Bloglines ved at uddø?
Bloglines lærte undertegnede hvad RSS feeds er for noget. Bloglines blev et elsket og tiltrængt redskab for mange år tilbage for mange bloggere. Der var også andre RSS-læsere, men jeg tror at for mange står Bloglines som RSS-læseren. Google Reader kom. I starten meget ringere end Bloglines. Men så satte Google sine funktionsprincipper ind for alvor, og undertegnede overgav sig - sikkert sammen med mange andre.
Bloglines blev købt af Ask. Det troede mange måske ville sikre dens overleven, men nu ser den ud til at synge sin svanesang. I hvert fald hvis vi skal tro TechCrunch. Selv grundlæggeren har nu tabt tålmodigheden og påstår ifølge artiklen at han vil skifte til Google Reader. I artiklen står endog en anvisning på hvordan du nemt overflytter dine feeds til Google Reader.
Måske er det for tidligt at begrave Bloglines. I givet fald står den for mig som legendariske milepæle som fx Northern Light og All The Web.