6.12.08

Emneord i Bibliotek.dk

Det ser nu ud til (bank under bordet), at Københavns Bibliotekers emneord snart vil kunne findes i Bibliotek.dk. Det drejer sig om titusinder af emneord på faglitteratur. De helt store klumper som den nationale database efter min mening er beriget med er:

  • Litteratur på alle sprog fra før emneordenes tid (1986).
  • Speciel litteratur som aldrig har været emneordsindekseret.
  • Udenlandsk litteratur.
Københavns Biblioteker (især Københavns Hovedbibliotek, i al beskedenhed bl.a. undertegnede) har for et årti tilbage digitaliseret ældre emneordskataloger. Også over dele i bøger. Dette har hidtil kun kommet brugere af kommunes biblioteksdatabase til gode.
Et eksempel er at bøger i 99.4 er indekseret efter profession, land og periode. Dvs. at det er muligt at søge på statsministre i Danmark i bestemte årtier.Jeg vil ikke lægge hovedet på bloggen (!). Men dette kunne i hvert fald være en af de poster hvis emneord stammer fra Københavns Biblioteker. I hvert fald er den typisk for hvordan vi har gjort det.
I tider hvor bibliotekernes databaser er op imod så potente konkurrenter som Google, mener jeg at dette er et godt bidrag.

1 kommentar:

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Jeps, så skulle DBCs weblog have bekræftet overførslen. Værsgo'. En rigtig god julegave til biblioteksvæsnet ....
http://profblog.bibliotek.dk/2008/12/08/gamle-emneord-fra-kkb-nu-i-danbib-og-bibliotekdk/