10.11.06

Manifest for 'Bibliotekar 2.0'

Laura Cohen har lavet et manifest for bibliotekar 2.0. Jeg er lidt frastødt af den frelste måde den engelske version har, så hermed en lidt omskrevet version:
• Informationskulturen ændrer sig hurtigt, og bibliotekerne bør ændre sig i overensstemmelse med det og brugernes ændrede behov og ønsker.
• Bibliotekerne bør tilpasse sig brugernes ændrede måde at hente information og indarbejde det i bibliotekernes service.
• Det er ikke nok at forsvare biblioteket, men også se objektivt på dets tilstand og se nøgternt på hvad der kan opnås.
• Deltag aktivt i at føre biblioteket videre.
• Bibliotekerne ændrer sig langsomt, så kollegerne må påvirkes til at følge med forandringerne.
• Forslag om nye services og anskaffelse af sådanne vil blive mødt med modstand af kolleger.
• Nyd spændingen og det sjove ved en positiv forandring og overfør den til kolleger og brugere.
• Hvis der er bedre metoder til at løse kendte opgaver, så bør de gamle metoder opgives, hvor vidunderlige disse end måtte forekomme at være.
• Det skal være tilladt at eksperimentere og begå fejl
• Lad være med at vente til noget er perfekt. Offentliggør det hellere og gør det bedre efter samråd med brugerne.
• Frygt ikke Google eller andre tilsvarende. Brug dem i stedet til gavn for brugerne sammen med bibliotekernes øvrige services.
• Kræv ikke af brugerne at de skal se det hele fra bibliotekets synsvinkel, men indret services efter brugernes præferencer og forventinger.
• Vær dér hvor brugerne er, både online og i det fysiske miljø.
• Lav åbne westeder hvor brugerne kan mødes med bibliotekerne om at bidrage til indholdet. Det fremmer læring.
• Lav åbne kataloger med muligheder for personalisering, interaktivitet og andet som brugerne er vant til fra andre online-tjenester.
• Bibliotekernes ledere bør blogge
• Det er gennem handling at bibliotekarens vitale og værdifulde rolle for formidling af information viser sig.
Ok, det lyder stadig lidt frelst og selvhøjtideligt, bevares. Så kom gerne med kommentarer.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg bemærker blandt andet at
Godt initiativ, Erik!

Tænker at din tilpasning og oversættelse har gjort originalen mere normativ “bibliotekerne bør” i stedet for “I will .. “.

På den ene side lyder Laura Cohen en smule religiøs og frelst, med sin trosbekendelse, på den anden side er det måske det personlige engagement (jeg lover, jeg vil) der gør en bibliotekar 2.0?

Originalpost her.

Mathies sagde ...

Super initiativ Erik. Måske er det rigtigt, at den amerikanske retorik er lidt højtidelig og højtflyvende, men din oversættelse giver god mening og kan alt andet lige sagtens bruges som manifest i den danske bibliotek 2.0 Verden.

Anonym sagde ...

God oversættelse!
Den kunne vel passende lægges i en wiki. Jeg stiller gerne plads til rådighed på bib20.wikispaces.com.

Anonym sagde ...

Okay, noget bedre end originalen, som jeg synes lyder lige lovligt stramtandet og lidt for meget knold-i-nakken.

Dog synes jeg, at alene det at kalde det et manifest, er lidt rigeligt frelst. Men listen er da et meget godt udgangspunkt som oplæg til diskussion.