Detbat om bibliotekerne
Danmarks Biblioteksforening har samlet en del af debatten i medierne om Bibliotekernes rolle:
Debat om fremtidens bibliotekstilbud
På DR.dk kører debatten
Hvordan bruger du dit bibliotek
Danmarks Biblioteksforening har samlet en del af debatten i medierne om Bibliotekernes rolle:
Debat om fremtidens bibliotekstilbud
På DR.dk kører debatten
Hvordan bruger du dit bibliotek
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 10:59
I denne weblog vil du finde nyheder fra IT- og biblioteksverdenen om netop dette emne. *
9 kommentarer:
Selvfølgelig skal vi have bøger, som ingen har lånt i 3, år stående på hylderne. Men ikke på alle hylderne. Og de skal også springe på folk, når de kommer ind ad døren. Men kun en gang imellem.
Pernille har jo ret i, at hvis vi vil formidle hele pakken - ligesom supermarkederne også vil - så er vi nødt til at bruge den fysiske indretning til bevidst at fremme det mål. Vi er nødt til også at skele til, hvordan de private virksomheder gør. (Og undskyld Pernille, hvis jeg lægger dig ord i munden, som du ikke har sagt).
Når Føtex - og de andre - laver ugentlige slagtilbud, så er det jo for at få os til at komme nærmere og se på, hvad de ellers kan tilbyde. Når tøjforretningerne hænger de lækreste ting i vinduerne, er det også for at få os til at komme nærmere.
Der er ikke noget i vejen med at prøve at sikre, at vi i allerførste omgang får kunderne ind i butikken. Vi ved jo, at vi har så meget at byde på. Tricket bliver så at få formidlet alt det gode, vi kan og har, når først de er der.
Jeg syntes ærlig talt, at det er en syg tanke, at biblioteker skal indrettes med inspiration fra supermarkederne. Borgerne er ikke kunder. Det er markedsgørelse af en kulturinstitution og det burde I holde jer langt væk fra. Tænk dog nogle selvstændige tanker i stedet for. Vi har brug for områder af livet, hvor markedstænkningen ikke styrer og det er ikke nogen kritik af markedet. Et bibliotek er ikke en virksomhed og borgerne er ikke kunder.
Men hvis bibliotekets brugere ikke er kunder, og de heller ikke er lånere, hvad er de så?
Skal vi opfinde et helt nyt begreb, som vi så kan begynde at markedsføre efter?
Hvis nu borgere opfører sig som kunder i deres valg af kultur (biografer, teatre, biblioteker), hvad meget tyder på, skal vi så som bibliotek ikke også opfatte dem som kunder og indrette vores markedsføring derefter?
Eller hvad?
Undskyld anonyme, men jeg synes netop at det er din tankegang der er med til at give biblioteker og bibliotekarer et støvet, gråt og kedelig image. Måske skal biblioteker ikke være supermarkeder, men vi har flere og flere elementer i vores huse, og derfor er sammenligningen nærliggende. Jeg kunne godt tænke mig at høre dine selvstændige tanker - hvorfor altid kritisere, så kom dog selv ud af busken, hvad vil du?
Lånerne på biblioteket er kunder. Uden dem er vi intet. Derfor skal vi også servicere og tilbyde det de efterspørg + noget mere de ikke havde tænkt på.
Når jeg går til boghandleren er jeg kunde, og indgår i en kommerciel relation med en sælger. Det betyder, at har sælgeren en bog A, som han tjener 50 kr på, og en bog B, som han tjener 100 kr på, så er han en god sælger, hvis han kan overbevise mig om at bog B er bedre end bog A, selvom beskrivelsen af den bog jeg gerne vil have egentlig svarer til bog A. Hvis jeg går på biblioteket er jeg låner og indgår ikke i en kommerciel relation, men forventer at bibliotekaren vejleder mig rent fagligt.
Ordet "bog" er her kun anvendt som et eksempel, der kunne lige så godt have stået CD, film etc etc
Det var da et ret specielt syn på, hvordan en privat virkeomhed fungerer. Det er da muligt, at du har ret i, at enkelte handlende agerer på den måde, men det er ikke flertallet. De er nemlig klar over, at når du så går hjem og læser bogen (elelr hvad det nu er for en vare) og bliver skuffet over, at dine forventninger ikke bliver opfyldt, så vil du gå et andet sted hen næste gang. Eller endnu værre: helt holde op med at læse bøger.
Derfor er de i det private erhvervsliv ganske klar over, at de også skal yde en god service og faglig rådgivning - og ikke bare lave en hurtig profit. Netop for at klare sig godt i det lange løb.
Og nej vi skal ikke bare bevidstløst kopiere de private. Men vi skal se, vurdere og lære af alle de områder i livet - herunder også ret nærliggende alm. butikker, for at tilrettelægge en række tilbud, der opfylder vores brugere/lånere/kunders...behov - både de erkendte og de endnu ikke erkendte.
En kunde er en person som betaler X kr. for en given vare. Det gælder også bøger og her har Allan fuldstændig ret. Virksomheder søger at optimere deres salg ved at sælge de varer, hvor de har den største fortjening. Når lånerne defineres som kunder er det udtryk for en tænkning som findes i enhver privat virksomhed. Den kobling har Mette tilsyneladende meget svært ved at se. Skal sygehusene også til at kalde deres patienter for kunder. Skal skolerne kalde deres elever og studerende for kunder? Vores måde at bruge sproget på er ikke værdifrit. Hvis vi lånere virkelig skal opfattes som kunder, kunne man lige så godt gå hele vejen og indføre brugerbetaling pr. materiale. Det ville være at tone rent fag.
Se emne-oversigt på:
http://bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/hovedbiblioteket/debat-om-hovedbiblioteket
Det er muligt, at den handlende i mit eksempel vil tænke lidt længere og sige, "jeg tager kun 50 kr. hjem denne gang, men får så en chance for at gøre en anden handel på et senere tidspunkt". Det ændrer jo imidlertid ikke noget ved at relationen er rent kommerciel, og at bevæggrunden for den handlende er og bliver kommerciel.
En sjov lille ting. Mælk og mælkeprodukter betragtes ofte i supermarkeder som en af de varekategorier, som trækker folk ind i butikken. Hvis bibliotekerne skulle lære butiks/biblioteksindretning af supermarkederne skulle man altså rykke publikumspc'erne ned i magasinerne.
Det betyder ikke, at man i bibliotekssektoren ikke kan lade sig inspirere og lære af private virksomheder, men man skal først og fremmest besinde sig på hvad der adskiller biblioteker fra kommercielle virksomheder.
Send en kommentar