Wikipedia på tryk
Et nyt opdateret leksikon med indhold dikteret af Wikipedias brugere vil lande på hylderne i september 2008.
Rygterne om en trykt version af Wikipedia har verseret i flere år, men nu ser det ud til, at det tyske gigant-forlag Bertelsmann vil gøre alvor af sagen. Forlaget vil samle de 50.000 populæreste artikler fra den tyske version af Wikipedia i god gammeldags bogform.
Forlaget håber bl.a. på at gøre anklagerne om, at Internettet udmanøvrerer de traditionelle trykte leksika, til skamme - og samtidig sprede kendskabet til Wikipedia, så endnu flere vil redigere artikler i online-versionen, og dermed øge værkets kvalitet.
Jeg er spændt på at se resultatet, som må blive lidt af en mursten, da det vil blive udgivet som et enkelt bind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar