Piratkopiering kostede DBC et millionbeløb.
Fremgår det af Jyllandspostens mandag: "I DBC's årsregnskab for 2002 fastslås det, at det først og fremmest skyldes sagen om piratkopiering, at man ikke nåede det budgetterede overskud på 3,5 mio. kr. Årets resultat før skat på 1,4 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. i 2001 betragtes som utilfredsstillende".
DBC har blandt andet givet et større beløb til Antipiratgruppen og brugt ressourcer på at udarbejde en it-sikkerhedspolitik.
19.6.03
18.6.03
Købe-knap - information fra Bibliotek.dk's mailingliste:
"I morgen torsdag (19.6.03)sætter vi "Købe-knappen" i bibliotek.dk i drift.
I bibliotek.dk kan brugerne se en "Gå til køb"-knap på de titler, som de
tilsluttede boghandlere har på lager.
Der er foreløbig indgået aftaler med tre boghandlere som tilsammen giver en
god vifte af muligheder: en 'almindelig' boghandel, en fagboghandel og en
ren netboghandel. De tre boghandlere er www.e-boghandel.dk,
Samfundslitteratur.dk og Netboghandlen.dk."
Mon det tager presset af bestillingsmængderne :-)?
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:40
0
kommentarer
Kender I projektet "Klikstart" ? Sådan præsenterer de sig selv:
Klikstart er
- en landsdækkende kampagne for at få endnu flere danskere til at benytte Internettets og IT-Teknologiens muligheder.
60 IT-roadshows over hele landet med mindst 6.000 deltagere,
40 lokaliteter får besøg af en kampagnebus,
20 TV udsendelser &
10 spydsspidskommuner
klikstart turné 21. august 2003 - 15. maj 2004
- gå ikke glip af: “Computeren rykker ind!”
- Men bibliotekerne er ikke tænkt ind som samarbejdspartnere (endnu) trods vores egen - ret massive - indsats på Internetundervisningsområdet. Synligheden af vores tilbud er vist ikke god nok. Læs mere om projektet på www.klikstart.dk
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:19
0
kommentarer
16.6.03
Der kom en email :
"Hej,
Jeg bruger ofte en nyhedsaggregator til at læse weblogs med.
Jeg manglede et RSS-feed for at kunne læse Jeres weblog, så derfor har
jeg nu lavet et RSS-feed af Bib-log, som også I skal være velkomne til
at bruge og linke til:
http://www.it-c.dk/people/angermann/rss/bib-log.php
Mvh.
Thomas"
Da teknikken ikke er min stærke side er dette tilbud hermed givet videre til de interesserede. Der kan findes masser af "RSS - Readers" på http://blogspace.com/rss/readers
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
16:14
0
kommentarer
15.6.03
Tak, Google!
På Googles hjemmeside kan man læse taknemmelige søgeres egne historier. Google har reddet adskillige projekter, hjulpet med til at opdrage børn, fundet gamle venner og kærester, bistået ved slægtsforskning - og sikkert meget, meget andet.
Læs brugernes egne historier.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:04
0
kommentarer
14.6.03
Høj digitaliseringsprofil i England.
Midler fra National Lottery og New Opportunities Fund (... og politisk bevŒgenhed) har i h¿j grad v¾ret medvirkende til digitaliseringsb¿lgen i England. EnrichUk er en portal til 150 projekter, som er kommet til verden ved hjælp af englændernes spilleglæde.
Et af projekterne, ARKive, digital Noahs ark for truede dyrearter har vi omtalt tidligere. Men der er mange andre spændende projekter, et af de mere usædvanlige er National Museums Liverpool's Diduknow, som serverer godbidder fra samlingerne i utraditionel sauce.
Skrevet af
Anonym
kl.
23:48
0
kommentarer
Find bogen ved hjælp af bibliotekets trådløse netværk.
Sammen med det finske universitetsbibliotek Oula har firmaet Ekahau udviklet verdens måske første biblioteks-navigationssystem.
Brugeren tilslutter sin lommepc, bærbare eller mobiltelefon til bibliotekets trådløse netværk. Online katalogen tilbyder efter opslag et kort til bogens præcise placering. Kortet genereres udfra brugerens aktuelle placering (som bestemmes via det trådløse netværk) og den hylde, som bogen bor på.
Oula Universitetsbibliotek har afprøvet systemet, og alle de mandlige testere og 64% af de kvindelige foretrak denne måde at finde bøger på fremfor den traditionelle.
Læs mere om den nye service her.
Eller se denne pdf-demonstration med student Jack på jagt efter en bog af Tolkien i hovedrollen.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:24
0
kommentarer
13.6.03
Bliv skilt online.
I Wired kan man læse om en stribe nye services i USA, som tilbyder skilsmissekandidater en nemmere og billigere vej ud af ægteskabet.
Artiklen melder ikke noget om online-bryllupper, men hvis det ikke allerede findes, kommer det nok snart.
Skrevet af
Anonym
kl.
16:48
0
kommentarer
Dansk Kvindebiografisk Leksikon på nettet.
Mandag den 16. juni kl. 12 åbner Kvinfo "et nyt mega-site", hvor der blandt andet bliver adgang til alle 1924 biografier i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Gratis for alle, vel at mærke.
Skrevet af
Anonym
kl.
15:24
0
kommentarer
12.6.03
Ny website - i ét hug eller i små ryk?
Jared Spool fra User Interface Engineering (usability konsulenter) skriver i en artikel "The Quiet Death of the Major Re-Launch", at en gradvis ændring af websiten er en langt bedre ide end en totalt ny version.
Et eksempel: eBay ønskede at ændre baggrundsfarve fra Netto-gul til hvid. I første omgang ændrede man simpelthen baggrundsfarven med en sand mailstorm fra brugerne som resultat, så man måtte gå tilbage til Netto-gul igen. I stedet ændrede man den gule nuance umærkeligt, sådan at man i løbet af seks måneder havde en hvid baggrund. Ingen brugere protesterede.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:55
0
kommentarer
10.6.03
Prøv en biblioteks'bot'.
Virtuelle Vicki er et eksperiment, som kan afprøves på Mid-Illinois Talking Books Center. Vicki er under optræning og bliver hele tiden bedre (siger biblioteket). Mister man tålmodigheden med Vicki, kan man chatte med en helt almindelig bibliotekar (i bibliotekets åbningstid).
Skrevet af
Anonym
kl.
23:13
0
kommentarer
Big Brother's storebror udvikles af det amerikanske militær.
"Systemet kan eksempelvis registrere personens puls, bevægelser og samtaler. Men systemet kan også gemme oplysninger om, hvad personen har set, rørt ved og tænkt. Oplysninger om email, internetbrug og telefonsamtaler kan gemmes lige som oplysninger om, hvilke TV-programmer vedkommende har set, og hvilke aviser han eller hun har læst", skriver JyllandsPosten.
I følge DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) kan LifeLog-systemet i militær sammenhæng udnyttes til at styrke officerers hukommelse og skabe endnu mere realistiske computersimulationer.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:12
0
kommentarer
I sort over spørgsmål fra iværksættere/erhvervslivet?
Der er hjælp at hente på Info Business Øresund (og din iværksætter eller mindre erhvervsdrivende bor ikke nødvendigvis i Øresundsregionen).
Her kan du gennemgå fem danske cases (og fem svenske) i modul 1, som kan besvares via den gratis del af internet. Et eksempel: en mand vil importere havemøbler fra Indonesien og har bl.a. brug for en speditør og en liste over byggemarkeder i DK.
Modul 2 består af cases, der kræver adgang til betalingsdatabaser. Tilmeldte kursister får tilsendt et password.
Bag Info Business Øresund står bibliotekerne i Helsingør, København, Malmø og Lund. Projektet er støttet af InterregIII, EUs fond for regional udvikling.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:57
0
kommentarer
Oplev de danske klassikere i nyt lys ( Mest til bibliotekspersonale på bibliotekerne i netværksområde 1 og 2 )
Er livet for kort til at læse Hanne Vibeke Holst? - Hans Hauge mener at den gode litteratur er på vej ud. Læserne er ved at være trætte af fiktionen – ud med den og ind med rejselitteratur á la Carsten Jensen og ind med biografien á la Se og Hør.
I 2003/04 tilbyder Roskilde Bibliotek en kursusrække - i alt 6 forelæsninger - og vi er nu nået til danske klassikere. Forelæsningerne er fordelt på forskellige ugedage i tidsrummet kl. 9-12 i perioden september 2003 til april 2004.
Pris for hele rækken er 1.800 kr. En enkelt forelæsning koster 350 kr. Hvis du vil høre mere er du velkommen til at ringe til Roskilde Bibliotek tlf.: 46 31 50 00 og spørge efter Hans Michelsen eller Marianne Svendstorp
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
13:54
0
kommentarer
9.6.03
Internationalt digitalt børnebibliotek.
University of Maryland og Internet Archive (dem med the Wayback Machine) har et fælles projekt: The International Children's Digital Library. Bibllioteket giver p.t. adgang til 262 børnebøger, men målet er 10.000 titler. Foreløbig er der ingen danske børnebøger imellem, men tre svenske for de sprogkyndige poder.
University of Maryland har udviklet en specielt børnevenlig, men teknisk krævende brugergrænseflade, som nu suppleres med en helt almindelig html og acrobat reader version.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:06
0
kommentarer
Internettets Oscar priser.
For syvende gang er der uddelt Webby priser i over 30 kategorier. Bliv inspireret af vinderlisten her.
Der er uddelt to priser i hver kategori: dommernes og folkets pris.
Skrevet af
Anonym
kl.
19:55
0
kommentarer
4.6.03
Jubii har skiftet design -
- men ikke et epokegørende nyt udseende. Der ser dog ud til at være luget en del ud i link-skoven på første side. ”Vi har arbejdet efter filosofien om at "less is more". Derfor er det som udgangspunkt kun de mest nødvendige links, der ligger frit fremme. Den nye underopdeling skulle gerne give en klart forbedret brugeroplevelse allerede fra dag et,” siger Peter Leif Hansen,chefdesigner Lycos Europe.
For de ikke helt opdaterede: - Lycos Europe er nu ejer af Jubii - stifterne Martin Thorborg og Henrik Sørensen forlader firmaet, og starter eget konsulent firma i ledelse mm. Artikel/Interview i Berlingske Tidende med Martin Thorborg
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
11:44
0
kommentarer
3.6.03
To britiske web sites : Britisk Folklore og Pirater i Caribien:
The Mysterious Britain er en guide til mystiske steder, legender og folkore på de britiske øer. Inkluderer en (næsten rigtig)bibliografi om emnet.
Swashbuckler's Cove - et website om pirater:
"Arr... Welcome aboard!
This page is dedicated to the Golden Age of Piracy from 1680 to 1725"
- her kan findes oplysninger om forskellige typer af pirater, deres klædedragt, hvad de spiste og drak og informationer om berømte kvindelige pirater.
Begge hjemmesider er et besøg værd.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:41
0
kommentarer
2.6.03
Ny hjemmeside om digital signatur
IT- og Telestyrelsen lancerer i dag en ny hjemmeside om digital signatur.
Læs pressemeddelelsen. På hjemmesiden er der alle oplysninger om brug af den digitale signatur - juraen - sikkerheden - anvendelsesmuligheder og meget mere. Ifølge Politiken i dag (2.6.03) har ca. 16.500 fået en digital signatur.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:30
0
kommentarer
1.6.03
E-bøger i Cleveland.
Over 1000 titler er det lykkedes Cleveland Public Library at stille til rådighed for deres brugere. Forlagsbranchen er åbenbart lettere at danse med i Amerika.
Men udlånet foregår efter modellen ét materiale - én låner, og titlerne findes kun i 1 eksemplar. Til gengæld er det muligt at reservere bogen, og man får besked pr. e-mail, når bogen er tilgængelig for download.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:34
0
kommentarer
31.5.03
Hvordan var det nu, den endte?
Moviepooper hjælper, hvis man nu ikke lige kan huske hvordan søren det var Aliens endte, eller bare ikke gider se filmen, men gerne vil vide, hvordan den endte (brug listen til venstre). Moviepooper omfatter hovedsagelig amerikanske mainstream film af nyere dato.
Advarsel: klik ikke her, hvis du vil se Matrix Reloaded med spændingen i behold!
Skrevet af
Anonym
kl.
22:37
0
kommentarer
Internethandel i vækst.
Både i DK og i udlandet vokser e-handelen, skriver Politiken. Forbrugerne vil gerne købe varer, de kender.
Jeff Bezos, direktør og stifter af Amazon.com, holdt sidste efterår en forelæsning på Massachusett Institute of Technology om "verdens mest brugercentrerede firma". Man kan se en webcast af forelæsningen - hvis man lige har en bredbåndsforbindelse og 1½ time til overs - hvor han bl.a. fortæller, at Amazon siden 1997 har brugt 800 mill. $ på teknologi.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:07
0
kommentarer
29.5.03
Lån en e-lydbog.
Svenske eLib har et nyt forsøg i luften: e-lydbøger. Man kan få et midlertidigt lånerkort og prøve seks forskellige titler (Marklund, Guillou. Fredriksson, Lagercrantz).
Når man første gang henter en e-lydbog installeres afspilleren, og man skal være online, når man lytter, så det er foreløbig ikke muligt at overføre til en mobil afspiller. Afspilleren husker, hvor man sidst var kommet til.
Mere nyt fra eLib, som skal håndtere distributionen for australske eBooks.com med 4.500 titler i katalogen. Læs pressemeddelelsen her.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:58
0
kommentarer
28.5.03
ForbrugerINFOpunkt.
47 biblioteker er nu tilsluttet som forbrugerens højre hånd, når det gælder vejledning vedr. køb, klage og forbrugerret. Se listen over biblioteker her.
Men ikke Bornholm, noterer Netavisen Bornholm.nu under overskriften 'Bibliotekerne halter bagud'
Skrevet af
Anonym
kl.
22:40
0
kommentarer
Bibliotekets pris for en film.
Ok, det er en gammel diskussion, men langtfra død!
I Danmarks Biblioteker nr. 03, 2003 satte Carsten Winther, "frustreret Stadsbibliotekar i Hjørring" fut i de ulmende gløder med artiklen Bibliotekerne og videobranchen: Hvor længe skal vi være til grin?.
Reaktionerne fra branchen kan læses i nr. 5 og også på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside.
Skrevet af
Anonym
kl.
19:36
0
kommentarer
SMS - beskeder om rettidig aflevering af lånt materiale.
I Roskilde har vi p.t ca 800 brugere af tjenesten - den er stadig gratis. I de første 2 måneder har vi ikke kunnet konstatere nedgang i bødeindtægterne. Det er et lille grundlag at konkludere noget på, så følg med i føljeton'en - her på kanalen :-)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:23
0
kommentarer
26.5.03
Data-wars - The Empire Strikes Back.
For ikke ret længe siden, i en galakse helt tæt på ... (dada dadadada dada) ... klagede Københavns Kommune over bevillingsforudsætningerne til projekter, der producerer netydelser med tilskud fra Biblioteksstyrelsen.
Biblioteksstyrelsen har nu præciseret bevillingsforudsætningen.
Fortsættelse følger om kort tid i et bibliotek nær dig.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:10
0
kommentarer
Filmport.dk i luften.
Hvem var egenlig med i 'Magnolia', bygger den på en bog, kan man låne DVD'en på biblioteket, går den stadig i biografen? Det kan man, blandt meget andet, få besvaret i filmport.dk (Tom Cruise, nej, ja og nej).
De næste par måneder er der fri adgang til filmport.dk, derefter kan man tegne abonnement. Portalen er produceret af DBC.
Filmport.dk er stadig i beta-version, så der er en del uregelmæssigheder og mærkværdigheder, som DBC vil rette i den kommende tid.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:40
0
kommentarer
25.5.03
IFPI appellerer til den dårlige samvittighed.
Musikbranchen med IFPI i spidsen bekæmper peer-to-peer netværkene med Kazaa i spidsen på mange forskellige måder. Nyeste (vild)skud på stammen er sitet www.pro-music.org, hvor Peter Gabriel og kolleger forklarer os, hvorfor piratkopiering undergraver hele branchen. Der er også en liste over lovlige tjenester.
Mon de heftige unge piratkopister får røde ører? Dream on, IFPI....
Skrevet af
Anonym
kl.
21:55
0
kommentarer
21.5.03
Digital Noah’s ark for truede dyrearter (IT-avisen)
ARKive - images of life on Earth - en webside, der indsamler billeder, film samt lyde fra nogle af verdens mest truede dyrearter, har set dagens lys. Websiden skal bidrage med at informere om truede dyre- og plantearter og beskrives som det 21. århundredes Noah’s Ark.
Siden er opdelt i globalt truede dyrearter ( The Global Chapter ) og britiske truede dyrearter ( The British Chapter). De enkelte arter er flot beskrevet, både i billeder og tekst og der flere links til yderligere information. En flot hjemmeside, med et helt univers tilrettelagt for undervisere.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:29
0
kommentarer
20.5.03
Børn chatter trygt på nettet (Politiken)
Det viser den første kortlægning herhjemme af børns chatvaner. En kortlægning, som Danmarks Pædagogiske Universitet har foretaget for Børnerådet, Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Børneorganisationerne er positivt overraskede og fastslår, at forældre og andre voksne kan skrue en tand ned for bekymringerne.
991 børn i alderen 12 til 14 år har deltaget i undersøgelsen.
Fra Børnerådets pressemeddelse : Undersøgelsen afviser, at chat er meningsløs tidsfordriv, men i stedet en ny og spændende social aktivitet for børn. Børn mestrer den ny teknologi og kan kommunikere på mange niveauer. Vi voksne skal ikke være så afvisende over for børns chat, men i stedet tale med børnene og hjælpe dem til at beskytte sig, for også på nettet kan de møde ubehagelige personer og trusler, som de skal lære at håndtere, siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet.
Læs også om undersøgelsen på www.sikkerchat.dk
Hent rapporten (pdf)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:18
0
kommentarer
19.5.03
BBC har en række interessante "audio interviews" - blandt andet en række forfattere : Nadine Gordimer b1923 , Vikram Seth b1952 og William S(eward) Burroughs 1914 - 1997 . Der er også en række andre personligheder repræsenterede, f. eks : Gandhi, Noam Chomsky, Dalai Lama og Salvador Dali. ( RealPlayer ) Under de enkelte personer er der henvisninger til yderligere(BBC) materiale om de interviewede personer.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
09:01
0
kommentarer
18.5.03
Interaktiv film.
Hvis man har en 2 mb bredbåndsforbindelse eller et kabelmodem (alvorligt bredbånd) kan man via Det Danske Filminstituts hjemmeside se Danmarks første bredbåndsdokumentar "Forestillinger - en interaktiv rejse ind i Mogens Glistrups univers".
Pc'en skal være ligeså toptunet som internetforbindelsen.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:29
0
kommentarer
15.5.03
4 års fængsel...
...hvis du kopierer en cd, du har lånt på biblioteket. Så enkelt (og voldsomt) synes Brian Mikkelsen, det skal være, og han regner med at fremsætte et lovforslag efter sommerferen. Så ryger begrundelsen for afgiften på blankmedier, mener ITEK (Dansk Industris Brancheorganisation). Hvis man fastholder afgiften, vil det svare til en skat på ulovligheder.
Læs artiklen i Politiken.
Skrevet af
Anonym
kl.
17:08
0
kommentarer
Brugerundersøgelse på Københavns Hovedbibliotek.
Som tidligere omtalt gennemførte Københavns Hovedbibliotek en undersøgelse af små 2000 brugeres opfattelse af biblioteket. Nu foreligger den fulde rapport, som kan læses på KKBs hjemmeside: små 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med bibliotekets service.
Vi sukker tilfreds, men lover ikke at hvile på laurbærrene....
Skrevet af
Anonym
kl.
16:59
0
kommentarer
Online betaling af bøder osv. på Silkeborg Bibliotek.
Fra i dag kan brugerne betale deres mellemværende med Silkeborg Bibliotek via internettet med Dankort.
Læs mere her.
Silkeborg har valgt et samarbejde med PBS' www.betaling.dk og Dansk Internet Betalings System, der hører under Architrade A/S. De står for en stor del af markedets internetbetalingssystemer.
Så vidt man kan se, foregår reguleringen i bibliotekssystemets debitormodul pr. håndkraft. SCS, som leverer bl.a. Silkeborgs bibliotekssystem, har lovet integration med debitormodulet i nærmeste fremtid.
Skrevet af
Anonym
kl.
14:55
0
kommentarer
14.5.03
Hvordan er det nu - kan man bestille bøger i det kongelige biblioteks danske samling?
På den netop afholdte fjernlånsvejledning modtog KKBs fjernlånsvejledning mange roser. Vejledningen, der er mest nyttig for dde-biblioteker, kan findes på denne adresse www.bibliotek.kk.dk/hovedbiblioteket/laes/fjernlaan/, men kan også genfindes under menupunktet 'biblioteksfagligt' på KKBs hjemmeside.
Forfatteren bag 'Vejledning i fjernlån' er Niels Hagensten, Københavns Hovedbibliotek.
Skrevet af
Anonym
kl.
16:37
0
kommentarer
13.5.03
Elsebeth Tank ny præsident for DAISY.
Mandag blev direktøren for Danmarks Blindebibliotek valgt til præsident for DAISY konsortiet, som består af bl.a. blindebiblioteker og lydbogsproducenter fra hele verden samt andre IT producenter som f.eks. Microsoft, Telex Communications, Plextor og Otari.
DAISY arbejder med at sikre en international standard for udviklingen og implementeringen af fremtidens digitale lydbøger, og forkortelsen står for Digital Accessible Information SYstem. Læs pressemeddelelsen på Blindebibliotekets hjemmeside.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:59
0
kommentarer
12.5.03
Directory of Open Access Journals.
I februar skrev vi om Lund Universitetsbiblioteks planer om at søsætte en database over kvalitetsbedømte tidsskrifter der er tilgængelige for alle - uden betaling.
Nu er første fase i luften i form af doaj.org, som lige nu indeholder 350 internettidsskrifter.
Læs pressemeddelelsen på svensk her eller på engelsk her.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:23
0
kommentarer
Forsøg med digitale lydbøger i England.
Lånere på Richmond Libraries kan indtil juni låne digitale lydbøger fra audible.com via deres lokale bibliotek. Der er mere end 900 fag- og skønlitterære titler at vælge imellem.
De digitale lydbøger lægges efter brugerens bestilling på en mp3-spiller, som derefter udlånes til brugeren. Ikke vildt elegant, men en start.
Læs mere om forsøget, som gennemføres under Tony Blair's People's Network program.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:27
0
kommentarer
11.5.03
Koda om bibliotekernes musikudlån.
På KODA's generalforsamling tirsdag den 29. april 2003 vedtog de tilstedeværende medlemmer en resolution under overskriften "Den gode vilje er ikke nok".
I resolutionen peges der på fremgangen i biblioteksudlån, nedgangen i solgte cd'er og det urimelige i, at kopiering fra bibliotekets cd'er er lovligt. Endelig klager KODA over procentfordelingen i biblioteksafgiften og det generelt reducerede beløb.
Læs hele resolutionen på KODAs hjemmeside.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:04
0
kommentarer
9.5.03
Lidt udenfor sæsonen : Museum af Hoaxes - har en top 100 liste over de bedste Aprilsnarpåfund. Hvad mener I f.eks om et lovforslag mod "Drunk driving on the Internet", lanceringen af "The Left-Handed Whopper" eller "De fløjtende gulerødder", som Tesco lancerede som genmodificerede gulerødder, der var dyrket med med lufthuller igennem. Når de blev kogt ville de begynde at fløjte! Læs selv videre...
Nu vi er i det useriøse hjørne : Se denne fejlmeddelelse.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:17
0
kommentarer
7.5.03
British Library Images Online- er en stor samling af billeder. Der er meget materiale fra manuskripter, kort, musik og "Asia, Pacific and Africa collections" Historiske illustrationer af fugle, pattedyr,fisk og planter er populære motiver fra samlingen. Andre specialiteter er "Indian paintings, life in Britain through the ages, portraits, history of British trade and government in South Asia, royalty, maps, cartoons and stamps".
Der er mange muligheder for at købe forskellige udgaver af billederne - men de kan også downloades eller printes "from the site for personal use (free of charge) ".
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
11:34
0
kommentarer
Private aktører på SMS-besked om afleveringsfrister:
"Der er nu to dage til dine materialer skal afleveres på biblioteket. Aflever i tide og undgå rykkergebyr.« Alle biblioteksbrugere tilbydes nu denne service fra et privat firma, Mobitech.
SMS’en er dog ikke gratis, som den foreløbig er for Roskilde Biblioteks lånere. Den koster tre kroner plus almindelig SMS-gebyr – og kræver, at man selv har bestilt tjenesten hos firmaet Mobitech. Det gør man ved at sende en SMS med ordlyden BIB til 1208, den dag bøgerne er lånt.
Til gengæld kan tilbuddet benyttes af lånere fra alle biblioteker og kunder i alle mobilselskaber.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
09:21
0
kommentarer
5.5.03
Downlaan - digital distribution.
Projektets ambition er at skabe en national infrastruktur for digital distribution til bibliotekerne. Vi forventer at gå i luften med en prototype i november 2003 for en begrænset brugerkreds på 1200 - 1500 brugere fra de medvirkende biblioteker: København, Århus og Randers. Udover de tre biblioteker medvirker DBC, Danmarks Blindebibliotek og Gyldendal (som observatør).
Projektet nye website kan ses på www.downlaan.dk.
Skrevet af
Anonym
kl.
10:38
0
kommentarer
I SkrivOpgave finder I nu et eksempel på Danskopgaven, som I kan bruge til at holde alle gymnasieeleverne lidt hen med indtil I får tid til ak ekspedere dem. Eksemplet er Peter Høegs "De måske egnede" - og problemformuleringen er fra det virkelige liv - en lærer på Amtsgymnasiet i Roskilde.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
08:20
0
kommentarer
30.4.03
Forsøg med digitale noder.
SheetMusicNow og syv store folkebiblioteker (bl.a. København og Århus) afprøver de næste to måneder en ordning, hvor bibliotekerne printer den ønskede node ud til brugerne. Servicen kan ikke bruges fra lånerens hjemmepc.
SheetMusicNow har både et bredt og stort repertoire.
Skrevet af
Anonym
kl.
18:57
0
kommentarer
29.4.03
Priser til de bedste børnewebsteder.
The Cable & Wireless Childnet Awards har som formål at støtte børn og deres voksne, der udvikler enestående og innovative internetprojekter til glæde for børn over hele verden.
Der er uddelt priser i flere kategorier. I 'Ny på nettet' kategorien er The Child Soldier en af vinderne. Hjemmesiden hjælper tidligere børnesoldater i Sierra Leone med at komme videre i livet ved at fortælle om deres oplevelser gennem tegninger, ord og musik. Derudover kan de udveksle e-mails med unge fra andre dele af verden.
Se hele listen over prismodtagere.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:47
0
kommentarer
28.4.03
Persuasive design.
Først havde vi pervasive computing (computere allevegne), nu snakker webbureauerne om persuasive (overtalende) design. NetSummary - e-magasin om internettet forklarer begrebet sådan:
"Persuasive design drejer sig om at gå et skridt videre end at designe brugervenlige hjemmesider. Det handler om at designe, så brugeren bliver motiveret til eller overbevist om at gennemføre en handling. Dermed ikke sagt, at brugeren skal manipuleres til at gøre noget, han ikke ønsker. At designe hjemmesider, der er persuasive betyder, at man stiller de rette værktøjer og informationer til rådighed, så brugeren har mulighed for at vurdere, hvilken beslutning, der er den rigtige for ham".
Og "Når alt kommer til alt er det at skabe hjemmesider med fokus på persuasive design ikke meget anderledes end den gamle parole, der siger, at en hjemmeside skal tilbyde informationer og services, som har relevans for målgruppen i forskellige situationer".
Eller oversat til gammel biblioteksvisdom: den rigtige information til den rigtige bruger på det rigtige tidspunkt - også på vores websteder!
Læs også Jakob Nielsens anmeldelse af B.J. Fogg: Persuasive Technology: Using Computers to Change What We Think and Do.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:58
0
kommentarer
Dream Lab -
Resultater fra "Dream Lab – The Big Library Experiment on reading and dreaming" 100,000 blanketter blev distribuered i biblioteker over hele England. Man ville sammenligne folks læsning, biblioteksbesøg og læsevaner. 10.000 svarede på spørgeskemaet - både børn og voksne. Undersøgelsen er en del af en ny udstilling på Science Museum i London.
Eksempler på resultater fra undersøgelsen :
- Longer sleepers go to a library more often than short sleepers.
- People who describe themselves as intellectual have the same frequency of library visits, and the same frequency of dream recall, as people who don't describe themselves as intellectual.
- People who read more crime and thriller books are not more anxious than people who don't! (Which may explain why they don’t have more nightmares than people who don’t read crime and thriller books)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
09:33
0
kommentarer
27.4.03
De virkeligt "smalle" interesser - bedst på internet.
Internettet egner sig fantastisk godt til at forbinde mennesker med særlige interesser. Hvis man f.eks. allerhelst vil læse romaner med kvindelige hovedpersoner med menneskelige former, så er der inspiration at hente på webstedet Dangerously Curvy Novels: Book Reviews for Well-Rounded Women. Og ja, selvfølgelig er Bridget Jones med, selv om hun må falde i kategorien "slightly plump" og ikke hverken "lushly voluptuous" eller "largely abundant".
Skrevet af
Anonym
kl.
22:12
0
kommentarer
24.4.03
EMI lægger 140.000 musiknumre på nettet
Fra IT-Avisen
Det europæiske pladeselskab EMI, som har store kunstnernavne som Robbie Williams, Kylie Minogue og Norah Jones i sin stald, har besluttet at lægge alle 140.000 musiknumre fra hele deres liste af kunstnere på nettet.
Det er den største radikale drejning et pladeselskab hidtil har taget i forbindelse med muligheden for download af musik på nettet.
Pladeselskabet vil give sine fans mulighed for, at købe og downloade nye musiknumre allerede når de er klar til at blive spillet på radiostationerne – hvilket tit er uger før den officielle lancering.
EMI har lavet aftaler med HMV, Freeserve, Blueyonder og Dotmusic om at distribuere musikken på nettet.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
14:40
0
kommentarer
23.4.03
Til eftertanke - informationsspecialister vil være efterspurgte længe endnu
Det er ikke så tit man hører "Google" og "begrænsninger" nævnt i samme sætning. Walt Mossberg har i Wall Street Journal, skrevet en "lægmands" oplevelser med Google og andre søgemaskiner. Han nævner 3 begrænsninger (frit oversat)
+ "Selvom Google er god, har den sine begrænsninger. Du får ikke umiddelbart "et svar" - men en masse links til hjemmesider, der måske! har svaret på dit spørgsmål. Så du skal browse dig igennem link'sene - vælge den der ser god ud, klikke dig derhen og så lede efter svaret.
+ "Du får ingen hjælp til at bestemme kvaliteten af de links og hjemmesider, som du navigerer rundt på.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
16:08
0
kommentarer
Danskerne bruger bredbånd seriøst
Fra Computerworld :
Bredbåndskunder er seriøse internetbrugere, der surfer rundt i netbanken, læser nyheder, finder vej og sender e-mails, viser en ny undersøgelse. Underholdning bruger de færreste tid på. Kvinderne og de ældre er for alvor blevet aktive på nettet. Læs hele pressemeddelelsen fra Telia Stofa.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
08:38
0
kommentarer
22.4.03
Lille - måske lidt unyttigt - tip til søgmaskinerne:
Alle søgetermer i Google og nu i AllTheWeb bliver linket til en ordbogsdefinition (American Heritage Dictionary, 4th ed.) via Dictionary.Com. Se i den blå bar lige under søgefeltet - det er klikbart - og et klik bringer dig til ordbogen.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:27
0
kommentarer
16.4.03
Hvad er LDAP, SOAP, NISO og OAI?
Få svar på disse og andre af livets store spørgsmål på MetaMap. Et pædagogisk kort i form af 'a subway map. Its aim is to help the information science community to understand metadata standards, sets, and initiatives of interest in this area'.
Kortet giver en større forståelse for, hvordan alle disse metadata-initiativer hænger sammen.
Skrevet af
Anonym
kl.
09:40
0
kommentarer
15.4.03
Hjælp til opgaveskrivere: BioInfo.
Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek har siden 1996 hjulpet gymnasieelever (men også elever i 9. og 10. klasse) med litteratur til opgaver indenfor bibliotekets emneområde. "Formålet med informationstjenesten er at fungere som en hjælp til informationssøgning for biologilærere og elever på gymnasier, HF og HTX".
BioInfo tilbyder:
Send en emnebestilling - få en litteraturliste.
Fuldtekstartikler, den nyeste er fra jan. 2003: Tungmetaller og grønne skove - Er skovrejsning løsningen på Danmarks grundvandsproblemer.
Litteraturforslag til efterspurgte bio-emner
Linksamling.
Kursus i biologisk emnesøgning.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:39
0
kommentarer
14.4.03
BiblioteksPORTALEN.
Foreningen af de kommunale bibliotekers nettjenester (åh, dette mundrette navn) har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at skitsere en portal for nettjenesterne med hensyn til organisation, økonomi og teknologiske muligheder. BiblioteksPORTALEN skal favne det hele fra bibliotek.dk til rækken af nettjenester. Søgefaciliteterne skal give adgang til ressourcer efter emne, ikke efter hvilken form informationen er tilgængelig i.
Rapporten er udarbejdet af Dorte Lerche Børresen, ÅKB, Per Hofman Hansen, Silkeborg og Morten B. Bech, Herning. Silkeborg har publiceret et resume.
Silkeborg oplyser, at resumeet, indtil godkendelse af styregruppen foreligger, er fjernet fra hjemmesiden (16.04.03).
Skrevet af
Anonym
kl.
22:34
0
kommentarer
Min-Boks - fra g-streng til kollaborativ filtrering.
Bag den appetitvækkende overskrift gemmer sig en rapport fra seks danske biblioteker om personalisering på internet. Gruppen foreslår et privat område på en central server til hver bruger, hvor man kan gemme noter, søgestrenge, litteraturlister, nyheder og anbefalinger.
Rapporten er udarbejdet af flg. biblioteker: Gentofte, Herning, København, Silkeborg, Statsbiblioteket og Århus. Silkeborg har publiceret et resume (pdf-format).
Silkeborg oplyser, at resumeet, indtil godkendelse af styregruppen foreligger, er fjernet fra hjemmesiden (16.04.03).
Skrevet af
Anonym
kl.
22:03
0
kommentarer
13.4.03
Udgifterne til biblioteker falder.
Søndag Aftens apriludgave har foretaget sin årlige undersøgelse af kommunernes kulturudgifter: "Især bibliotekerne må holde for med reelle besparelser på 5%". Til gengæld har museer, teatre og musikken fået lidt mere.
I en anden artkel i aprilnummeret "Bibliotekerne er stagneret!" påviser Søndag Aften, at folkebibliotekerne kun har fået 3 mio af de 196 mio kommunerne fik i forøget bloktilskud!
Skrevet af
Anonym
kl.
22:04
0
kommentarer
Blair og Bush i øm duet.
I den seneste uge er den svenske filmklipper Johan Söderbergs kærlighedsduet mellem Bush og Blair blevet kult og har ramt mange inboxe. Klippet er en del af en stribe klip "Read my lips", som ligger på filmselskabet atmo's hjemmeside. Vælg det første link, hvis du vil lytte streaming, og det andet, hvis du vil have klippet hjem på egen harddisk.
Udenrigsministeriets hjemmeside har i den forløbne uge været ufrivillig vært for duetten. En løst ansat medarbejder, ansat til at kode ministeriets hjemmeside og i øvrigt modstander af krigen i Irak, havde lagt et link til klippet. Linket var ikke synligt, men lå skjult på forsiden. Medarbejderen blev straks bortvist, skriver Politiken.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:11
0
kommentarer
12.4.03
Danmark nr. 4 i e-government.
Det internationale konsulentbureau Accenture sætter Danmark på en flot fjerdeplads i digital forvaltning. Det må glæde den digitale tæskeforce - undskyld, taskforce, nedsat af regeringen i 2001 til at gennemføre det store projekt. En af projektets milepæle er e-dag, den 1. september.
Fra mandag får forældre i Århus adgang til selvbetjening på www.aarhuspladsanvisning.dk.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:00
1 kommentarer
Værdien af korte og sigende internetadresser.
American Library Association har redesignet sit website og er samtidig gået over til at bruge et content management system. Det har fået mange af medlemmerne til at levere en benhård kritik af foreningen: der er ikke henvisning fra de gamle url'er til de nye og de nye er alenlange! Kritikken går altså ikke på at bruge et content management system som sådan, men på det valgte system, som ikke lever op til de krav, man med rette kan stille til en biblioteksforening, der burde være eksperter på informationsområde (og som har en website på 22.000 sider). Sitet er ovenikøbet blevet meget laaaangsomt.
Hvis man har lyst til se en rigtig lang url, så klik f.eks. her. Der er efter sigende url'er, der består af mere end 200 tegn.
I første udgave af denne post, skrev vi hele adressen ud. Det fik weblog til at strække sig i bredden, så man måtte scrolle i bunden.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:11
0
kommentarer
10.4.03
Problemer med Biblog-siden.
Vi beklager, at Biblog i øjeblikket ser mærkelig ud: man skal scrolle i bunden for at læse hele tekstlinjen.
Vi bruger den gratis version af Blogger værktøjet, og sitet ligger ikke på egne servere. Vi er derfor desværre ikke i en situation, hvor vi kan klage til nogen. Almindeligvis har vi løst småproblemer ved at kigge i hjælpesiderne, men de er ikke tilgængelige lige nu.
Vi holder øje med tingene og håber snart at være tilbage i sædvanlig form.
Fejlen er nu fundet og fixet.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:39
0
kommentarer
8.4.03
IT-AVISEN
Yahoo! fintuner motoren og går efter Google
Prøv det nye søgebillede Det ser meget overskueligt og brugbart ud.
Søgeportalen Yahoo! forsøger på igen at komme på højde med Google og opnå fordums tids popularitet.
Med den nye fintuning mener Yahoo!, at man kan levere mere brugervenlig information og være mere simpel at benytte end konkurrenten Google.
Den nye søgemaskine kombinerer Google’s indeks med Yahoo!’s egne services som sport, kørselsvejledning, fagbog og vejret.
Yahoo!'s sædvanlige åbningsbillede kan findes på www.yahoo.com. Søgesiden skal man vælge fra forsiden.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:00
0
kommentarer
7.4.03
Rapport om bevaring af kulturarven.
Kultuministeriet nedsatte sidste år en arbejdsgruppe til kulegravning af bevaring af både den fysiske og den digitale kulturarv. Kulturministeriet publicerede i sidste uge arbejdsgruppens rapport - en diger sag på 235 sider (kræver Acrobat Reader). På side 122 ff findes afsnittet om bevaring af den danske del af internettet.
Computerworld opsummerer de vigtigste anbefalinger på det digitale område: fire gange om året gemmes skærmdumps af internettet som et øjebliksbillede. 80 vigtige og samfundsrelevante websites overvåges løbende.
Den 14. maj er der forespørgselsdebat i Folketinget om bevaring af kulturarven.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:58
0
kommentarer
H.C. Andersen - Det Kongelige Bibliotek lægger mere materiale på nettet. Manuskripter - papirklip - billedbøger og en brevbiografi
Se planer for udgivelser
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:26
0
kommentarer
Computerworld :
Nordmændene indsender selvangivelser med SMS-beskeder. Det kan kun lade sig gøre, hvis man ikke har ændringer til skattevæsnets egne oplysninger. Det har halvdelen af nordmændene alligevel ikke.
Sidste år indberettede 888.000 nordmænd deres selvangivelser elektronisk via internettet eller telefonen, hvilket svarer til omkring halvdelen af dem, der har muligheden for det.
I Danmark : Der er hvert år knap 1,4 mio. skatteydere, der har rettelser til selvangivelserne - sidste år indberettede 795.000 skatteydere via TastSelv - heraf 340.000 via internettet. ToldSkat prøver at få virksomheder til at bruge elektroniske angivelses og betallingsmåder: "Få penge for at angive moms og/eller A-skat via nettet"
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:03
0
kommentarer
6.4.03
Nyt dansk onlineopslagsværk fra Gyldendal.
Krak og Gyldendal vil fra denne sommer tilbyde adgang til 50.000 opslagsord, via Kraks internetportal og via mobiltelefonen. Berlingske Tidende skriver: "Gratis bliver det dog ikke. Brugerne kan enten tegne abonnement eller betale per ydelse, men Lars Boesgaard (direktør i Gyldendal Fakta) forsikrer, at det bliver billigt, »billigere end at holde avis,« tilføjer han og udelukker ikke, at det kan være første skridt til at digitalisere hele Nationalleksikonet".
Læs hele artiklen i Berlingske.
Skrevet af
Anonym
kl.
18:56
0
kommentarer
4.4.03
Undersøgelse af låneres kopiering af musik cd'er.
Kulturministeriet står bag en undersøgelse af kopiering af lånte cd'er. 15 pct. af landets befolkning låner musik på biblioteket, og 5 pct. af befolkningen har kopieret musik lånt på denne måde, konkluderer undersøgelsen på baggrund af 3.344 telefoninterviews.
Politiken har indhentet kommentarer fra bl.a. Arne Würgler, formand for brancheforeningen for danske sangskrivere og komponister, som helt forudsigeligt kræver flere penge som kompensation til kunstnerne.
Poul Bruun, freelance producer, mener der er mange grunde til musikbranchens krise, bl.a. ringere udgivelser. Om kopiering af biblioteks-cd'er siger han:
"....jeg tror ikke, at der er ret mange danskere under 25 år - det vil sige personer i den kopifarlige alder - der kommer på biblioteket. Og det er vel ikke så overraskende, at den såkaldte modne aldersklasse kopierer moden musik".
Skrevet af
Anonym
kl.
19:53
0
kommentarer
Nyrup starter weblog.
Så har vi fået prominent selskab i blogger-klubben: tidligere statsminster Poul Nyrup Rasmussen. "Politik kan koges helt ned til kamp mellem afmagt og håb", skriver Nyrup, som ser ud til stadig at have et travlt liv.
Skrevet af
Anonym
kl.
16:50
0
kommentarer
Gamle retssager fra Old Bailey - "The Proceedings of the Old Bailey London 1674 to 1834"
Prøv f. eks linket "On this day" - så kommer du ind på en af de retssager, der er blevet behandlet på denne dato en gang i perioden. Der er også en del retshistorisk baggrundsmateriale. Der er søgefunktion og statistik på siden.
Endnu et godt engelsk projekt støttet af "New Opportunities Fund" , som er finansieret af midler fra National Lottery. Se en oversigt på www.enrichuk.net
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
14:09
0
kommentarer
2.4.03
Biblioteket som postordreforretning.
I flere sammenhænge støder man på det synspunkt, at bibliotekerne skal kunne opkræve en håndteringsafgift for webreserveringer. Baggrunden er naturligvis de store mængder af materialer, som vi flytter ned fra hylder, op på hylder, og som brugerne (i heldigste fald) afhenter, hvis ikke, så ned fra hylder og op på hylder.
Senest blev håndteringsafgiften diskuteret på bibliotekslederforeningens årsmøde, hvor vandene delte sig: en fløj, som mente, at vi skal fastholde gratisprincippet også på webreserveringer, det er brugerne, der skal afgøre hvilke services, vi tilbyder, og den anden fløj, som mente, at vi skal regulere låneradfærden ved hjælp af en afgift. Foreløbig er Bibliotekslederforeningens holdning, at også webreserveringer skal være gratis.
Læs også Tina Pihs referat i Danmarks Biblioteker nr. 3/2003.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:06
0
kommentarer
Eniro i samarbejde med Google.
Eniro.dk, Ni.dk, SOL.dk og Mostrup.dk samles på www.eniro.dk, skriver Computerworld. Søgninger i tjenesten giver samtidig søgeresultaterne fra en tilsvarende søgning hos Google. Sammenlægning og samarbejdet med Google er et skridt hen imod Eniros vision om at blive Danmarks største søgetjeneste.
Skrevet af
Anonym
kl.
09:50
0
kommentarer
Finfo for kvinder.
Indvandrerbiblioteket i samarbejde med 30 institutioner og foreninger har for nylig åbnet portalen kvinde.finfo for kvinder mellem 20 og 35 år med etnisk minoritetsbaggrund. Menupunkterne består af alle de emneområder, man kan forestille sig vil interessere målgruppen. Og der er en brevkasse, som besvares af ansatte ved Formidlingscentret for socialt Arbejde.
Hele sitet undtagen velkomstteksten er på dansk.
Skrevet af
Anonym
kl.
09:18
0
kommentarer
30.3.03
Hvad vi virkelig mangler: op-knappen!
Hvem bruger ikke browserens tilbage-knap og i mindre grad frem-knappen? Ville det ikke være ideelt med en op-knap, hvor sammenhængene materialiserer sig ved hjælp af et enkelt klik?
Hm, det varer nok lidt endnu, så i mellemtiden er der flere forsøg i gang med kort over cyberspace. På Internet Librarian International i Birmingham talte Martin Dodge fra Centre of Advanced Spatial Analysis på University College om behovet for "land"kort og andre grafiske måder at præsentere indhold og sammenhænge på internet. Filosofien er kort fortalt, at mange mennesker har lettere ved at forstå sammenhænge visuelt, og kort er en etableret måde at gøre det på.
På Martin Dodge's website "An Atlas of Cyberspace" er der mange eksempler. Måske endnu ikke det ultimative eksempel, men spændende takter.
Skrevet af
Anonym
kl.
16:52
0
kommentarer
Hvorfor er HTML død?
I følge Brian Kelly fra UKOLN (et center på Bath Universitet, som beskæftiger sig med håndtering af digital information og rådgivning til biblioteker, uddannelses-og kulturarvs-institutioner) fordi HTML ikke kan nok. XHTML derimod adskiller indhold fra præsentation og kan dermed ved hjælp af andre stylesheets præsenteres på en mobiltelefon, en lommepc, som en ebog eller hvad man måtte ønske. x'et i XHTML står for eXtensible (hypertext markup language).
Interesserede kan se Brian Kellys powerpoint præsentation på UKOLNs hjemmeside (webudgaven er selvfølgelig i XHTML, check selv i 'vis', 'kilde')
Skrevet af
Anonym
kl.
15:56
0
kommentarer
28.3.03
Frisk rapport fra Birmingham - Internet Librarian International 2003.
Overordnet kan man konstatere at det danske biblioteksvæsen er godt med og at Birmingham, NEC, ikke er et charmerende sted at holde konference:-)
Indtryk fra konferencen :
- Informationskompetence - Information Literacy - er et vigtigt emne i bibliotekskredse
- HTML er død- ( hvilket vi godt vidste!)
- Sørg for at optimere hjemmesiderne så søgemaskinernes robotter finder dem - og placerer dem imellem de første 20 hits.
- Brug altid mere end een søgemaskine - mindst tre, hvis du vil lave en udtømmende søgning.
Uddybende indlæg vil komme her på BiBlog i den nærmeste fremtid....
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
13:28
0
kommentarer
23.3.03
Folkebiblioteksstatistik 2002.
De første tal foreligger nu på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.
Bogudlånet falder - som sædvanlig - og musikudlånet stiger - som sædvanlig. Bogudlånet udgør ca. 70%. Det samlede udlånstal steg 0,9 % i forhold til 2001.
Skrevet af
Anonym
kl.
14:31
0
kommentarer
21.3.03
Frederiksberg åbner Bibkurs.
E-learning i biblioteksregi rykker et skridt fremad mandag den 21., hvor den officielle åbning af Bibkurs finder sted. I øjeblikket ligger et enkelt kursus tilgængeligt for alle: et kort kursus i at søge i FKBs base på forfatter, titel og emne samt reservering og lånerstatus. Kurset afvikles i flash.
Ikke tilgængeligt for offentligheden findes der specielt udviklede kurser til lærere på to gymnasier på Frederiksberg.
Skrevet af
Anonym
kl.
19:22
0
kommentarer
Danmarks Biblioteksforenings årsmøde.
DBF's årsmøde er i gang, og man kan allerede se oplæggene fra flere foredragsholdere. Torsdag formiddag diskuterede gruppe B "Udvikling og projekter i dansk biblioteksvæsen. Hvad er godt og hvad er skidt set i lyset af det samarbejdende biblioteksvæsen?"
Oplægsholdere var Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen, som særlig taler for udvidet samarbejde mellem folke-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, Peter Birk, Silkeborg, som giver en kærlig bredside til Styrelsen og DBC og Karl Posselt, Åbenrå, som er bekymret for de små biblioteker.
Skrevet af
Anonym
kl.
00:06
0
kommentarer
19.3.03
Idea Stores
En ny møbelkæde, Kop&Kande i britisk udgave eller Ikeas nye salgsfremstød?
Næ, derimod et nyt bibliotekskoncept i en af Londons mere slidte bydele, Tower Hamlets. "The plan is to create a series of bright, new buildings in local shopping areas, combining lifelong learning and cultural attractions with all the services normally associated with libraries, from classic books to the latest computer games". Læs mere på Idea Stores hjemmeside.
I maj sidste år åbnede den første af 7 planlagte Idea Stores. Megan Lane, BBC News Online, har været på besøg i Idea Store. "Is this the Library of the Future?" spørger hun i artiklen.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:35
0
kommentarer
18.3.03
Billedbøger som e-bøger.
Amerikanske TumbleBooks er gået på markedet med et e-bogstilbud indenfor billedbogsområdet: e-Books for e-Kids. Firmaet tilbyder både abonnement til private og til biblioteker (bl.a. gennem netLibrary). Flere biblioteker "over there" har købt et abonnement, viser en googlesøgning.
Tumblebooks læses med en særlig læser, som hentes gratis, og tre bøger følger med uden beregning. Bøgerne læses op og er ganske let animerede. Set med danske øjne er det ikke værd at bruge penge på....
Hele samlingen består indtil videre af omkring 50 bøger og 15 puslespil. Ingen forfattere eller illustratorer er denne blogskribent bekendt.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:14
0
kommentarer
17.3.03
answers now. all the time. across the world
Hvad har tre biblioteker i England, USA og Australien til fælles (udover sproget)? En fælles spørg-biblioteket-tjeneste, der p.gr.a. tidsforskellen er tilgængelig 24 timer i døgnet og næsten hele året. OK, der er lukket juledag og nogle få andre helligdage.
Det er disse tre biblioteker, der står bag:
Brisbane City Council Library Service
Richland County Public Library
Somerset County Council Libraries, Arts and Information
Desværre er tjenesten kun tilgængelig for de tre bibliotekers lånere.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:38
0
kommentarer
DEF tilbyder Open Source toolkit.
DEF har fået udviklet et værktøj, som er velegnet til at håndtere en større linksamling. Indexdata har stået for det praktiske arbejde, men som open source og Toolkit Lite kan dermed downloades frit og bruges (og tilpasses og videreudvikles) af alle.
Læs mere på deflink, hvor der også er links til en demoportal og download.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:53
0
kommentarer
14.3.03
Tilbud om påmindelse pr. SMS.
Roskilde Bibliotek har indført en service, hvor vi tilbyder at sende en SMS - 3 dage før afleveringsfristen på materialet udløber. Det er allerede et hit. I løbet af den første uge servicen var tilgængelig i basen, havde over 100 personer tilmeldt sig. På det tidspunkt havde vi ikke lavet noget som helst PR endnu. Spændende hvor meget bødeindtægterne falder!
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
17:21
0
kommentarer
13.3.03
Superlækker dansk billeddatabase.
Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek står bag arkitekturbilleder.dk, som indtil videre præsenterer 158 bygningsværker. Flotte billeder, lækkert præsenteret. Prøv en søgning på 'bibliotek' i emnefeltet og nyd billederne fra otte meget forskellige biblioteker fra hele landet.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:21
0
kommentarer
HotBot - kan I sikkert huske fra "gamle dage" ( 3-4 år siden!) som en god søgemaskine. Den har levet et stille liv indtil nu - og ikke været brugt ret meget. Som en Fugl Fønix er den nu genopstået som front-end til 4 af de store søgemaskiner : Google, AllTheWeb, Inktomi og Teoma. Man klikker simpelthen af , hvilken af de fire søgemaskiner man vil have foretaget sin søgning i. Kan måske være med til at minde os om at bruge flere værktøjer end Google til de mere omfattende søgninger, hvor man ønsker et bredt resultat.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
17:59
0
kommentarer
12.3.03
IT -AVISEN
I dag planter Afghanistan sit eget “flag” i cyberspace, idet afghanernes eget topdomænenavn, .af, til afghanske internetsider og e-mail-adresser netop aktiveres.
Anvendelse af internet var forbudt årevis i Afghanistan under Taliban-regimet, hvorfor det nye topdomæne anses som et stort skridt i landets teknologiske udvikling. Det vil dog vare mange år, før den almindelige afghaner får glæde af .af domænet og anden computerteknik.
Arbejdet på at relancere .af startede slutningen af 2001 i forbindelse USA’s krig mod Afghanistan.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:14
0
kommentarer
En anderledes søgemaskine- www.kartoo.com
Prøv at lave en søgning i Kartoo - du får "visualiseret" dine svar. De forsøges grupperet efter emne og relevans. Kartoo er en metasøgemaskine, der søger i flere søgeværktøjer på een gang.
Anderledes :-)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
11:41
0
kommentarer
8.3.03
American Library Association anlægger sag.
Children's Internet Protection Act (CIPA), som pålægger bl.a. biblioteker at bruge pornofiltre, er i modstrid med det berømmelige First Amendment, der sikrer amerikanerne religions-, tale- og forsamlingsfrihed. Det mener ALA, der derfor har ført sagen helt op i Højesteret. Læs mere på ALA's særlige side om CIPA.
Skrevet af
Anonym
kl.
16:57
0
kommentarer
Fra vores helt egen verden.
Jubii udsender mange nyhedsbreve, bl.a. Jubii Net Nyt. BiBlog har i den seneste udgave modtaget hædrende omtale:
"Nogle af de interessante weblogs fokuserer på et fagligt område eller en dyb interesse for et emne. Et dansk eksempel på det er Biblog - Bibliotek og IT. Bloggerne bag Tora Trier Hansen fra Københavns Kommunes Biblioteker og Susanne Kierkegaard fra Roskilde Bibliotek har en viden om det de skriver om.
Det er ikke alle der syntes det er det mest ophisende sted på Internettet, men for det interesserede publikum er det meget bedre end nok så mange weblogs med kedsommelige hverdagsnoter."
Vi takker, men kan desværre ikke kvittere med rosende omtale af Jubii. Efter en halv times forgæves søgning og surf på Jubii, er det ikke lykkedes at finde det aktuelle nyhedsbrev i html-form - arkivet standser ved Jubii Net Nyt nr. 13-2002.
Skrevet af
Anonym
kl.
15:37
0
kommentarer
6.3.03
Internettet forandrer vores liv.
AOL Europe har undersøgt, hvordan internettet har forandret livet i England, Frankrig og Tyskland. Forandringerne er foregået gradvist, men er alligvel markante.
En række af aktiviteter foregår nu - også - via nettet: kontakt til familie og venner, jobsøgning, indkøb. Læs AOLs sammendrag af undersøgelsen.
Og hvis man så oven i købet har adgang til bredbånd, lader det til, at det især er underholdning og spil, der er interessant, skriver Politiken i dag i en større artikel.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:42
0
kommentarer
Usability for børn.
Der mangler undersøgelser om begrebet usability for børn - man kan sige sig selv, at det ikke er de samme ting, der gør en hjemmeside for voksne brugervenlig. Men vi ved ikke så meget om, hvad der skal til for at gøre en børnehjemmeside brugervenlig.
Det vil en gruppe lærere og studerende på IT-højskolen gøre noget ved - med udgangspunkt i og i samarbejde med Dotbot! Projektet skal ende med to resultater: dels en konkret vurdering af Dotbot, dels udvikling af et værktøj til vurdering af børnehjemmesider.
I konsekvens af dette har Dotbot meget fornuftigt sagt nej tak til en vurdering af "Bedst på nettet". Hvorfor? Check vurderingsgrundlaget.
Skrevet af
Anonym
kl.
17:26
0
kommentarer
5.3.03
Outsourcet materialevalg.
Bogvalget - bibliotekarens traditionelle højborg - står for fald. Måske.
I de senere år har tendensen allevegne vist været, at bibliotekarerne samlet set bruger mindre og mindre tid på bogvalget. DBC tilbyder nu under navnet 'materialevalg+' at overtage dele af arbejdet og lover hurtigere levering. Et forsøgsprojekt har været gennemført i et ikke navngivet bibliotek, som har været tilfredse med materialevalg+.
Læs mere på DBCs hjemmeside.
Skrevet af
Anonym
kl.
16:45
0
kommentarer
4.3.03
Bibliotekets katalog - den forkerte løsning?
Bibliotekskatalogen skal ikke præsenteres for vores brugere som det primære værktøj til at finde information. Så drastisk går Roy Tennant til angreb på katalogen i Library Journal.
Bibliotekssystemet er glimrende til at holde styr på vores materialebeholdning, men vores brugere fortjener "an information system that helps them find all different kinds of resources—books, articles, web pages, working papers in institutional repositories—and gives them the tools to focus in on what they want. This is not, and should not be, the library catalog. It must communicate with the catalog, but it will also need to interface with other information systems, such as vendor databases and web search engines".
Meget apropos indlægget fra 3.3. "Behov for at søge i flere ressourcer - samtidig!"
Skrevet af
Anonym
kl.
22:48
0
kommentarer
3.3.03
Behov for at søge i flere ressourcer - samtidig!
Folke- og især forskningsbiblioteker abonnerer på adgang til flere og flere databaser, samlinger af e-bøger, opslagsværker osv. osv.
Helt nødvendigt og fint, men hvordan sørger vi for at brugeren ikke skal foretage samme søgning i 27 forskellige baser? På f.eks. Handelshøjskolens bibliotek kan man udover katalogen søge i virkelig mange ressourcer, i KKB har vi et lidt mindre sortiment.
Det kan gøres forskellige måder: z39.50, MuseGlobal, SFX/MetaLib, OpenUrl og sikkert mange andre måder. Men vi mangler stadig at se den ultimative metode (eller implementering af en af de nævnte teknologier).
Skrevet af
Anonym
kl.
22:04
0
kommentarer
1.3.03
Chips her, der og allevegne.
Silkeborgs chipprojekt har taget et nyt skridt fremad, idet man nu er i gang med at inddatere filialen Alderslysts bestand. Silkeborg TV har produceret en udsendelse om projektet. Læs om projekets historie på bibliotekets hjemmeside
Men vi skal også selv have en chip ind under huden, mener Ian Pearson, engelsk fremtidsforsker - læs mere i ComOn.
Mon de to chips kommer til at snakke sammen?
Skrevet af
Anonym
kl.
19:30
0
kommentarer
Behind the Name - website med navnes betydninger. Meget omfattende med navne fra mytologierne og oldtiden inkluderet. Lande fra Manx til Maori. Også navne fra litteraturen og historien bliver forklaret. 11164 navne i alt. Værd at aflægge et besøg.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:32
0
kommentarer
Silkeborg Bibliotek giver deres lånere mulighed for at købe bøger hos boghandleren - med en "købeknap".Se eksempel på formularen. Nyt for denne blogger - men måske en gammel nyhed?
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:19
0
kommentarer
