8.1.09

Sikkerhed på Gmail

Sikkerhed er i det seneste årstid blevet et centralt diskussionsemne. En af de ting som er kommet ud af det er at mange internetbrugere ikke er klar over at deres computer leverer oplysninger til de steder som de besøger, bl.a. søgemaskiner som Google.
I modsætning til så mange andre har Google ikke været så karrige med at give brugerne adgang til at se hvad firmaet har af oplysninger om brugerne. Hvilket paradoksalt nok har fået nogen til at kaste sig over budbringeren.
Det har nu ikke slået Google ud af kurs, for Gmail har tilføjet en funktion hvor du kan følge med i om nogen misbruger din email. Nederst er der kommet en knap hvor du kan se de seneste aktiviteter. Og det er jo altså ikke fordi Google nu lige pludseligt er startet på det. Det er noget alle emailtjenester gør. Nu gør Gmail det så synligt.
Oplysningerne viser om der er brugt webbrowser, POP klient eller mobiltelefon. Du kan også se IP-adresse og mere. De fleste kender vel ikke deres IP-adresse. Men hvis der på listen optræder flere forskellige er der måske grund til at være mistænkelig.
Du kan også se om du har åbnet Gmailen fra et andet sted. Hvis du fx har glemt at lukke for computeren derhjemme, og er på arbejde. Men det kan også betyde at der sidder en anden og har hacket sig ind på din Gmail. Hvis det er sket, kan du klikke Sign Out til alle andre sessioner.
Link
Gmail om sikkerhed
.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvis folk vil kende deres IP - så kan de gå på http://myip.dk/ også dukker den IP du benytter lige nu frem