13.6.08

Ting til låns...

Lån fiskestang og andet gear på dit bibliotek! På Rhode Island har tre biblioteksfilialer tilbuddet om, at man i en uge kan låne fiskeudstyr på sit lånerkort. De har et samarbejde med den lokale lystfiskerforening, der holder materiellet kørende.
"Tucked in among the stacks of books are cabinets stuffed with fishing equipment: rods, reels, tackle boxes, hooks, lures, sinkers and floats. If you fancy taking a youngster or two out for a leisurely day of fishing without an outlay of money to get started, here’s your chance.
All you need is a library card".

Det får mig til at efterlyse usædvanlige materialer til låns i danske biblioteker?
Vi har El-målere, nogle har haft (anderledes) personer til låns, men hvad kan vi ellers byde på?

Læg en kommentar...

Lystfiskerhistorien ( som er sand!)

16 kommentarer:

Børge Søndergård sagde ...

Hej Susanne

Hirtshals bibliotek udlåner metaldetektorer, så fastboende og turister kan gå på jagt i klitter, strandeng og så videre.

Løkken og Vrå biblioteker udlåner vandrestave - de lange til stavgang.

Mange venlige hilsner,
Børge Søndergård

Pernille Saul sagde ...

Hej Susanne

Guldborgsund-bibliotekerne udlåner musikinstrumenter (el-bas & keyboard)
http://www.guldborgsundbib.dk/html/musik_laaninstrument.htm

Hilsen Pernille

Anonym sagde ...

Silkeborg Bibliotek udlåner paraplyer - de er registreret som bøger, så man låner dem bare med lånerkortet og de bliver scannet via deres stregkode. De havde det i hvert fald for nogle år siden - tror stadig det er tilfældet.

Anonym sagde ...

Hej Susanne

På nogle af institutbibliotekerne ved Aarhus Universitet har de nøgleskabe - her udlånes nøglerne ved hjælp af bibliotekssystemet for et semester ad gangen.

Hilsen
Dorete Larsen, Statsbiblioteket

Susanne L. Mikkelsen sagde ...

Flere biblioteker har (haft) paraplyer til udlån. Ishøj var det første bibliotek, jeg hørte om, som gjorde det.

Der er jo også det nye initiativ med mp3-afspillere til udlån.

Anonym sagde ...

Hej Susanne

Her i Esbjerg låner vi blodtryksmålere ud. Det er selvfølgelig et samarbejde med sundhedsområdet, som fik idéen og (selvfølgelig) tænkte på os som deres foretrukne samarbejspartner.

Sommerhilsen fra
Annette Brøchner Lindgaard

Pia Hjortespring Hansen sagde ...

På Hjortespring Bibliotek har vi foruden paraplyerne en vandforbrugsmåler...og briller til brug på stedet

:-) Pia

Lars Aagaard sagde ...

Jeg har været lånt ud til en gymnasieklasse som et kulturminde: jeg var uden på hvervefolderen for mandebevægelsen i 70'erne og blev bedt om at fortælle om de ændringer, de kønspolitiske bevægelser havde affødt. Det var nemt, de unge var veloplyste, spørgelystne og overhovedet ikke bornerte, som vi andre var: resultatet af vores anstrengelser. En glad dag på arbejdet.
Hilsen
Lars Aagaard
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg

Anonym sagde ...

Ja, i Vallensbæk kan vi da også være med med hensyn til det lidt skæve. Vi låner petanquespil ud! På vores filial Nordmarken er der en petanquebane, og hvad var så mere oplagt end også udlåne kuglerne?

Med venlig hilsen
Mogens Post

Anders KS sagde ...

På KøgeBibliotekerne er det af genstande f.eks. muligt at låne en stjernekikkert.

Marianne Mark sagde ...

Hej Susanne
På Arden Bibliotek har vi igennem mange år udlånt kostumer til skoler og børneinstitutioner i kommunen. Kostumesamlingen er opbygget med hjælp fra Den tidligere Erhvervsskoles sylinje og en del aktive lånere, der bare kan det der med at sy.

Mange hilsener
Marianne

Mariannes landhandel sagde ...

Hva' med at låne fuglekikkert ud her på Roskilde Bibliotek? Vi ligger godt ved en fjord med en masse fugle.

BodilW sagde ...

Der er også Legeteket: http://www.legeteket.dk/ - d.v.s. formidling af ikke blot legetøj - men legetøj som kan fremme morotik og indlæring

Anonym sagde ...

Hej Susanne

Svendborg Bibliotek lånte paraplyer ud en overgang, men det var desværre af dårlig kvalitet. Det var ellers efterspurgt.

mv. Nina Stentebjerg-Hansen

Anonym sagde ...

Jeg har lånt en el-måler på Hovedbiblioteket i København. Den slags til at registrere et enkelt apparats strømforbrug

Peter Alsbjer sagde ...

Här kommer ett bidrag som jag precis hittade:
Turner Public Library, Maine, USA lånar ut tädgårdsredskap:
http://www.turnerpubliclibrary.org/garden.html