4.1.08

Ting vi ved - men ikke gør noget ved

Nye undersøgelser fra Pew ( Pew Research Center for the People and the Press ) giver anledning til eftertanke - igen. Måske snart også handling?
Undersøgelsen om amerikanernes ( og sikkert også danskernes) informationsvaner er ikke godt nyt for bibliotekerne. Vi er absolut ikke inde i billedet som det sted, hvor man kan finde informationer og evt. hjælp til at navigere i dem.
Sådan ser mønsteret ud - der er plads til forbedring:

58%: the internet (at home, work, a public library or some other place)
53%: professionals such as doctors, lawyers or financial experts
45%: friends and family members
36%: newspapers and magazines.
34%: government office or agency
16%: television and radio.
13%: the public library

Bibliotekerne forbindes ikke med informationssøgning - men stadig mest som bogsamlinger og afholdelse af kulturelle arrangementer. Vi kan se det samme mønster i Danmark, jvf. den diskussion, som Pernille Schaltz fik startet i sit tiltrædelsesinterview mm. i Politiken. Vi har ikke selv markeret os som andet overfor vores brugere.

Den anden interessante undersøgelse handler om teenageres brug af nettet. Konklusion : Teenagere er smarte, kan selv og klarer sig fint i deres færden på nettet. fx. bruger de mere tid på IM i forbindelse med lektier end dating!! Så derfor er tilbuddet om at kontakte biblioteket via IM selvskrevet på alle biblioteker? ( Jeg har set at Københavns Biblioteker er i gang:-)

Læs opsummering hos Sarah Houghton, Librarian in Black af de to undersøgelser:
Informationssøgning - mønstre
Teenagere er smarte - også på nettet

Selve rapporterne:
Information Searches that Solve Problems: How people use the internet, libraries, and government agencies when they need help. The study is available as a 42 PDF.
The Pew Teens and Social Media Survey (available as a PDF)
og AP-AOL Instant Messaging Trends Survey

8 kommentarer:

Mathies sagde ...

Jeg har også læst Pernilles interview og synes, at det er den helt rigtige tilgang, hun har til at skabe forandring og nytænkning i forhold til langt de fleste af brugerne. Så noget mere af det.

Anonym sagde ...

Ja, teenagere er smarte og klarer sig godt på nettet. Men det udelukker jo heldigvis ikke, at vi går ind og understøtter dem i deres netbrug (og mediebrug generelt). Her er der stadig meget at arbejde med fx i forhold til forståelse for mediernes sammenhæng og samspil - både når det handler om informationssøgning og egenproduktion (som også er en vigtig del af de unges mediebrug). Her spiller computeren (og mobiltelefonen) i sig selv en stor rolle, da den er platform for en masse andre medier (tekst, billeder og lyd) og samtidig giver adgang til nettet. I forlængelse af diskussionen på P1 mellem Pernille Schaltz og Johannes Riis kan netop en udvidet formidling (sådan som jeg forstod Pernille) åbne op, så de gode men af brugerne "oversete" materialer kan trækkes ind sammen med de populære og skabe en HELHED.
For mig at se skal bibliotekerne ikke formidle enkelte titler (som fx boghandlerne) men beskæftige sig med aktuelle emner og formidle dem gennem alle de fantastiske både kendte og mindre kendte materialer som findes i fysisk og virtuel form. Ved at gribe et emne an på den måde (flere medier - flere vinkler og forskellige oplevelser) vil bibliotekerne måske også mere blive forbundet med et sted, hvor man kan spørge om og finde informationer om alle tænkelige emner både i form af teskt lyd og billede.

Anonym sagde ...

Står selvfølgelig gerne ved mit indlæg i al offentlighed. Kom blot til at trykke på en forkert knap i farten! Og tak for at bringe en god og vigtig debat om de unges mediebrug op her! Hilsen Heidi

Anonym sagde ...

Nytænkning bør altid være en vigtig bestanddel af et pluralistisk samfund, men behøver det nødvendigvis betyde, at vi alle skal bukke hovederne og sige "hvor er det dog dejligt". For mig er der ikke meget nytænking i, at flytte bøger i margasin, købe flere flere populære krimier, spil og DVD'ere. At tro på at det får unge mennesker til så låne bøger, når de alligevel er på biblioteket for at lave noget andet, forekommer mig lige lovlig naivt.

Susanne Kierkegaard sagde ...

@Anonym - Jeg kan kun anbefale dig at læse Heidis indlæg een gang til - jeg er fuldstændig enig med hende - og det er slet ikke : at flytte bøger i magasin, købe flere flere populære krimier, spil og DVD'ere.. hun foreslår. Meget mere formidling er det, der skal til.
Desuden er hele bibliotekets rolle som læringssted ( Hvem lærer borgerne at bruger Borger.dk, at bruge internettet konstruktivt etc.?)slet ikke med i debatten om, hvad et bibliotek skal indeholde i fremtiden...

Anonym sagde ...

@Susanne

Jeg forstod nu godt Heidis indlæg og det er ikke muligt at være uenig i, at bibliotekets rolle især handler om formidling. Men Hvor er nytænkningen i at købe flere populære titler og flytter det "smalle" på depot? og skal folkebibliotekerne være en slags internetcafeer, hvor bibliotekarerne reduceres tile "informationssøgningsrådgivere"
Er det at skabe HELHED?

Susanne Kierkegaard sagde ...

Jeg er slet ikke enig i at man på nogen måde kan bruge udtrykket "reduceret til" i forbindelse med informationssøgning. Det ser jeg som en meget fornem opgave, hvor der er plads til forbedring af indsatsen. Her har vi jo en masse at byde på, som ikke er kendt af vores brugere ( jvf. PEWs ene undersøgelse )

Anonym sagde ...

Jeg tror, at jeg er informations specilist. Som Susanne ser jeg det ikke som noget "kun". Mit arbejde på univeristetsbiblioteket går jo i bund og grund ud på at søge information til de studerende, men i høj grad også at undervise dem i tænke mere over hvad de søger og hvordan. Mange smart unge kan google, men de tænker ikke over hvordan.
Folkebibliotekerne har det fantastiske, at de har noget oplevelseskultur at tilbyde, og det må gerne springe ud i hovedet på folk når det besøger bibliotekerne. Der er jeg enig med Pernille og andre. Når det vi har bliver synligt, så "køber" folk det. Det betyder jo ikke, at det er populære titler altid, men at man kan formidle på en spændende og faglig måde. Ta på museerne og bliv inspireret af folkene der - de ka altså noget.
Gå bare i gang!