Sjaj schkal schende ehn e-mail
Eller skal du? Er du nu helt sikker på at du ikke vil fortryde når branderten er overstået i morgen? Hvis du ikke er 100 % sikker, og ikke vil risikere at blive konfronteret med din åbenhjertethed over for kæreste, kone, familie, eller værre: din chef, så skulle du overveje Google Goggles.
Og den er god nok. Her er hvad du skal gøre. Først skal du omstille din Gmail til den engelske version. Dernæst gå i Settings, finde fanebladet Labs og scrolle ned til Mail Goggles som du så skal aktivere (enable).
Så tilbage til Settings forside. Nu er Goggles en mulighed hvor du kan vælge hvilke ugedage Goggles skal være aktiv, på hvilket tidspunkt, og hvor svære spørgsmålene skal være (1-5).
Har du gjort at dette, får du i de angivne tidsrum ikke lov til umiddelbart at sende emailen, men bliver præsenteret for en række regnestykker, som du skal løse korrekt. Se billedet på gmailblog. Jeg prøvede, gennemførte (selvfølgelig), og opdagede så, at det åbenbart er nok for Goggles at konstatere en gang. Næste mail gik i hvert fald glat igennem. Jeg prøvede så ikke fire timer efter for at se om Goggles ville kontrollere om jeg havde drukket noget i mellemtiden.
Gmailblog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar