21.6.06

Til angreb på "det kollektive"

Wisdom of the crowd - er i virkeligheden en farlig tanke, fordi personerne bag det skrevne, fx i Wikipedia - bliver uvæsentlige. Man kan fornemme de forskellige forfatteres holdninger, men kan ikke fastholde en linie, fordi der redigeres kontinuerligt.
"Collectives can be just as stupid as any individual, and in important cases, stupider. The interesting question is whether it's possible to map out where the one is smarter than the many."
De der samler fx nyheder (Google News) eller viden ( Wikipedia) får mere indflydelse og opmærksomhed end de oprindelige forfattere (journalister, scientists). Meget af den kontante information, der kan findes i Wikipedia er allerede tilgængelig på fx universiteters websites, og bliver så "anonymiseret" i Wikipedia.
Læs hele essayet : Digital Maoism: The Hazards of the New Online Collectivism af Jaron Lanier.
(evt. kun forordet - eller blogindlæg på FutureWire :-)

2 kommentarer:

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Ja, begrebet Wisdom of the Crowd bør ikke blive en slags buzz-ord for alt nyt, moderne og godt. Det var heller aldrig den oprindelige tanke. Kort er der følgende definition på begrebet:
Uanset om et problem er simpelt eller komplekst, er grupper bedre kollektivt til at give det bedste svar (sammenlignet med eksperter), og det til trods for at de fleste folk individuelt ikke er specielt velinformerede.
Men der er også tilknyttet nogle betingelser for at dette kan ske. Kort er det:
-Der er mange forskellige holdninger.
-Gruppemedlemmerne er uafhængige af hinanden.Decentralisering.
-Der findes en metode til at sammenholde holdningerne og summe dem op.
Og de skal vel og mærke være opfyldt allesammen for at det kan fungere.

Susanne Kierkegaard sagde ...

Tja - måske definitionen holder - men man kan blive i tvivl, når man ser afstemninger om alt mellem himmel og jord på TV - Vild med dans - Scenen er din - Melodi Grand Prix ( som i år dog overraskede med Lordi:-) - men det er måske ikke den slags "crowds" det kan måles på?