21.6.05

Webstatistik og rss-feeds.
I e-klumme gør Esben Fjord opmærksom på, at flere og flere biblioteker får rss-feeds, som læses i rss-readers eller syndikeret på andre websider.
I samme åndedrag er biblioteksstyrelsen i gang med at udvikle et statistikværktøj, der helt traditionelt skal opgøre bl.a. unikke besøgende og sidevisninger for bibliotekers og netbibliotekers hjemmesider.
Men når læsning/visning af vores tekster, billeder osv. i højere og højere grad foregår et andet sted end der, hvor de er publiceret (og tro mig, det vil ske), så er der noget, der ikke længere hænger sammen.
Unægteligt kedeligt, hvis et værktøj (som i sidste ende betyder noget for tildeling af økonomiske ressourcer) kommer til at trække skævt.
Ja, ok, hørt før i den analoge verden (udlån, besøgstal), men alligevel.

e-klumme: Flere teknologi-trends

2 kommentarer:

Mathies sagde ...

Ja, det er tankevækkende. Der er noget, der tyder på, at teknologien ændrer sig så hurtigt, at den tid, det tager at udvikle standarder, politikker og metoder til at måle på den vil gøre det stadig vanskeligere at følge med i for institutioner som BS.

Søren Johannessen sagde ...

Ja der er mange problemer med målinger af RSS Feeds- David Berlind udtrykker problemstillingen helt klart

"The problem with RSS is that it's all about subscription and says little about actual consumption"
http://blogs.zdnet.com/BTL/?p=1278

Så selvom du etv. kan måle hvor mange der holder ens RSS Feed så er det ikke sikkert at det bliver læst. Jeg har masser af RSS Feeds i min nyhedslæser - hvor jeg måske kun læser hver 10 indlæg fra en bestemt RSS- Men trafikken for ejeren af RSS'en tæller for alt der er blevet indlæst. Det samme med RSS til podcasting - jeg har nok via iPodder automatisk fået downloadet 50 lydfiler hvor jeg maks. har hørt 4.

Et trick som fx Computerworld bruger er at kun sende overskrift + resume som RSS, og så kan man klikke ind - derved får de mere præcis måling på antal artikler der kan tænkes at være læst. Måske en teknik Biblioteker kan benytte, idet man nu vil få en klassisk HTML fil at se på biblioteksdomænet, og dermed kan det måles og Biblioteksstyrelsen har nogle tal at arbejde med.

Men men jeg bryder mig ikke om den teknik for biblioteker, idet hvorfor skal jeg tvinges til at klikke for at se hele indlæget? - Når teknologien og muligheden for at sende hele artiklen indlæget som RSS er til stede?

Men vi kommer helt klart til at høre nærmere i biblioteksverden om de problemstillinger.