge sin svanesang. I hvert fald hvis vi skal tro TechCrunch. Selv grundlæggeren har nu tabt tålmodigheden og påstår ifølge artiklen at han vil skifte til Google Reader. I artiklen står endog en anvisning på hvordan du nemt overflytter dine feeds til Google Reader.
Måske er det for tidligt at begrave Bloglines. I givet fald står den for mig som legendariske milepæle som fx Northern Light og All The Web.
Hvert år afholdes der en bogmesse i Frankfurt. Vist nok for første gang deltager Google Books i år. Reklamefremstøddet kører på at hjemmesideindehavere nu kan indlægge bøger på deres hjemmeside fra Google Books, og således promovere dem. Det henvender sig specielt til forlag, forfattere, biblioteker, boghandlere og andre.
På bogmessen vil Google vise forlæggere hvordan dette allerede fungerer med en række samarbejdspartnere. Og hvordan eventuelle købere kan smugkigge i de bøger som de eventuelt er ude efter at købe. Dette kan brugere af Amazon iøvrigt også.
Jeg ved ikke om jeg er den eneste som savner en mulighed for at kunne søge i den samlede danske bogbestand, altså ikke kun på bibliografiske data, men i indholdet. Mit stor ønske er at alle disse bøger i det mindste er søgbare. Jeg ved godt alle problemerne med ophavsret og økonomi. Men umiddelbart ville jeg da skønne at det ville være en meget stor fordel, og ligge en meget stor reklameværdi i, at brugerne, køberne, bibliotekarerne og andre fik mulighed for at smugkigge. En linje, en side, 4 sider ville allerede være et kæmpefremskridt.
Kigger du på Bogpriser, er det eneste du kan søge på forfatter, titel og ISBN-nummer. Kan det blive mere skrabet? Og så læser jeg oven i købet i dagens aviser at der nu er intern splid omkring Gyldendal så Bogpriser måske ikke længere vil være stedet for at få overblik. Måske skal vi til at søge flere steder.
Google Books Weblog.
Webbaserede værktøjer til alt hvad du kan tænke dig er der masser af - og de er som regel gratis:
Phil Bradley vedligeholder en liste, der er emneopdelt.:
I want to
En anden oversigt er fra Protopage.com, (byg din egen startside):
Web Based Software Page ( måske ikke så up to date som ovenstående)
På denne side kan du også finde andre lister, der ligner. Emnerne er fx Billedredigering, Officepakker, Filkonvertering, Lister oma.
Politiken skriver at CBS vil lægge gode fjernsynsserier som Californication og Dexter på YouTube. Star Trek og MacGyver hører til de ældre serier, der overvejes.
"MTV gør det. TV2 gør det. Og nu også CBS. De viser serier og programmer på nettet, for internet-tv er fremtiden"
Initiativet skal finansieres ved reklameblokke inde i sereierne.
Kun amerikanerne får foreløbig glæde af initiativet.
Læs artiklen i Politiken
Eller skal du? Er du nu helt sikker på at du ikke vil fortryde når branderten er overstået i morgen? Hvis du ikke er 100 % sikker, og ikke vil risikere at blive konfronteret med din åbenhjertethed over for kæreste, kone, familie, eller værre: din chef, så skulle du overveje Google Goggles.
Og den er god nok. Her er hvad du skal gøre. Først skal du omstille din Gmail til den engelske version. Dernæst gå i Settings, finde fanebladet Labs og scrolle ned til Mail Goggles som du så skal aktivere (enable).
Så tilbage til Settings forside. Nu er Goggles en mulighed hvor du kan vælge hvilke ugedage Goggles skal være aktiv, på hvilket tidspunkt, og hvor svære spørgsmålene skal være (1-5).
Har du gjort at dette, får du i de angivne tidsrum ikke lov til umiddelbart at sende emailen, men bliver præsenteret for en række regnestykker, som du skal løse korrekt. Se billedet på gmailblog. Jeg prøvede, gennemførte (selvfølgelig), og opdagede så, at det åbenbart er nok for Goggles at konstatere en gang. Næste mail gik i hvert fald glat igennem. Jeg prøvede så ikke fire timer efter for at se om Goggles ville kontrollere om jeg havde drukket noget i mellemtiden.
Gmailblog.
Store mængder af Internettets indhold bliver produceret af brugerne selv, og det gør det svært for søgemaskinerne at indeksere indholdet.
Men social tagging-services som Delicious, Digg og Furl byder på en løsning: Teorien er, at jo oftere et site er bogmærket, jo bedre er dets kvalitet, og at de tilknyttede tags kan hjælpe med at identificere sitets indhold og relevans.
Læs mere hos Pandia.
Instant Messenger, IM er vist efterhånden ved at blive et kendt fænomen, selv på bibliotekerne. Med de forskellige tjeneste opstår også problemet med alle de forskellige vinduer: Microsofts Messenger er vist den mest almindelige i Danmark. Men der er også Yahoo Messenger, Google Talk og andre.
Her kan Meebo måske hjælp. Ved at oprette en konto her, og tilmelde dine forskellige IM-konti til denne, kan du i et vindu overskue dem alle på en gang. Skype er dog ikke med. Meebo tillader også modsat Messenger at have flere konti åben på den samme computer samtidig. Det kan fx være praktisk på min arbejdsplads, hvor du i udlånet både kan have afdelingens og din arbejdsmessenger åben på en gang. Meebo kan åbnes uden nogen former for download, blot ved at gå ind på deres hjemmeside.
Da alle kontis kontaktpersoner er blandet sammen, må du føre musen over et navn for at se hvor kontakten hører hjemme. Ligeledes aner jeg heller ikke om sikkerheden er i orden. Bl.a. skal du stole på at Meebo ikke misbruger dine logins. Da disse udover IM jo tit også er knyttet til ens email, er der en risiko her.
Dette ser nu ikke ud til at bekymre 'eksperterne'. Kigger man rundt på hjemmesiderne, er de mere bekymrede over Meebos begyndende monopolstilling, idet de muligvis også vil lave aftaler med fx Facebook og andre sociale tjenester med instant messenging. Meebo vil på denne måde ligge inde med en uhyre mængde oplysninger. Ikke så meget om hvordan de kommer ind ad bagvejen til din email, men om hvor du har dine chattjenester.
Internettet som sædvanligt ikke bare sort hvidt. Der er for- og bagdele alle vegne. Kig dig for, er vist det bedste råd her.
Interaktivt tv. Det er en realitet. Også i Danmark. Ekstra Bladet sendte første gang den 1. oktober. Og ifølge bladet er det blevet en så stor succes at der vil komme mange flere live-sendinger.
Det er noget mange medier sikkert vil lave for fremtiden. I USA er CBS i gang med et forsøg på et Social Viewing Room. Her kan interesserede logge på og deltage direkte i tv-udsendelser, lidt lige som man nu også kan i chat-rum. Alt det skyldes selvfølgelig at internettet kan håndtere langt flere bits end før.
CBS forventer at brugerne snart vil kunne vælge mellem at deltage i forskellige live-udsendelser og 'se' det sammen med venner og bekendte, kommentere eller ligefrem deltage i en quiz.
Måske er sådanne sociale livebegivenheder et flop, måske er det fremtiden. Jeg har prøvet at sætte mig ind i teknologien for den mest primitive form for sociale live-begivenheder, og tester for tiden om det er muligt at lave live konferencer, undervisning og lignende, se tidligere post.
Set i større målestok er det måske et meget ynkeligt forsøg, men selv om vi som faggruppe måske kvier os ved endnu mere fancy teknologi, så er der efter min opfattelse ingen vej uden om. De er kommet for at blive, så vi kan lige så godt forsøge at i det mindste gøre os fortrolige med dem.
Hvad dette så kan anvendes til, må fremtiden vise.
For de som måske skulle have overset det: 6.-10. oktober er der kampagneuge om netsikkerhed. Der er allerede en mængde gode tips til hvad du kan gøre. Og også lidt om myter om hvor farligt det er, ligesom nogle ting du måske ikke lige var opmærksom på. Siden er også rettet mod børn og unge. Så der er ingen undskyldning for lige at kigge ind.
Jeg kan da se at måske var det på tide at udskifte Zonealarm som firewall. Den er overhovedet ikke omtalt nogen steder i linkene. Er der mon noget galt i at bruge Zonealarm? Den var god latin i 'gamle dage'?
Politikk.no er en netavis, der samler nyheder fra officielle politiske kilder og aktører. Det sker via en søgemaskine, der selv høster og præsenterer nyhederne kronologisk. Der er ikke nogen redaktionel bearbejdning af indlæggene.
Newsmill.se er en netavis med udvalgte indlæg fra debatten på blogs af betydning for samfundsdebatten:
"Meningen er at samle de bedste uafhængige skribenter i et løst netværk og give andre vinkler på nyhederne.
Det er ikke - som de øvrige mediers blognetværk - et sammensurium af tilfældige borgere med skrivekløe. Indholdet er udvalgt efter journalistiske principper, og kravene til kvalitet er høje. Men skribenterne er altså ikke ansat, og ofte bringes artiklerne også på skribenternes egne blogs"
Avisen skal gøre som Newsmill ( Nyhedsavisens netavis er tom for nyheder efter lukningen af avisen)
Fra Ejour om Newsmill.se
Jeg faldt lige over dette interview med den danske chef for Google, Peter Friis. Han taler bla om "Gphone" - som ikke er deres navn men en misforståelse af Android, som er en platform. Om udvikling af sociale tjenester, som ikke er Googles indsatsområde.
Vi er bare en ydmyg søgemaskine, Ejour sept. 08
Engang for 10 år siden fremsatte nogle fremsynede politikere en plan for at gøre Danmark til it-foregangsland (jeg mener det var inden 2010). Men gang på gang oplever man at det er tomme ord. Danmark er informationsmæssigt et af de mest lukkede lande i hele verden, og selv om der ikke er direkte censur som i Kina, så sker der megen indirekte 'fravalg'.
Det mest almindelig er helt at lade være med at publicere på nettet. Sammenlign universitetssider fra USA og England med de danske universiteters, så er det nemt at forstå.
Næsten alverdens aviser har gjort det muligt for nyhedssøgemaskiner som fx Google News og Yahoo News at søge i deres nyheder, bl.a. de skandinaviske lande, undtagen Danmark. Her har de store aviser lavet Infomedia, som du enten kan betale en bondegård for få lov til at søge i, eller gå på biblioteket til udvalgte computere. Og hele den danske lov-kulturarv på Retsinformation er ligeledes spærret for søgemaskinerne. Du er pisket til at bruge Retsinformations søgemaskine.
Det kunne endda være ok hvis såvel Infomedia som Retsinformation havde lavet nogle hurtige, overskuelige og brugervenlige søgemuligheder. Men selv for specialister kan de to være et mareridt at søge i.
Danmark som it-foregangsland? Der er vist langt endnu.
Metroxpress har i en artikel advaret imod at skrive alt for private oplysninger på Facebook. Hvilket kan være et klogt råd, bl.a. fordi arbejdsgivere åbenbart bruger at gå ind på folks profiler for at se hvad de skriver om sig selv - eller andre. Generelt skal man naturligvis ikke stole på disse tjenester, og ikke lægge alt muligt ud som man ikke ønsker nogen andre skal se.
Men bortset fra det. Så undlader artiklen at gøre opmærksom på at du i profilen har adskillige muligheder for at forhindre arbejdsgivere i at gøre præcis det som Metroxpress advarer imod. Ved at klikke på Settings, og dernæst Privacy Settings, kan du bestemme om forskellige dele af hvad du har på Facebook skal være for My networks and friends, Friends of friends eller Only friends, ligesom du har mulighed for at vælge hvilke networks der skal have adgang til hvilke oplysninger.
Endvidere har du under Profile, Info og contact information ydermere mulighed for helt af skjule disse oplysninger. Det samme gælder for de fotoer du lægger ud.
Så jo. Selvfølgelig skal du være forsigtig. På Facebook, og alle andre steder. Men artiklen i Metroxpress dramatiserer måske lige lovligt meget hvad denne kan bruges til. Moralen er snarere at folk skal lære at skærme deres privathed på disse sociale tjenester generelt.
Undertegnede bibliotekar fra Københavns Biblioteker har sammen med Thor Dekov opstillet et online-undervisningsprogram, som også kan bruges til mindre møder, præsentationer osv. Men før det går endeligt i luften, vil jeg gerne afprøve det, altså simulere et kursus- eller præsentationsforløb. Du kan være med som testperson i hele eller dele af processen:
Her måske en ide til at afprøve i Danmark. Godt nok har vi ikke decideret et stort fattigdomsproblem, men børnehaver og skoler kan dog snakke med om at mange familier aldrig læser bøger. Så måske kunne nogen lancere en kampagne for det i stedet for.
“What Book Got You Hooked?” er en kampagne hvor folk på internettet kan indsende forslag til og stemme på den børnebog som begejstrede dem først, og som de derfor stadig husker. Sidste år kørte organisationen en afstemning om hvilken stat der havde brug for bøger, Oklahoma fik således tildelt 50.000 nye bøger. Og på hjemmesiden siger First Book at der ialt er uddelt 60 mio. gratis bøger gennem tiderne i USA og Canada.
Selv om det var ventet, kom det alligevel som en stor overraskelse da Google præsenterede sin nye browser, Chrome. Der er sikkert meget politik i det her, specielt over for Microsofts Internet Explorer.
Hvorom alting er, jeg har brugt browseren et par dage for at se hvad det er for noget. Og jo, den er absolute værd at downloade og afprøve. Og bruge som standardbrowser. Den bygger på et lidt andet koncept end de hidtil kendte. Men det er slående så selvinstruerende den er. I starten synes den meget skrabet. Men på ganske få minutter opdager du sikkert at her er en browser som du selv kan opbygge fra grunden. Det bedste ved det hele er at det er selvinstruerende.
Specielt vil jeg anbefale at klikke skruenøglen og kigge nærmere på Valgmuligheder. Men der er ogso andre ting. Adresselinjen er nu samtidig også søgefelt for den søgemaskine som du har valgt som default. Dvs. at hvis du skriver en adresse i adressefeltet, kommer du ind på den. Men hvis du bare laver en almindelig webemnesøgning, så gør den også det.
Redigering er slående enkel drag-and-drop, eller med højreklik for at redigere, fx slette. Ikke noget med at finde disse funktioner i undermenuer.
Har du først slettet et nyhedsbrev fra din indbakke, kan det være svært at genfinde, da det normalt ikke indekseres af søgemaskinerne.
Det retter NewsletterArchive op på. Med 16-17.000 arkiverede nyhedsbreve om måneden er det faktisk en meget god kilde til information, hvor bl.a. Search Engine Watch er repræsenteret blandt bidragsyderne.
World Net Daily skriver om en bibliotekar i Michigan (USA) som er blevet fyret fordi hun har udgivet en bog med hendes erfaringer med lånere på et lokalbibliotek, "The Library Diaries". Den handler om forskellige eksistenser på et fiktivt bibliotek, kaldet "Denialville." Et kapitel om hver person, eller låner.
Desværre for bibliotekaren valgt forlaget at bruge et foto med af biblioteket på omslaget som ret utvetydigt leder tanken over på det bibliotek hvor forfatteren arbejdede i over 15 år. Forlaget er et græsrodsforetagende som udgiver dagliglivsskildringer.
Jeg tror at de fleste bibliotekarer oplever en del skæve eksistenser i løbet af deres karriere. Jeg har endnu ikke oplevet at være ansat et sted hvor vi ikke i pauserne har fortalt historier om forskellige pusseløjerlige lånere. Mange af disse historier er såmænd ganske underholdende, men jeg tror nu ikke de vil egne sig til udgivelse.
Grunden til fyringen ligger ifølge hendes fyreseddel i at hun har beskrevet lånerne på en meget utiltalende måde. Mentalt syge eller mindebemidlede, uintelligente og frastødende. Og de vil let kunne genkendes i det lille lokalsamfund. Forfatteren har forsvaret sig med at alle romaner bygger på personlige erfaringer i en eller anden form.
Kulturministeren har i sit nye oplæg: Et kulturpolitisk arbejdsprogram, bestyrket bibliotekernes rolle som løftestang for globaliseringen og samtidig som en solid kulturinstitution i lokalsamfundet:
"Vidensamfundets udfordringer og globaliseringsstrategiens fokus på uddannelse og livslang læring forudsætter, at vi i Danmark fortsat har en bibliotekssektor i verdensklasse".
Læs BFs (eller Viden & Kultur [Bibliotekarforbundets]) Kommentar
Danmarks Biblioteksforening har også en mening ( De sendte en pressemeddelse også)
Hele oplægget fra KUM
World of Warcraft er absolut et af de mest populære computerspil, og der er endda en god undskyldning for at spille det:
Amerikanske forskere har analyseret 2000 chat-beskeder i spillet og er nået frem til, at
(...) the game encouraged scientific thinking, like using systems and models for understanding situations and using math and testing to investigate problems. The vast majority of the discussion participants, 86 percent, shared knowledge to solve problems and more than half, 58 percent, used systematic and evaluative processes, researchers found.
Nej, nej - det handler ikke om fyringsrunder - se her:
Din personlige stol.
En af kommentarerne til den her video: ...Wont work and ridiculous, quit drugs and read some of them books..
LibraryThing har en konkurrence, som kort og godt går ud på at stable en række bøger, tage et billede og poste det på Flickr. Vinder-foto'et vil (muligvis) få æren af at blive brugt på LibraryThings website.
Konkurrencereglerne favoriserer endda os danskere, da der er ekstra point for at inkludere ikke-engelske bøger i stablen. Hvis du skynder dig, kan du nå det, for konkurrencen slutter i morgen. Hvilke bøger vil du tage med?
Jeg faldt lige over Team Read, som er de engelske børnebibliotekers bud på en sommerkampagne med fokus på læsning.
Det overordnede tema er sport, som vanen tro fylder en del om sommeren med diverse store begivenheder, ikke mindst OL, hvilket afspejler sig både i valget af bøger og i websitets design, som jeg forestiller mig, virkelig appellerer til ungerne.
Jeg havde egentligt regnet med at lave et lille indslag om - og reklame for - de nye ting på Bibliotek.dk hvad angår henvisninger til andre dele af internettet. Men pludselig blev artiklen længere end vi har tradition for på Bib-log. Så jeg har i stedet placeret den på Internetsøgning.
I forlængelse af mit forrige indlæg vil jeg også lige poste et link til en artikel, der tager fat i en kedelig tendens til at skrive overforenklede, monotone sætninger støvsuget for kreativitet.
Den er supergod, hvis man interesserer sig for skriftlig formidling: Marketingdansk af Kirsten Rask.
Vi læser anderledes på en computerskærm - skimmer, fordi det er hårdt for øjnene at læse på en flimrende skærm. Den adfærd smitter af på vores måde at læse trykte tekster. Jeg har selv fået for vane at springe de sidste afsnit i en lang avisartikel over, og Nicholas Carr indrømmer i sin artikel "Is Google Making Us Stupid?", at han mister koncentrationen, når han har læst 2-3 sider i en bog.
Internettet gør i mange tilfælde livet lettere for os i kraft af, at vi har nem og hurtig adgang til utrolige mængder information, og Pew kan berette, at brugen af søgemaskiner fortsat stiger. Mange tyr i følge Carr til Google for at undgå bøgerne, og det ændrer vores forhold til at læse og især tolke en tekst:
"When we read online [...] we tend to become “mere decoders of information.” Our ability to interpret text, to make the rich mental connections that form when we read deeply and without distraction, remains largely disengaged."
Den norske bibliotekar Tord Høivik ( Plinius) er talknuser. Statistik er ikke interessant før den bliver tygget igennem og tolket. I Norge er der i 2008 lavet observationer og trafiktællinger på fem større biblioteker. Et par uddrag af konklusionerne på brugeradfærden:
- 41 procent af tiden benyttes til klassisk biblioteksadfærd ( Taler med personale, læser eller lytter, browser)
- 35 procent benyttes til social biblioteksadfærd -( Sidder i grupper med eller uden pc)
- 36 procent benyttes til digital biblioteksadfærd ( Sidder med egen pc - i gruppe eller alene)
(Summen ligger over 100 , fordi sosio-digital adfærd, som udgør 13 procent, bliver talt med to steder.)
Gennemsnitlig brugte brugerne 5%(Fem!) af tiden til at tale med personalet....
Læs mere hos Plinius selv
Der er også gang i moderniseringen af dansk biblioteksstatistik, så der bliver sammenlignelige tal for webtrafikken:
KPI-indeks med tilhørende Wiki til erfaringsudveksling
Søndag aften perspektiverer lukningen af hvert 5. bibliotek.
"Kommunalreformens klare - og forudsagte - konsekvens er nu dokumenteret. 20% af landets biblioteker lukkede i 2007. Alligevel var det samlede udlån uforandret".
Hysteriet om bogkassation - nærmest lig med bogbrænding - fra visse forfattere, trænger til at blive tilbagevist med en mere nuanceret undersøgelse af bibliotekernes varetagelse af opgaven med bred formidling af skønlitteratur. Der er kasseret 8% af materialebestanden i 2007.
Læs i Søndag aften:
Hvert 5. bibliotek faldt
Bibliotekerne i oplevelsesøkonomien
Google's robotter har nu fundet 1 billion hjemmesider, som de jævnligt scanner for ny information. Men Internettet er endnu større, for Google lægger kun vejen forbi de sider, som på en eller anden måde linker til hinanden (og som tillader, at Google's robot kommer på besøg).
Franglais er en blanding af fransk og engelsk. Sproglige mindretal har det med at udvikle deres eget sprog. I England fortæller The Telegraph at de polske indvandrere udviklet Ponglish. Et eksempel er det gode engelske ord, driving, hvis pongliske modstykke er drajwnic (udtales driveneech).
Internettet har så gjort det endnu lettere for sådanne nykonstruerede ord at finde tilbage til migranternes hjemland, i dette tilfælde altså Polen. For påvirkningen går begge veje. Især blandt unge bliver nogle ord hurtigt en trend, og det betyder at ældre polakker i Polen må finde sig i at deres børn går på szoping og køber tiszert, eller tager sig en drinkowac på værtshus.
Efter modellen fra "Vores Bibliotek" ( Projektet er under evaluering) beder Kolding nu brugerne om at komme med ideer til biblioteket i fremtiden. Brugerne kan kommentere og stemme på ideerne på visionsbloggen.
Prøv at følge med - der er sikkert ideer som kan gavne flere steder end i Kolding, hvis de føres ud i livet. Initiativet følges op på bibliotekerne, hvor der er opstillet Visionstræer til opsamling af ideer.
Se bloggen her:
Mit Bibliotek - en verden af muligheder
Tak for alle bidragene med forskellige genstande til udlån - det er ikke fantasi, der mangler i bibliotekerne.
Det næste må være, at vi katalogiserer bibliotekarerne / personalet og putter dem ind i vores OPACs med alle de kompetencer og arbejdsområder, der er relevante for brugerne.
Det ER set fx i Summa ( jeg kan ikke lige finde eksemplet, men det var en fagreferent i russisk historie eller lignende)
Gentofte har lavet en Poesibog over deres ansatte på hjemmesiden - men det bliver først rigtig brugbart, når man kan matche den helt rigtige person med en bruger, der har et specielt behov.
Så er der nogen der har prøvet det? Eller fundet et bibliotek, der gør det?
Gentoftes poesibog
Blågårdens Personale ( Københavns Biblioteker)
Mediamatic er en kulturel organisation i Amsterdam, der indtil fornylig også havde et bibliotek. Nu lukker biblioteket og forærer bøgerne væk til sine brugere. De forpligter sig til at låne dem videre til andre interesserede brugere. Alt foregår i et socialt netværk, hvor man har registreret hvilke titler, man har hjemme( altså derhjemme!)
Det distribuerede bibliotek, kalde de ordningen. Ideen opstod, da det økonomiske grundlag for at opretholde et bibliotek smuldrede.
"All members of the mediamatic.net community (new and old) can pick up their favorite books for free. You just have to publish the ownership on your profile alongside a picture and a small description. And promise that you will always honor a lending request from an other community member. Et voilá, a distributed library".
Læs om Mediamatic
Så skulle det være ganske vist at Det Kongelige Bibliotek med held har søsat Tidsskrift.dk. Det er digitaliseringen af en række vigtige tidsskrifter, mest for forskere og videnskabsfolk. Sitet er nemt at bruge, omend noget langsomt. Stort til lykke! Læs en nærmere gennemgang af projektet på Internetsøgning.
"The Smart City And It's Libraries" er titlen på en international konference som Københavns Biblioteker arrangerer onsdag 8. oktober til fredag den 10 oktober. Programmet er endnu ikke helt på plads hvad angår oplægsholdere, men det byder på flere appetitvækkere på hvor skandinaviske biblioteker bevæger sig hen. Allerede nu er tilmeldt deltagere fra Nordamerika og Australien.
Som en særlig afslutning glider programmet over i den årligt tilbagevendende Kulturnat i København.
Der er aftalt mellem Google og WorldCat at der skabes sammenhæng mellem katalog og digitaliserede bøger:
"Google will link from Google Book Search to WorldCat.org, which will drive traffic to library OPACs and other library services.
Google will share data and links to digitized books with OCLC, which will make it possible for OCLC to represent the digitized collections of OCLC member libraries in WorldCat".
Der er også udviklingsarbejde i gang mht til Worldcat og Bibliotek.dk. Det er nævnt i udviklingsaftalen for 2008. Men måske er det mere mht. til lettere katalogisering og genbrug af poster?
Læs mere
Digg, del.icio.us, newsvine, stumbleupon, ma.gnolia - ja, der er efterhånden dukket rigtig mange websites op, hvor man kan samle sine links og se, hvad der er hot lige nu - men man skal vist være lidt af en entusiast for at holde øje med dem alle.
Løsningen er popurls, der er en oversigt over de senest tilføjede links fra ovennævne sites plus en hel masse andre.
I Sverige kører en ny debat om de studerendes informationskompetencer.
Dagens Nyheter startede med en artikel om videregående uddannelser i USA, hvor studerende fik til til opgave at skrive en artikel i Wikipedia. Det skulle være indenfor det område de pt. arbejdede med.
Med flere formål: Man skriver til en større offentlighed - man lærer at samle, organisere og formidle information om et emne - og får en større forståelse for kildekritik og vurdering af information i de åbne opslagsværker.
Læreren lovede topkarakter, hvis artiklen blev vurderet som "Featured Article" - og det er lykkedes i flere tilfælde. På Høgskolan i Gävle arbejder man også med Wikipedia på denne måde - selvom man i andre sammenhænge har forbud mod at bruge opslagsværket som kildeangivelse.
"Det faktum att studenterna inte längre finner kunskap på biblioteket utan på internet ändrar dock inte lärarnas roll, menar pedagogikprofessorn Peter Gill vid Högskolan i Gävle. - Jag fortsätter att göra det jag ska, att lära studenterna kritisk granskning".
Se en sammenfatning af debatten: Kunskapsauktoritet, källkritik och lärande på Omvärldsbloggen, der handler om IT for skoleelever
Her omtales også et forskningprojekt indenfor studerendes informationskompetencer:
EXAKT: EXpertis, Auktoritet och Kontroll på InterneT : en studie av formandet av källkritik i webb 2.0-miljöer för lärande. Projektet kan følges på http://projektexakt.wordpress.com/
Google Blogoscoped spurgte nogle af deres bekendte om hvordan de kommer igennem informationsstrømmen uden at spilde tid. Ikke overraskende fylder email en hel del. Nogle anbefaler at besvare dem med det samme, eller bruge et post system hvor du har mulighed for en ignore-knap. Andre indstiller posten til kun at vise overskrifter.
Noam Chomsky erkender ganske åbent at han ikke har svar på det. Andre mener at du skal styre din trang til at kommentere på alting. Matt Cutts anbefaler at du fra morgenstunden skriver et par ting ned som du vil nå, og så fokuserer på det.
I en af kommentarer står at folk der har problemer med informationsstrømme er de folk som også ønsker det.
Mange fremhæver rss-læsere som fx Google Reader. Der er talrige muligheder. Det kræver blot at du gør en minimal indsats for at lære de mange nye værktøjer at kende. Jeg har taget nogle til mig, men fra kommentarerne kan jeg se at andre bruger en anden form for værktøjer. Og det lyder altsammen helt fint.
Moralen af indlægget må være at informationsstrømmen egentligt ikke er noget problem. Det gælder bare om at være rigtigt klædt på. Altså lidt som den med vejret: Der findes ikke dårligt vejr. Kun dårlig beklædning.
Link
Google Blogscoped.
Michael Casey og Michael Stephens diskuterer i Library Journal (fra 15. maj 2008) bibliotekarers holdning over for teenagere, især hvad angår brugen af internettet. Bl.a. det social net. En af pointerne er at lade være med at opfatte teenagere som en samlet, homogen gruppe som skal behandles ens.
Som et eksempel nævner Michael Caset at hans hjembys bibliotek har forbudt brug af Facebook og MySpace. Begrundelsen er slagsmål, upassende sprog og biler som bliver spærret inde på parkeringspladsen af teenagere. Derimod er Flickr stadig tilgængelig.
En af hans pointer er at det ikke er teknologien som er problemet, men en lille gruppe af teenagerne. Hvis alle teenagere bliver slået i hartkorn med dem, vil det ikke vare længe før de dropper biblioteket.
De ønsker også at diskussionen flyttes fra at være et generationsproblem til at være et spørgsmål om opførsel. At der er nogen ting der ikke er tilladt på biblioteket. Fx hvis nogen fornærmer andre. Casey nævner som et eksempel problemet med larm fra strikning, men at bibliotekerne jo ikke forbyder strikning af den grund.
I Danmark tror jeg ikke problemet er så udbredt. Mit eget bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, har et fornuftigt reglement som i det store hele dækker de to bibliotekarers holdning. Og som også de fleste, fra teenagere til pensionister, accepterer som fornuftigt.
Teenagere er ofte et eksperimenterende folkefærd som flirter med forskellige udtryksmåder, og det må de ansatte tage højde for. Her tror jeg nok at mange bibliotekarer kunne lære at begå sig med de unge ved at bruge minimal tid på nogle af de sider, som er præget af de unge. Det kan være internetspil og tilhørende fora, og så de nævnte sociale sider.
De unges opførsel og sprogbrug kan virke provokerende for nogle 'voksne'. Men ofte kan de betale sig at overlade politifunktionen til andre unge, eller i hvert fald sætte sig ind i om det nu også er så brutalt ment som det bliver opfattet.
De mener begge at det er forkert at forbyde teknologi eller internet (mobiltelefoner, spil, sociale hjemmesider osv.). I stedet skal der laves reglementer for anvendelsen af det.
Library Journal.
Hej Biblog-folk.
Hermed en mulig nyhed til blog'en:
Er du den nye bibliotekschef i Silkeborg? Silkeborg Kommune søger dynamisk og visionær leder af Silkeborg Bibliotekerne.
Silkeborg Bibliotekerne omfatter hovedbiblioteket, 4 lokalbiblioteker, 2 bogbusser samt Lokalhistorisk Arkiv.
Der er 83 engagerede medarbejdere, som er organiseret i selvstyrende teams, og der er generelt en høj grad af uddelegering.
Læs mere på http://www.silkeborg-bibliotek.dk
Venlig hilsen
Jørgen Høst
Internettet gør os ikke nødvendigvis klogere. Australsk forskning tyder nemlig på, at vi alligevel sorterer den information fra, som vi ikke er enige i.
- Vores undersøgelser viser, at selv om søgemaskiner finder frem til den "rigtige" information, så kan folk stadig drage de forkerte konklusioner, siger Enrico Coiera, der er professor i medicinsk informatik ved University of New South Wales.
I Australien er det bekymrende fordi mange bruger nettet til medicinske informationer og til indkøb af medicin.
Der arbejdes med at udvikle en søgeplatform, hvor man tvinges til at systematisere resultaterne, og dermed også tænke nærmere over de svar man får
Ingeniørens Netavis
Oprindelige forskningsresultater:
The impact of cognitive biases on information searching and decision making (pdf)
I dag, torsdag d. 8 maj kl. 15 skulle Helsingør kulturudvalgsformand indvi et lokalhistorisk leksikon på internettet for hele Helsingør Kommune. Det indeholder 425 artikler, men da det er en wiki, må det forventes at antallet stiger hurtigt.
Det bliver interessant at følge dette leksikon. Wikipedia har allerede vist sit potentiale, og det er fint at se redskabet wiki anvendt til lokalhistoriske formål. Mange amatørlokalhistorikere har altså nu mulighed for at bidrage med deres ofte helt uvurderlige viden. Selvfølgelig skal vi vænne os til at være kritiske. Men netop wikier gør det muligt at checke hvem artikelforfatterne er, og det må vi håbe at Helsingør Leksikon holder i hævd.
Som gammel helsingoraner skulle jeg selvfølgelig slå op på forskellige artikler, som der allerede er startet på. Helsingør Værft er en meget kort artikel, men lur mig om ikke netop denne artikel vil vokse eksplosivt på kort tid. Der må da være masser af pensionerede værftsarbejdere som ligger inde med anekdoter og viden. Jeg kan endnu huske den tid hvor man sagde at når der løb et skib af stabelen, var der løbet et andet ud af hovedindgangen.
Wiibroe er et andet af nu hedengangne legendariske virksomheder. Den har til gengæld fået lidt mere omtale. Vi var mange som græd da De Forenede Bryggerier stoppede for produktionen af Danmarks bedste porter. Og for Rød Tuborg som netop her i pinsen i begrænset omfang igen er dukket op.
Nye formidlingsformer og bibliotekernes nye rolle i folkeoplysningen...
Emnekataloger er et omdiskuteret værktøj på internettet. Stort set alle danske er forduftet fordi de er for besværlige at vedligeholde. Altså hvis du da ikke ligefrem er interesseret i de som beskæftiger sig med at sælge noget. En undtagelse er BNG. Af udenlandske er det vel især LII og Dmoz som nogle måske bruger. Og så linksamlingerne til Wikipedia.
Intute er imidlertid et emnekatalog som er værd at huske også til opgaver fra gymnasieniveau, og især da for de højere læreanstalter. Det bedste er sådan set at kaste sig over nogle af emnerne, i stedet for at søge. Dette engelske emnekatalog er et konglomerat af tidligere emnekataloger, som i erkendelse af det besværlige liv det er at lave et specialiseret emnekatalog for en del år siden blev samlet her.
Til glæde og fornøjelse for dybdeborende forskning og entusiastiske amatører. Nok mest for central- og hovedbiblioteker.
Med Dipity kan du lave din egen tidslinje over et valgfrit emne. Du kan tilføje billeder, video'er og links, og du bestemmer selv, om andre skal have lov til at redigere i din tidslinje.
Jeg forestiller mig, at man kan bruge Dipity til at illustrere en lang række emner, så det hele ikke er så tørt og kedeligt. Det kunne fx være litteraturens udvikling, karenstidens udløb på cd'er indkøbt af dit bibliotek, arrangementer på dit bibliotek, et biblioteks historie osv.
Servicen er ret nem at gå til. Lige nu er jeg mest irriteret over, at hvis man vil slette et billede, skal det erstattes med et andet, eller også skal man slette hele posten - og så lader det til, at man ikke selv har fuld kontrol over bredde og vidde, når man vil sætte en tidslinje ind på sin blog, men jeg synes, at der skal et eksempel med, selv om det ødelægger layout'et her på bloggen. Jeg håber, det er til at leve med.
Facebook er omdiskuteret. Men det kan ikke diskuteres at mange internetbrugere er kommet på Facebook. Hvorfor ikke også biblioteker? Er der kommet nogle danske biblioteker? Jeg prøvede at søge, men kunne ikke finde nogen. Der er til gengæld Dublins Hovedbibliotek. Den er lige åbnet og der er kun 62 fans i skrivende stund. Måske var det en ide til overvejelse. Eller er det blot endnu et sted som MySpace osv. som man skal skrive og vedligeholde?
... og der er såmænd flere overraskende facts i den nye årsrapport fra Foreningen af Danske Internet Medier:
Et nyt opdateret leksikon med indhold dikteret af Wikipedias brugere vil lande på hylderne i september 2008.
Rygterne om en trykt version af Wikipedia har verseret i flere år, men nu ser det ud til, at det tyske gigant-forlag Bertelsmann vil gøre alvor af sagen. Forlaget vil samle de 50.000 populæreste artikler fra den tyske version af Wikipedia i god gammeldags bogform.
Forlaget håber bl.a. på at gøre anklagerne om, at Internettet udmanøvrerer de traditionelle trykte leksika, til skamme - og samtidig sprede kendskabet til Wikipedia, så endnu flere vil redigere artikler i online-versionen, og dermed øge værkets kvalitet.
Jeg er spændt på at se resultatet, som må blive lidt af en mursten, da det vil blive udgivet som et enkelt bind.
En håndfuld danske biblioteker tilbyder nu deres lånere ca. 100 hotte titler som lydbøger, direkte til kvit og frit at høre og/eller downloade fra nettet. En nærmere beskrivelse af Netlydbog kan du læse på Internetsøgning.
Træt af at din email flyder over med spam fordi du skulle opgive den til et tvivlsomt websted? Så er Mellop måske sagen. Det er et websted hvor du får en emailadresse i de femten minutter som det ofte højest tager at tilmelde sig. Ved at trykke på en grøn knap kan du så se dine emails. I hvert fald indtil den lukker ned igen.
Bagdelen er at den ikke er så god ved blivende tilmeldinger. Her kan du nemlig ofte få brug for at få genopfrisket dit password ved at få sendt det til din email. Men den eksisterer jo ikke længere. Siden har en dansk tekst også. Ifølge hjemmesiden slettes alle data efter 15 minutter.
Tjenesten er god til hvis du har en mistanke om at en side er dubiøs eller at du bare skal bruge den en enkelt gang. At opgive sin emailadresse kan ofte være starten på et sandt bombardement af uvedkommende emails.
Tak til Martin for tippet!
Webware har på baggrund af en afstemning kåret de 100 bedste web 2.0-applikationer.
Listen er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse og finde nyt guld. Kender du fx ooVoo og Remember The Milk?
Ja, det lyder som en drøm. Og det er det måske også. Britannica har annonceret at fx weblogggere kan abonnere gratis på det berømte leksikon. Det har jeg selvfølgelig ikke kunnet stå for. Hvad mange heller ikke har kunnet. Så man bliver advaret om at det kan tage tid. Men du kan jo prøve. De skriver ellers at de fleste ansøgere er blevet godkendt.
Nu venter jeg så i spænding på at få adgang til de 32 binds 65.000 artikler med 44 mio. ord.
Via TechCrunch. Mange biblioteker har gratis fjernadgang, så man kan koble sig på via bibliotekets hjemmeside. For de som ikke har den mulighed, er der altså lys forude.
EDIT 22. april. Træerne vokser så heller ikke ind i himlen. Jeg blev godkendt, og skulle så igennem en registreringsprocedure. Efter mange genvordigheder (bl.a. med bogstavet ø), nåede jeg frem til en Exception Report i et for mig uforståeligt html-sprog. Herefter måtte jeg opgive jeg at lade mig registrere. Men det lykkedes dog senere.
Maria Mattus har med "De länkade orden" skrevet en interessant afhandling om ytringsfrihed og troværdighed i relation til Internettet. Bl.a. beskæftiger hun sig med studerendes vurdering af videnskabelig information fundet på nettet, og hun interviewer aktive brugere af Wikipedia for at afdække en af tidens største netfænomeners funktion og dynamik.
Nogle iagttagere mener at Google Books indskanner omkring 5.000 titler om dagen. Kritikere har travlt med at gøre grin med enkelte morsomme fejl, såsom kaos i siderne, tommelfingre osv. Og for nogle år siden var især franske bogfolk oppe at ringe over at Google Books ville udkonkurrere europæiske sprog med en form for kulturimperialisme. Nuvel. Nu har franskmændene så taget sagen i egen hånd og lanceret Gallica. Et projekt som foreløbig har sat sig det formidable mål at indskanne omkring 60.000 titler! Halløj hvor vi gungrer. Kigger du på forsiden af Gallica, vil du straks se et imponerende emnekatalog der siger spar to til Google Books spartanske og Bibliotek.dk-agtige forside. Så er hermed ikke sagt noget om hvad der sker hvis du klikker (eller prøver at klikke) på de forskellige menuer. Der er vist nok foreløbig op i nærheden af 100 fuldtekstbøger i basen. Nu rykker europæerne....
Styrelsen for Bibliotek og Medier afholdt den 14. februar 2008 en workshop med emnet Bibliotek.dk og sociale teknologier.
Der er lavet en rapport med diskussioner, beslutninger og oplæg fra workshoppen.
"Styrelsen for Bibliotek og Medier har besluttet at indføre brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk. Brugeranmeldelser og ratings tilknyttes værkniveau i bibliotek.dk med opdeling på overordnede materialetyper (tekst, lyd, levende billeder)......Der er overordnet et krav om hurtig handling og dermed også accept af enkel løsning.
Koordinationsgruppen for netbibliotekerne giver desuden tilskud til et forprojekt om en national løsning i forhold til brugeranmeldelser og ratings, der kan anvendes af alle......."
Udviklingsplanen for Bibliotek.dk
Der satses på at drive udviklingen af Bibliotek.dk i hurtigere takt, fx siges om Udviklingsplanen: "...Modellen er betydeligt mere rammebaseret end den tidligere mere detaljeprægede plan. Der kan løbende stilles forslag til projekter."
Jens Hofman skriver på sin blog, Fremtidens Bibliotek om samme emne:
Oversat til dansk betyder det:
Efter mange diskussioner er styrelsen nu indstillet på at opsamle og anvende brugeranmeldelser og andre brugerskabte data - og det er ikke nødvendigvis DBC der skal drive udviklingen.
Læs nyheden og hent rapporten på Styrelsens hjemmeside
En nyskabelse på biblioteksfronten er diverse "Camps" med interessante mennesker om interessante emner
Herning, Århus og Roskilde Biblioteker inviterer til Camp i Århus, d. 24. april kl. 12-20, om Brugerdreven innovation.
"Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit bibliotek? Et indblik i hvad brugerdrevet innovation er, og hvordan man kan arbejde med det på bibliotekerne"
Et af punkterne hedder Five-minute-madness - eksempler fra bibliotekerne:
* Mindspot - Hvordan inddrager man unge? Hovedbiblioteket i Århus
* Slip brugerne løs - Hvilke metoder fungerer bedst? Hovedbiblioteket i Århus
* Cultural Probes - en metode til at forstå brugernes behov. DBC
* Usability - Hvordan inddrager man brugerne i udviklingen af bibliotekets hjemmeside? Silkeborg Bibliotek
* Personas - Hvad kan man egentlig bruge det til? Roskilde Bibliotekerne
* Experimentarium for Børn - Hvordan kan børn blive meddesignere? Hovedbiblioteket i Århus
Følg i øvrigt projektet på bloggen: http://drivkraft.wordpress.com/
Tilmelding på: www.aakb.dk/brugerdrevetinnovation
Sidste tilmeldingsfrist: 11. april
Pris: 600 kr.
Maks pladser: 90
Sted: Hovedbiblioteket i Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C
Fra Librarian in black:
Et tip til at finde Googles tilbud, som man er tilbøjelig til ikke at få brugt, fordi de er for svære at finde på Googles site. Den er opdelt i Sites, Searches og Blogs fra Googleuniverset.
Simply Google
80 online resources for Book Lovers - er en liste, der giver overblik over det meste af det, der kan findes. I er velkomne til at supplere i en kommentar hvis I har et andet yndlingssite, som ikke er nævnt.
Er der nogen der kender til en oversigt over danske bog og litteratursites på nettet?
Det, der slår mig på denne liste er også den mængde af gratis ebøger man kan hente. Fra nr 6 til nr. 42 på listen er alle henvisninger til samlinger af gratis bøger?
Hvad gør vi for at formidle den type i bibliotekerne? Det er jo ikke skidt alt sammen.
Vi har fx OnLibri.dk med en masse tilbud på bøger om diverse emner. De er beriget med annoncer - men ved første øjekast er fx "Klar til Bryllup" såmænd lige så ok at henvise til, som de hjemmesider der findes......
80 online resources for Book Lovers
OnLibri
Amatørernes æra er ved at være overstået hævder Newsweek artiklen: "Revenge of the Expert". Fx søgemaskinen http://www.mahalo.com/, hvis resultater er kvalitetsvurderede websider anbefalet af "real people". Mahalo betyder tak på hawaiiansk
Knol er en Wikipedia-like Web site med indhold fra"authoritative" kilder, fx om Insomnia skrevet af en autoritet på området fra Stanford's Insomnia and Behavioral Sleep Medicine center.
BigThink.com, er en "YouTube for ideer" med videointerviews af eksperter
"The wisdom of the crowds has peaked," says Calacanis( grundlægger af Mahalo). "Web 3.0 is taking what we've built in Web 2.0—the wisdom of the crowds—and putting an editorial layer on it of truly talented, compensated people to make the product more trusted and refined."
Andre er selvfølgelig uenige, og mener at der altid vil være en naturlig skepsis mod eksperter.
Læs i Newsweek
Københavns Biblioteker har gennem et stykke tid tilbudt bogbidder på mail, hvor man får tilsendt 1. kapitel af en bog delt op i 5 overskuelige afsnit.
DailyLit er gået skridtet videre og tilbyder hele bøger efter nogenlunde samme koncept. Nogle bøger koster penge, men du kan også finde rigtig mange gratis klassikere fx Shakespeare og Austen - naturligvis på engelsk.
Det er nok urealistisk at forvente, at nogen vil læse en hel bog på den måde. Guardian har regnet ud, at det vil tage 2 år at læse "War and Peace", hvis man læser en bid dagligt. Er man en læsehest, kan man heldigvis også få den næste bid tilsendt lige så snart man har læst den bid, der ligger i indbakken.
Politiken skriver om en undersøgelse af danskernes IT-kompetencer:
"En ny opdeling af danskerne i forskellige klasser er ved at opstå i kølvandet af internetudviklingen . På den ene side har vi en kreativ klasse af højtuddannede storforbrugere af internettets mange nye muligheder og på den anden side en gruppe, der nærmest er digitale analfabeter"
Bibliotekernes tilbud om at opgradere borgerne digitalt falder på et tørt sted. Der er ikke fokus på problemet med at samle op på de digitalt svage andre steder.
Læs selv i Pol.
Om samme emne : Selvom Danmark for nylig blev kåret til verdens førende IT-nation, har flere end hver tredje dansker store problemer med at bruge computeren og være netborger. Hvis danskerne blev bedre til computerne, kunne samfundet spare 79 milliarder kroner, vurderer Teknologisk Institut.
Google Books, Amazon og andre bogindskanningsinitiativer har rejst spørgsmålet om digitale versioner af trykte bøger får salget af disse til at stige eller falde. Der er intet klart svar på dette endnu. Og svaret vil sandsynligvis også afhænge af hvad type bog det er. Dvs. om der er tale om skøn- eller faglitteratur, hvor gammel bogen er, hvor kendt forfatteren, hvor stort forlaget er og hvor let det er at bruge den digitale verson.
Under alle omstændigheder har forlaget HarperCollins nu gjort et forsøg med at lade en håndfuld elektroniske udgaver være frit tilgængelige. Samtidig kan du også ved at oprette en konto få udvidet adgang til flere.
Men uden at lade dig registrere kan du kigge med på tre bøger, bl.a. Paolo Coelho's The Witch of Portobello. Skulle det være appetitvækker nok til flere, kan du lade dig registrere. Hele projektet omfatter udover de fuldstændige onlineudgaver en række bøger i “Sneak Peek”. Her er det muligt at se 20% af mange af forlagets nye titler.
Paulo Coelho udtaler sin tilfredshed med ordningen. En anden af forfatterne, Neil Gaiman er begyndt at blogge om det (www.neilgaiman.com) og opfordrer læserne til at stemme om hvilken af hans bøger de vil have lagt online. At det har stor interesse fremgår af, at ifølge ham selv har over 26.000 allerede stemt!
link
Harper Collins.
ALA Tech Source.
Selv om computere og Internet er hverdagskost for mange, foretrækker mange stadig at læse bøger frem for lange tekster på en skærm. En af dem er Therese, der bl.a. lægger vægt på bøgernes kvalitet i forhold til blog-indlæg - og så er der jo også det med nostalgien:
Jeg kan nemlig rigtig godt lide bøger - jeg kan godt li' at have en bogreol med opslagsværker og romaner og jeg kan godt li' at tage en bog med i seng og lade den ryge ud af hånden, når jeg falder i søvn.Jeg har det for øvrigt på samme måde...
I dag er Sikker Internet dag og i den forbindelse har Medierådet bl.a. startet en viral oplysningskampagne målrettet unge, der bruger MySpace, FaceBook og lignende tjenester. Den går ud på at finde ud af så meget som muligt om fjolset Hjarnees ud fra motto'et "Du er hvad du uploader på nettet!" Super idé.
Silkeborg har arbejdet med ny hjemmeside, bl. a med ønsker om større integration mellem Opac og hjemmeside. Og det har de sikkert gjort rigtig godt og grundigt. Du kan læse om arbejdet i en rapport fra Silkeborg. Man har også arbejdet med brugergrænsefladen Summa, et udviklingsarbejde, der er sket sideløbende med Statsbiblioteket, der har taget Summa i brug.
Gratis for biblioteker - ellers kr. 300,-
Titel, forord og indholdsfortegnelse kan ses som en PDF-fil på adressen
http://www.silkeborg-bibliotek.dk/webredaktion/docs/Strategi-og-procesforloeb-side1-4.pdf
Henv. til
Per Hofman Hansen - Webredaktør og bibliotekar : hofman@silkeborg.bib.dk
Tlf 87 22 19 85
I den raserende debat synes navnet "Bibliotek" at være et argument i sig selv for bogromantikerne, der hævder, at det kun er bøger der har legitim adgang til at være på bibliotekerne.
Camilla Sejerøe har gravet et andet navneeksempel frem på bloggen Op og Hop:
Et eksempel: gymnasiet. I det gamle Grækenland er gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og åndelig uddannelse, men hvor dog det legemlige aspekt stod i forgrunden. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= “at træne nøgen”). (Kilde: Wikipedia, samt “Ordbog over det danske sprog”, København 1925).
Så det argument vist slået af banen!!
Første "offer" i den tilstundende netbiblioteksdød blev Mimers Brønd. Der spores ingen utilfredshed, men nærmest opbakning til Styrelsens slankning af udbuddet af Netbiblioteker:
Fra Silkeborg skriver man til Styrelsen blandt andet:
"Bibliotekernes mange nettjenester har haft deres værdi som kompetenceudvikling for bibliotekernes personale. De har derimod aldrig opnået så tilstrækkelig publikumsinteresse, at de kunne udvikle sig til effektive formidlingsformer. Der skal derfor luges voldsomt ud i systemet af nettjenester, og de der bliver tilbage skal effektiviseres"
Og det kan man dårligt være uenig i. Eller?
Hvis I linker til http://www.mimers.dk/ - bedes I holde op med det:-)
Men tegningen var/er fantastisk og den er der lidt endnu...
Seth Godin efterlyser "Digital Coaches".
Hans pointe er:
- at brug af IT kan øge produktiviten i enhver virksomhed,
- at mange brugere er små og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis har den fornødne ekspertise
- og at de fleste IT-brugere er rigtig dårlige ( totally lame!) til at få nok ud af investeringerne i pc'ere og mobiltelefoner:
"Oh, I didn't know I could do that."
"You mean I don't have to manually type my address book in by hand?"
"There are graphs in Excel?"
"Gmail is free?"
Hertil behøves digitale trænere, som kan vise hvad IT kan, hvordan man skal bruge det og eventuelt også vise hvordan man kan gøre det, man allerede gør - meget bedre.
Desuden er der brug for organisering og strukturering af data...
Mange biblioteker har forsøgt at opfylde en del af det her behov hos brugerne. Brugen af internettet kræver jo at du først kan bruge en pc. Derfor de mange IT introduktionskurser, både til pc og til internettet, som bibliotekerne tilbyder.
Skal vi satse lidt mere af butikken på at uddanne vores brugere?
Gentofte har fx. tilbudt brugerne selvstudiumforløbet 23 ting, samtidig med at de selv kører
det.
A shortage of digital coaches
Lær 23 ting på internettet
Der er dem der mener at internettet er noget møg. Det skulle være dementeret med Spademanns leksikon, som er en dansk udgave af Uncyclopedia. Det har længe været kendt at Wikipedia spreder falske information af uduelige amatører. Men på Uncyclopedia kan de endeligt afsløre at Berlinmuren selvsagt ikke blev opført af betonkommunister, men af den romerske kejser Hadrian, hvilket forekommer logisk, da han er kendt for sin tilsvarende mur i England, samt Stonehenge. Det er ligeledes nu fastslået, at det var nordmanden Andreas from Hønefoss' fortjeneste at muren blev revet ned igen. Hvem sagde at internettet er fyldt med møg?
Københavns Hovedbiblioteks nye leder har sat fut i den litterære debat, specielt hvad bibliotekernes rolle er hvad angår formidlingen af fysiske materialer kontra 'andre'. Og ifølge e-klumme har de en lignende debat i Sverige.
Debatten har for mig at se afsløret en manglende afklaring i biblioteksverdenen omkring nogle helt fundamentale forhold. To af de traditionelt mest centrale skillelinjer i bibliotekernes rolle går mellem oplevelser (skønlitteratur) og information (faglitteratur), samt forskellen på adgang ("lange bøger over disken") og formidling.
Begge disse grundlæggende søjler i biblioteksvæsnet er blevet udfordret af den digitale virkelighed som specielt de unge er vokset op med.
Hvad angår det første forhold, så havde bibliotekerne nærmest haft en monopolstilling på formidling information, mens vi har skullet konkurrere med biografer, teatre, senere videoudlejningsforretninger og andre på oplevelsesområdet. Tilmed er oplevelsesdelen også blevet kraftigt udvidet med opfindelsen af computerspil. Mange af disse computerspil er inspireret af fantasy, men det modsatte sker også: At bøger er skrevet på baggrund af fantasy-spil. Og der vil ganske givet blive mere af denne vekselvirkning.
Kvaliteten er her afgørende, men efter min opfattelse har mange computerspil mindst lige så store kvaliteter som litteratur, og spørgsmålet det stiller er selvfølgelig om bibliotekerne skal være med til at formidle den slags.
Det andet store spørgsmål er adgangen. Ingen tvivl om at de digitale medier i meget høj grad går uden om bibliotekerne. Hermed overlades formidlingen til andre med nogle andre interesser end bibliotekernes. Det kan være alt fra kommercielle internetbutikker til seriøse formidlere. Ofte opstår internetfællesskaber, helt uden for bibliotekernes regi. Fx i form af mere eller mindre seriøse fora. Dette udfordrer biblioteket som møde- og samlingssted for brugernes udveksling af deres oplevelser.
Hele denne nye virkelighed bliver alt for ofte forplumret af helt generelle diskussioner før eller imod et bestemt medie. Forsimplet til udtalelser som fx at 'internettet er noget lort' og fyldt med fup og fiduser. Endvidere at bibliotekarerne er ude på at fjerne bøgerne fra bibliotekerne. Sådanne ekstreme holdninger fremmer ikke ligefrem debatklimaet. Og bibliotekernes traditionelle varemærke fortaber sig: Den formidable evne til at spotte de seriøse og kvalitetsprægede 'produkter', hvad enten det er oplevelser eller information.
Jeg tror vi alle pt i biblioteksverdenen trænger til en langt grundigere og langt mere nuanceret afklaring omkring disse spørgsmål. Og ikke blot biblioteksverdenen, men også verden generelt. Uanset hvad, så kværner udviklingen videre. Med eller uden bibliotekernes indflydelse.
Facebook er rigtig kommet i søgelyset for tiden. Nu er der også spiret en konspirationsteori om, at Facebook i virkeligheden er et register skabt af CIA med den hensigt at lokke folk til at afgive personlige oplysninger ganske frivilligt:
"Hvem kender hvem, hvorfra og hvorfor? Tror de på Gud, kender de nogle muslimer, er de politisk aktive, hvilken musik hører de, hvilke bøger læser de, hvor mødes de, hvilke vaner har de?
I terrorbekæmpelsens hellige navn efterspurgte DARPA altså en række informationer, som millioner af mennesker i dag frivilligt registrerer på Facebook – den digitale poesibog.
Umiddelbart har myndighederne ikke adgang til private netværk som f.eks. Facebook, så på den måde er der ingen ko på isen.Det skulle da lige være, hvis man ansatte en forbryder med speciale i it til at lede dette nye officielle overvågningsprogram Total Information Awareness. (TIA)
Og det gjorde man så ...
(...)
Derfor er det lige meget, om CIA går i seng med Facebook eller ej.
Alt, hvad vi siger og gør i cyberspace, sætter evige spor, og de, der vil have fingrene i informationer om os, skal nok få det.
Som Poindexters firmaslogan siger: »It’s all out there«.
Men vi er stadig selv herre over, hvor meget vi fodrer dyret. "
Læs artiklen på Politiken og døm selv, om der er noget om snakken.
Forskere har kastet sig over Facebook, hvor man bl.a. kan sammenligne sin smag i musik og film med sine venner:
"We're harvesting information from Facebook. We have all the information on an entire class of students. We are gathering that data and transforming it into a dataset that can be easily used for all kinds of analysis" said Andreas Wimmer, professor of Sociology at UCLA.
Læs mere hos BBC: Researchers plunder social networks.
Ifølge en engelsk onlineavis, The Argus, har en universitetslærer forbudt sine studerende at bruge Google og Wikipedia. Det drejer sig om professor Tara Brabazon, fra University of Brighton. Hun er specialist i mediestudier. Hendes begrundelse er at
"The education world has pursued new technology with an almost evangelical zeal and it is time to take a step back and give proper consideration of how we use it. Too many students don't use their own brains enough. We need to bring back the important values of research and analysis ... People have to pay to come to university now and what they are paying for is the knowledge, experience and guidance of people like myself. There is a school of thinking that it should be about them directing their own learning but I think giving guidance is crucial. I ban my students from using Google, Wikipedia and other websites like that. I give them a reading list to work from and expect them to cite a good number of them in any work they produce ... I want students to sit down and read. It's not the same when you read it online. I want them to experience the pages and the print as much as the digitisation and the pixels. Both are fine but I want them to have both, not one or the other, not a cheap solution."
Danmarks Biblioteksforening har samlet en del af debatten i medierne om Bibliotekernes rolle:
Debat om fremtidens bibliotekstilbud
På DR.dk kører debatten
Hvordan bruger du dit bibliotek
Nye undersøgelser fra Pew ( Pew Research Center for the People and the Press ) giver anledning til eftertanke - igen. Måske snart også handling?
Undersøgelsen om amerikanernes ( og sikkert også danskernes) informationsvaner er ikke godt nyt for bibliotekerne. Vi er absolut ikke inde i billedet som det sted, hvor man kan finde informationer og evt. hjælp til at navigere i dem.
Sådan ser mønsteret ud - der er plads til forbedring:
58%: the internet (at home, work, a public library or some other place)
53%: professionals such as doctors, lawyers or financial experts
45%: friends and family members
36%: newspapers and magazines.
34%: government office or agency
16%: television and radio.
13%: the public library
Bibliotekerne forbindes ikke med informationssøgning - men stadig mest som bogsamlinger og afholdelse af kulturelle arrangementer. Vi kan se det samme mønster i Danmark, jvf. den diskussion, som Pernille Schaltz fik startet i sit tiltrædelsesinterview mm. i Politiken. Vi har ikke selv markeret os som andet overfor vores brugere.
Den anden interessante undersøgelse handler om teenageres brug af nettet. Konklusion : Teenagere er smarte, kan selv og klarer sig fint i deres færden på nettet. fx. bruger de mere tid på IM i forbindelse med lektier end dating!! Så derfor er tilbuddet om at kontakte biblioteket via IM selvskrevet på alle biblioteker? ( Jeg har set at Københavns Biblioteker er i gang:-)
Læs opsummering hos Sarah Houghton, Librarian in Black af de to undersøgelser:
Informationssøgning - mønstre
Teenagere er smarte - også på nettet
Selve rapporterne:
Information Searches that Solve Problems: How people use the internet, libraries, and government agencies when they need help. The study is available as a 42 PDF.
The Pew Teens and Social Media Survey (available as a PDF)
og AP-AOL Instant Messaging Trends Survey
Kolding Bibliotek er et moderne bibliotek opbygget omkring en central plads. Rundt om kan brugerne finde malerier, krukker og skulpturer. Men hvad er det for nogen? Det kan brugerne nu ringe på deres mobiltelefon for at finde ud af. Kunstværkerne er nemlig blevet forsynet med en semacode (jo, endnu et nyt ord), dvs. en lille kvadratisk mærkat med en stregkode. Er man i besiddelse af en nyere mobiltelefon, kan man via den "hængsle" til fx kunstnerens hjemmeside, et opslag i et kunstleksikon på nettet eller en specialartikel i Wikipedia.
Bibliotekets weblog lover at lignende også vil blive muligt fx ved cd’er til aflytning og på plakater. Teknologien bygger på mobiltelefoner med kamera og med mulighed for at gå på internettet.
Ok, nytårstid er også tidspunktet for alvorlig sjov. Google Blogoscoped har en lille illustration om sociale netværk. Dette Web 2.0 fænomen som omfatter alt fra Friendster over Facebook til Linkedin. Det fortælles at nogle bruger enorme mængder tid på disse. Undertegnede tilhører nok de som er ved at gå væk fra sådanne netværk, eller i hvert fald stiller sig afventende over for hvor megen tid jeg vil investere i det. Modsat Instant Messenger, så forekommer det mig at tiden investeret i sociale netværk endnu ikke synes brugt fornuftigt. Og det illustrerer Google Blogoscopeds tegning egentligt ganske godt.
Rigtig godt nytår, og med håbet om et dynamisk år 2008.
Opslag
Alle kommentarer
Opslag
Alle kommentarer
