8.2.08

Hvad skal barnet hedde?

I den raserende debat synes navnet "Bibliotek" at være et argument i sig selv for bogromantikerne, der hævder, at det kun er bøger der har legitim adgang til at være på bibliotekerne.

Camilla Sejerøe har gravet et andet navneeksempel frem på bloggen Op og Hop:

Et eksempel: gymnasiet. I det gamle Grækenland er gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og åndelig uddannelse, men hvor dog det legemlige aspekt stod i forgrunden. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= “at træne nøgen”). (Kilde: Wikipedia, samt “Ordbog over det danske sprog”, København 1925).

Så det argument vist slået af banen!!

Vi kan heller ikke hedde bibliotekarer mere , for det er jo ikke det vi er? Eller?
Jeg synes bedre om at fylde mere indhold ind i betegnelserne, så folk ikke tænker "bøger" når de læser/hører om biblioteker/bibliotekarer.
De skal også gerne tænke : "information,(e)bøger, musik, film, formidling, internettet" osv
Så hvordan ændrer vi det - for alvor?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er vidst ikke ret mange som seriøst mener, at et moderne
bibiliotek kun skal indeholde bøger. Hvis nogle forfattere skulle
mene det, så lad dem gøre det. Derimod virker det mærkværdigt at
bibliotekarer argumenterer for at biblioteket skal
have nyt navn. Skal det mon hede "Informationscenter" og de ansatte betegnes som informationsrådgivere? Eksemplet med gymnasiet er helt ude i hampen. Ingen gymnasier ønsker at SKIFTE navn og det er stadig centrum for åndelig uddannelse.
På den måde fastholder gymnasierne deres særlige identitet. Alle de røde lamper burde lyse, når de ansatte i en kulturinstitution som biblioteket føler sig kaldet
til at kaste "barnet ud med badevandet", fordi der kommer lidt kritik om, at bøgerne er ved at blive kørt ud på et sidespor. I stedet burde man arbejde på at
gøre biblioteket levende og vedkommende for borgerne i stedet for at diskutere navneskift og nye stillingsbetegnelser.