Bogindskanning på europæisk
Nogle iagttagere mener at Google Books indskanner omkring 5.000 titler om dagen. Kritikere har travlt med at gøre grin med enkelte morsomme fejl, såsom kaos i siderne, tommelfingre osv. Og for nogle år siden var især franske bogfolk oppe at ringe over at Google Books ville udkonkurrere europæiske sprog med en form for kulturimperialisme. Nuvel. Nu har franskmændene så taget sagen i egen hånd og lanceret Gallica. Et projekt som foreløbig har sat sig det formidable mål at indskanne omkring 60.000 titler! Halløj hvor vi gungrer. Kigger du på forsiden af Gallica, vil du straks se et imponerende emnekatalog der siger spar to til Google Books spartanske og Bibliotek.dk-agtige forside. Så er hermed ikke sagt noget om hvad der sker hvis du klikker (eller prøver at klikke) på de forskellige menuer. Der er vist nok foreløbig op i nærheden af 100 fuldtekstbøger i basen. Nu rykker europæerne....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar