Viser indlæg med etiketten Web 2.0. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Web 2.0. Vis alle indlæg

29.4.08

Wikipedia på tryk

Et nyt opdateret leksikon med indhold dikteret af Wikipedias brugere vil lande på hylderne i september 2008.

Rygterne om en trykt version af Wikipedia har verseret i flere år, men nu ser det ud til, at det tyske gigant-forlag Bertelsmann vil gøre alvor af sagen. Forlaget vil samle de 50.000 populæreste artikler fra den tyske version af Wikipedia i god gammeldags bogform.

Forlaget håber bl.a. på at gøre anklagerne om, at Internettet udmanøvrerer de traditionelle trykte leksika, til skamme - og samtidig sprede kendskabet til Wikipedia, så endnu flere vil redigere artikler i online-versionen, og dermed øge værkets kvalitet.

Jeg er spændt på at se resultatet, som må blive lidt af en mursten, da det vil blive udgivet som et enkelt bind.

22.4.08

Top 100 web 2.0-applikationer

Webware har på baggrund af en afstemning kåret de 100 bedste web 2.0-applikationer.

Listen er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse og finde nyt guld. Kender du fx ooVoo og Remember The Milk?

19.9.07

Inspiration til bibliotek 2.0

Social Software in Libraries, som egentlig er en hjemmeside om bogen af samme navn, kan du finde masser af links til artikler om, hvordan de forskellige web 2.0-services kan udnyttes af bibliotekerne. Hvad med fx at indsætte en tag cloud fra Del.icio.us på bibliotekets hjemmeside:

Libraries like the Thunder Bay Public Library, Ont., and the Nashville Public Library have del.icio.us tag clouds rolled on their web site, so patrons can find information on any number of topics just by clicking on a tag.

(...)

But why is using social bookmarking tools better than traditional pathfinders and subject guides? It lowers barriers for participation, both for library patrons and staff. Tasha Saecker, director of the Menasha Public Library, WI, notes that del.icio.us helps “less tech-savvy librarians have an equal voice in the collection,” instead of having one or two librarians editing a static web page.

27.3.07

Supermarked 2.0

Und dig selv knap 6 minutters frikvarter med denne lille humoristiske perle om Web 2.0. Temaet er noget i retning af "hvis web 2.0 var et supermarked". Kig på den et par gange. Der er mange skjulte finter i den. Selvfølgelig de mange ordspil, men også skuespillernes accent, omgangsform, varernes karakter osv. (Så måske bliver det alligevel til mere end de 6 minutter, hvis du skal se den et par gange. Du kan jo altid kigge med igen når du skal vise den for kollegerne).
Tak til Betina for tippet.