5.2.07

Tora er ikke blandt os mere

Den ene af denne weblogs to grundlæggere, Tora, døde i weekenden efter flere års alvorlig sygdom. Hun efterlader et stort tomrum. Som inspirator, igangsætter, innovator og blandt de første til at opsnuse de nye veje som bibliotekerne i dag må følge for at være stedet for information, formidling og kommunikation.
Hun var den første til at oprette en biblioteksweblog i Danmark. Ja blandt de første til at lave en dansk weblog i det hele taget. Tilbage i 2002 da ikke ret mange overhovedet vidste hvad ordet overhovedet betød: Nyt fra HB's it-funktion. Hendes første blogpost er fra den 23. januar 2002, den sidste fra 16. november 2005.
Den sidste post fortæller noget om Toras livsvilje: Hun regnede det ikke for sikkert at kunne fortsætte året ud, og ville derfor koncentrere kræfterne på nærværende weblog. Hvor hendes sidste indslag er fra 29. november 2006. Altså skrevet mere end et år efter.
Karakteristisk for hende ville hun nok tale åbent om sin sygdom over for os kolleger, men foretrak så absolut at fortsætte så længe som muligt med sit arbejde.
Toras indflydelse på Københavns Biblioteker kan vanskeligt overvurderes. Derudover var hun en elsket og afholdt kollega. Med sine meningers mod, men aldrig nedgørende og med en tålmodighed til at argumentere for sine synspunkter og ideer. Blandt hendes vigtigste styrker var at kunne overbevise med en kombination af bestemthed, en meget omfattende faglig viden og venlighed.
Tora var en kær og afholdt kollega, hun vil blive savnet meget af kollegerne i københavn, blandt sit omfattende netværk og blandt de to resterende bloggere på Bib-log.
Hendes familie, mand og barn, er i vores tanker.
Æret være hendes minde

7 kommentarer:

Esben sagde ...

Også en tanke herfra og æret være Toras minde. Hun var en en utrolig inspirerende og livskraftig samarbejdspartner, hvis stemme vil blive savnet i biblioblogosfæren.

Esben

Henriette sagde ...

Selvom det ikke var en uventet besked, er sorgen over tabet af Tora kollosal. Jeg var en af de heldig der kom under Toras vinger, det har jeg både fagligt og personligt nyt godt af. Hun var et usædvaneligt menneske og en god leder der støttede, udfordrede og altid troede på at jeg kunne klare de opgaver der var.
Jeg voksede i hendes selskab!

Bente sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Susanne sagde ...

Det er svært at forestille sig Københavns Biblioteker uden Tora. Mange er de kolleger, som har kastet sig ud i opgaver og projekter, de uden Toras begejstrede opbakning og støtte aldrig havde vovet. Jeg er selv én af dem, der har nydt godt af Toras konstruktive sparring og jeg vil få meget svært ved at undvære hende.
Toras usentimentale forhold til sin langvarige sygdom, med alle de op- og nedture der har været undervejs, har været et lærestykke i værdighed. Æret være hendes minde.

Bente sagde ...

Tora har for mig betydet, at jeg i dag tør og gør ting jeg ikke ville have gjort for 10 år siden. Toras aldrig svigtende opbakning og tro på mine evner, gør at jeg vil huske hende som den bedste chef og ven, jeg nogen sinde har haft. At jeg aldrig mere skal kunne spørge hende til råds, er for mig et tab, jeg ikke endnu har været i stand til at se i øjenene. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må føles for Finn og Nana, men de og andre skal vide, at for mig vil Tora altid være hende, der troede på mig og fik mig til at blive den person jeg er i dag. Tak for det Tora!

Pernille sagde ...

Jeg mødte desværre kun Tora få gange, men hun gjorde et stort indtryk på mig. Jeg husker hende som et fantastisk sødt, varmt og interesseret menneske med en intelligent udstråling.
Jeg sender mange tanker til hendes familie og venner/kollegaer.

dbf sagde ...

Lige hjemkommet fra ferie læser jeg om Toras død, og det gør mig virkelig ondt,- for dem der var tæt på hende og ikke mindst hendes familie. Tora og jeg læste sammen, havde ikke kontakt i mange år, men traf hinanden igen i på konference i London 2001. Siden har vi mailet jævnligt om stort og småt til stor glæde for mig. Alle de positive udtalelser fra andre kan jeg kun bekræfte. Æret være hendes minde.
Doris