Sviptur til Amsterdam
KKb sendte en "taskforce" (Pia Schack og Troels Brücker) til Europas nyeste og største folkebibliotek, Openbare Bibliotheek Amsterdam, indviet for ca. en måned siden. Københavnske biblioteksansatte kan læse mere på de interne sider, men andre kan kigge med på det hollandske biblioteks hjemmeside og Flickr.Et scoop er restauranten på 7. etage, hvorfra brugerne har et vidunderligt vy over Amsterdam.
Biblioteket bruges af mindst 2 mill. mennesker årligt. Det har 9 etager (de 2 øverste er interne). Hver etage er i grundplan 2.500 kvm. Der er små museer (bl.a. gamle træbiblioteksmøbler og en gammel bogvogn) og over 1.000 siddepladser.
Det har åbent 84 timer ugentligt, fra 10-22 alle ugens dage. Personalet har uniformspligt. Bibliotekets hjemmeside er forbløffende kortfattet og næsten uden billeder. Hvis man vil se billeder, kan man fx bruge Flickr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar