Gør Google os dumme?
Vi læser anderledes på en computerskærm - skimmer, fordi det er hårdt for øjnene at læse på en flimrende skærm. Den adfærd smitter af på vores måde at læse trykte tekster. Jeg har selv fået for vane at springe de sidste afsnit i en lang avisartikel over, og Nicholas Carr indrømmer i sin artikel "Is Google Making Us Stupid?", at han mister koncentrationen, når han har læst 2-3 sider i en bog.
Internettet gør i mange tilfælde livet lettere for os i kraft af, at vi har nem og hurtig adgang til utrolige mængder information, og Pew kan berette, at brugen af søgemaskiner fortsat stiger. Mange tyr i følge Carr til Google for at undgå bøgerne, og det ændrer vores forhold til at læse og især tolke en tekst:
"When we read online [...] we tend to become “mere decoders of information.” Our ability to interpret text, to make the rich mental connections that form when we read deeply and without distraction, remains largely disengaged."
Mange medier indretter sig på denne nye type adfærd, og det kunne være et bud på, hvorfor gratisaviser som Urban har succes med deres overfladiske nyhedsdækning, som giver et hurtigt overblik.
Artiklen findes også i en kortere, oversat version i den trykte udgave af Politiken fra sidste uge, og jeg har rent faktisk læst den. Til gengæld har jeg ikke læst den engelske version fra ende til anden ;-)
1 kommentar:
Jeg prøvede at læse hele den engelske, og jeg kunne ikke!
Men jeg tænker, at det måske ikke er så trist endda; vi skal erkende at vi flytter os, udvikler os, nye ting sker. Ja, vores hjerner forandre sig, men hvem siger det er til det dårligere? Måske vi bruger hjernekapaciteten på en anden måde nu, hvor vi ikke læser lange, kompliserede tekster? Én ting er sikkert: der er ingen vej tilbage.
Send en kommentar