Det går ikke over igen..
De sociale medier er kommet for at blive. I Marketingblog'en: The Marketing Minute er følgende tankevækkende citat:
"If the 17-34 year olds are already engaged in social media, do you suppose they're going to unplug when they hit 35,40 or 50?
Det er vores brugere, derude. Så lad os tale med dem, og finde ud af hvordan vi kan forbedre vores tilbud på nettet, så de giver mening for næste generation af biblioteksbrugere.
Your future customers are behaving very oddly
Opslag
11 kommentarer:
Jeg er helt enig. Tænker vi lokalt (som i "Danmark"), kan vi f.eks. se på arto.dk. Stort set alle folkeskole-elever har en profil på sitet. Når disse folkeskolelever går videre til gymnasiet og atter videre til universitetet holder de måske op med at bruge Arto. Men de holder altså ikke om med at ville kommunikere online i lignende og have deres netværk repræsenteret digitalt.
sorry. Der skulle stå "i lignende informationsstrukturer" og ikke blot "i lignende"
:-)
Hvis bibliotekerne skal med på den sociale vogn, bliver de nød til nøje at overveje, om de er parate til at kommunikere med brugerne på brugernes præmisser.
Stort set alle de forsøg på at implementere sociale tjenester på bibliotekerne som jeg er stødt har ikke været nogen succes primært fordi man har tænkt top-down og ikke buttom-up.
Hvis sociale tjenester på bibliotekerne skal lykkes, vil det afhænge af viljen til at afgive kontrol, kommunikere med brugerne og ikke til dem og se mulighederne i at udnytte 'wisdom of the crowd' konstruktivt. Gad vide om bibliotekerne er gearet til det???
Jeg er helt ening med Esben og Jens. Der er bare noget, der ligger mange bibliotekarer på sinde - vi klamere os til "Kvaliteten", og vi ikke vil give slip på den, det er jo vores brand!
Men hvis kvalitet = med døde biblioteker, hvad er den så værd. Vi har ikke tid til at diskuterer dette endnu engang, gi' nu slip og oplev at vi ikke har eller skal have eneret på kvalitet!
Hvis der er nogen der er interesseret i selve undersøgelsen og ikke kun en tilfældig blogkommentar, så findes den på denne webadresse (i pdf-format). http://files.hemlock.com/ygf/lweis/40161_NEF.pdf
..så synes jeg iøvrigt det er ret uheldigt at droppe et brand, som er tæt associeret med kvalitet. Hvis der er noget der bliver efterspurgt er det da netop kvalitet. Jeg synes derimod det brand skal udnyttes og være et af bindeleddene mellem brugerne og bibliotekarer. Til Esben: Hvorvidt bibliotekarerne er gearet til det? Hvis ikke, så må vi jo finde ud af hvordan vi bliver det i "det nye" miljø. Generelt er kommunikative evner jo en af de styrker bibliotekarer normalt kan bryste sig af, så det handler primært om at lære miljøet at kende. Her er 23ting, som tidligere nævnt på denne blog jo et ganske udmærket sted at begynde.
"så synes jeg iøvrigt det er ret uheldigt at droppe et brand, som er tæt associeret med kvalitet"
Selvfølgelig. Hvis bibliotekerne implementerer sociale services professionelt, bibeholder de en association med kvalitet. Tænk f.eks. på Wikipedia. Det er socialt og af god kvalitet.
...Men det nytter jo ikke noget at implementere sociale services, som er helt ude af kontekst.
Som jeg ser det, har bibliotekerne brug for at finde ind til kernen. Hvad er bibliotekernes kerneprodukt og hvordan kan kvaliteten af kerneproduktet øges?
Når man har fundet ud af det, kan man begynde at implementere sociale services. Der er en del strategiske overvejelser, der skal gøres her. Formentlig også på nationalt plan.
Det giver ingen mening at implementere sociale services bare for at være med på noderne.
Kvalitet for hvem? Jeg er enig med Hanne i, at et af problemerne i den måde bibliotekerne kommunikerer med deres brugere på er, at de gør sig til talsmand for kvalitet og vel at bemærke kvalitet set udfra deres syn på Verdenen.
Nu er det tilfældigvis sådan, at vi lever i et individualiseret samfund, hvor der findes mange andre versioner af kvalitet end den som bibliotekerne tror på, og det er nok det som bibliotekets brugere er begyndt at finde ud af og opsøge andre steder.
Jeg tror derfor som Jens, at bibliotekerne er nød til at lukke brugerne ind og give dem indflydelse på, hvad de opfatter som kvalitet, så de igen kan føle at bibliotekerne er for dem.
@Esben: Det, jeg mener, er ikke så meget kvaliteten af de materialer, biblioteket tilbyder, som den platform, de tilbyder det i.
Platformen er i stykker, og den trænger til en hovedreparation, før der for alvor kan implementeres sociale services. Man kan sætte nok så mange weblogs og wikis i søen, men det batter bare ikke, før det har sammenhæng med adgangen til bibliotekets reelle indhold.
Mere specifikt: De (webbaserede) sociale services skal integreres med biblioteksdatabasen for at have effekt, for det er biblioteksdatabasen, der er bibliotekets guldgrube. Det er den, brugerne går efter på bibliotekets website. Det er således den, bibliotekets forretningsmodel på nettet bør bygges op omkring.
Ang. det kerneprodukt, jeg omtaler, så tror jeg, bibliotekerne har "glemt" hvad det er. Det virker som om, de famler omkring i blinde for at finde det, og forsøger sig således med kulturhuse, borgerservice m.m. Men er det dét, biblioteket handler om?
Hvis en virksomhed ikke ved hvad det er, der gør den unik, hvordan kan den så overleve i konkurrencen? Det spørgsmål gælder selvfølgelig også for bibliotekerne, nu mere end nogensinde før. Og det er her, der er behov for strategi.
Så, Esben, jeg er ikke sikker på, vi er uenige, når alt kommer til alt.
Tak for god diskussion. Jeg er sikker på at definitionen af hvad et bibliotek af i dag er, hvad vi vil tilbyde vores brugere og hvordan vi vil tilbyde det - er den ultimativt vigtigste diskussion. Vil vi afgive kontrol? Vi vi virkelig lytte til brugerne? Det er farlige spørgsmål,for de kan jo mene (og ønske sig) en masse der er grænseoverskridende for os som institutioner.
Men halvhjertede forsøg virker ihvertfald ikke.
Jeg er ikke sikker på, at vi skal diskutere, hvad biblioteket i dag er.
For det virker som om, at der i samfundet omkring os er sket et kæmpe ryk i folks bevidsthed og muligheder for at finde kultur og information selv og andre steder.
Mon ikke "vi" snarere bør diskutere, hvordan vi får et biblioteksvæsen, der i vores postindustrielle samfund stadig kan berige brugerne, og også diskutere og hvordan vi gør det, så brugerne også føler sig beriget.
Mit umiddelbare (og meget letkøbte :-) ) bud er, at de fysiske biblioteker skal prøve at integrere sig mere i sit lokalsamfund, få folk til at komme, fordi de har lyst, ikke fordi de skal.
Derudover skal vi måske træde et skridt bagud og satse på at gøre information lettilgængelig via vores base og andre systemer (for eksempel litteratursiden.dk og bng.dk).
Selve informationsberigelsen kan vi så måske lave i samarbejde med brugerne (igen via litteratursiden og bng.dk).
Det efterlader så spørgsmålet om, hvor vi bibliotekarer er. Og jeg må tilstå, at jeg ikke er helt klar over det. Men man kan måske forestille sig, at hvis "almindelige" mennesker er med til at værdiberige, vil vi bibliotekarer få mere tid til at sætte os ind i materialerne (fysiske og ikkefysiske) og dermed igen kunne levere on the spot viden om, præcis hvilken bog eller hjemmeside, der er den bedste.
Men det er selvfølgelig igen spørgsmålet om kvalitet, og hvad det dækker.
Send en kommentar