De unge snakker grimt - eller gør de?

Ikke hvis man skal tro en undersøgelse som Dansk Sprognævn ved Marianne Rathje har offentliggjort. En ph.d-afhandling, eller en "sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog" (2008).
Den bygger på 24 samtaler mellem kvinder fra københavnsområdet i tre forskellige generationer. Samtalerne er herefter blevet undersøgt for misforståelser, bandeord, engelsk lån og citater. Og resultatet afliver de fleste gængse forestillinger og myter:

• Der er ikke flere forståelsesvanskeligheder mellem generationerne end der er inden for hver generation. Men de tackler dem forskelligt
  
• Der er ikke flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers. Men de unge hentyder til kroppens nedre regioner, mens de ældres er knyttet til religion.
  
• Der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers. De opfattes måske af ældre som bandeord, heraf fordommene.
  
• Citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge.