1.10.05

Deadline 30.9.: bruger bibliotekerne for mange penge på it og for få på den smalle litteratur?
Fik du hørt diskussionen mellem Winnie Vitzansky (DBF) og Johannes Riis (Gyldendal) på DR2's Deadline? Indslaget kommer som nr. 2 ca. 14 minutter inde i udsendelsen.
Mit indtryk er, at Winnie Vitzansky klarede sig bedst, men døm selv (men inden næste fredag, hvor udsendelsen ikke længere er tilgængelig).

DR Nyheder Online - Deadline

1 kommentar:

Jens Guld sagde ...

Der var en diskussion i Åbenrå med Riis og andre. Her er referatet:

Resumé af paneldeltagernes indlæg:
Referat af debatmøde ”Riis og ros til bibliotekerne” på Det Sønderjydske Landsbibliotek onsdag d. 28. september 2005.
.
.
.

Anne Grete Jacobsen, Aabenraa:
Kronikken havde fået Anne Grete til at skrive sit livs første læserbrev, hvor hun inviterede Johs. Riis til at komme til Aabenraa og se de tiltag, der på bibliotekerne gøres for at formidle skønlitteraturen. Der er sket mange ændringer bl.a. pga. teknikken på bibliotekerne, lånerne kan selv meget langt, men vi ønsker at gøre lånerne nysgerrige, og er inspireret af ”Opening the Book” som sætter læserne og deres oplevelser i centrum. Læsning er en kreativ proces, og vi gør noget både for de, der vil have personlig betjening og de, der vil selv – bl.a. ved indretningen - Det handler om tilgængelighed og at dele oplevelser. Principperne bag ”less is more” har haft stor betydning for bibliotekerne.
I Aabenraa er der ”Litteraturen under sejl” – skønlitteraturområdet er samlet under et sejl, som er fremstillet på byens sejlvirksomhed Elvstrøm Sails – det er blevet et rum i rummet med mødested med plads til dialog. Der er pt. 40 aktive læsekredse som biblioteket har samarbejde med.
Hver lørdag eftermiddag deltager bibliotekarer fra Bov og Aabenraa på skift i et program i Radio Syd med anmeldelser af bøger.”Glæden ved at læse” er et årligt arrangement, hvor personalet anbefaler gode bøger til lånerne. Det kører nu på 11. år. Over 100 mennesker deltager. Det er især de lidt sværere tilgængelige bøger, der omtales.
I november arrangeres bus til Bogforum for lånerne .
Der holdes også mere traditionelle forfatterarrangementer, og der arbejdes med at motivere læserne til selv at medvirke og skabe dialog.

Per Månson, Haderslev:
Per var enig i mange af Riis´s præmisser, og takkede for ”sparket”. Bibliotekerne er trængt af IT, tid, projekter osv. og derfor er det nødvendigt aktivt at prioritere. Formidlingen af litteratur er vigtig, der findes mange tiltag bl.a. Koldings Litteraturfestival, der bl.a. betød, at der var 6 arrangementer i Vejen på den uge. I Haderslev er man i gang med en stor kassationsomgang pga. man skal have chip-løsningen i materialerne. Der udkommer flere og flere middelmådige romaner, og der købes bevidstlødt ind, men princippet om ”less is more” er godt, og det giver større tilgængelighed for lånerne.

I 1992 lavede Haderslev et markedsføringsprojekt, hvor bogbranche og bibliotek, som havde fælles problemer, lavede et projekt med fokus på lyrikken, hvor ca. 60.000 kr. af projektmidlerne på 200.000 kr. blev brugt på markedsføring. Ca. 1800 mennesker deltog aktivt, og der afholdes fortsat kulturfestival hvert år.

Selv den sværeste del af litteraturen kan formidles, hvis man ønsker at gøre noget for det ved målrettet markedsføring og møde med forfattere osv.
Der skal formidles aktivt hele tiden.

P2-roman læseklubben har Haderslev bibliotek budt ind på, det er kort varsel, men der var en af bibliotekarerne, der havde lyst og energi til at gøre noget ved det. I alt har 54 biblioteker landet over budt ind trods det korte varsel, det er ganske godt. I oktober er det Helle Helles ”Rødby-Puttgarden” og Morten Ramslands ”Hundehoved”, der er på programmet.

Marianne Majgaard Jensen, Kolding:
I kolding har man også sat litteraturen på dagsordenen. ”Mødet i Litteraturen” hvor bybusserne har Haiku-digte påtrykt, og der er udstillinger og deklamationer, der er stafet-bøger, bogsnak, forfatterbesøg, livsfortællinger, læs og se filmen mm. Projektet har sat sig spor, idet der nu er dannet en Litteraturforening i Kolding.

Man får fat i nye målgrupper, når man benytter sig af digital formidling, viser erfaringerne fra Tip en bog og Litteratursiden.dk

Romankasser – også med ”smalle” bøger – og diskussioner mellem forfatter og læser er også med til aktivt at formidle litteraturen, og det er nødvendigt . Der er mange aktører, og Johs. Riis´s kronik har også medvirket til at sætte fokus – vi kan trække på vores uenighed og samarbejde konstruktivt. Projektet med børnelitteraturen ”Læselyst” er et vellykket eksempel på, at det nytter og at det flytter grænser at samarbejde.

Else Runge, Aabenraa:
Det er turbulent tid, vi er midt i, med først en ny CB-struktur, som medførte store ændringer for biblioteket i Aabenraa, og nu arbejdet med den nye kommunale struktur og storkommunerne. Også det vil kræve mange kræfter af de fleksible og engagerede medarbejdere.

Bibliotekerne er er vores vigtigste kulturformidlingssted. Bibliotekerne skal være stedet med information og kulturelle oplevelser til borgerne, og det er det, der er det essentielle og ikke mediet. Der sker megen spændende formidling i bibliotekerne.

Folk køber også bøger, måske kunne biblioteker og boghandlere arbejde sammen , så der i tilknytning til et bibliotek kunne være en boghandel - et fremtidsperspektiv.
Det er vigtigt at bibliotekerne tilpasser sig formidlingsformerne, og at der er netforbindelser på bibliotekerne, samtidig med alt det andet, som bibliotekerne skal. Bibliotekerne skal være på forkant med udviklingen.

Lise Vandborg, Litteratursiden.dk:
Litteratursiden.dk er et nationalt projekt, den største hjemmeside i Danmark om litteratur, og den er ”vokset” siden åbningen for 3 år siden, og der er kommet mange nye læsergrupper til. Der samarbejdes med DK4 om et litteraturprogram hver måned, det eneste bogprogram i TV.
Bogen – også den ”smalle” – bliver mere eksponeret nu, og på Google kommer Litteratursiden.dk op som et af de første hits.
”Noget der ligner…” bruges meget af såvel fagfolk som læsere. Folk læser de samme 10-12 bøger, bestsellerne, og hvordan får man dem til at læse noget andet? Bibliotekerne påtager sig bl.a. denne opgave.
Der er pt. ca. 75 forfattere, og der er interviews med nye forfattere på siden. Der er månedlige temaer, det er f.eks. lyrik i november.
Det er også vigtigt at forsøge at få fat i nye brugere, ex. de yngre 50-minus og mændene, også det arbejder man med her.
Formidlingsformen er: at gøre brugeren aktiv, der er quizzer og virtuelle læsekredse, som blev benyttet af 50 personer i 20´erne og 30´erne, anbefalinger af bøger, når de udkommer mm.
Temadage er også på programmet, næste år planlægges ”Hvordan samarbejde med forlagsbranchen”.

Johannes Riis:
Riis var glad for invitationen og fortalte, at han har en fortid indenfor biblioteksverdenen, idet han for 26 år siden var ansat som ufaglært bibliotekar i Hasle.

Kronikken var ikke ment som en krigserklæring, men for at få en debat i gang om bibliotekernes fremtidsperspektiv og en diskussion om den overordnede kulturpolitik og –plan.

Det er et faktum at bibliotekspengene falder, de skønlitterære forfattere får færre penge, der er dalende bogindkøb, man går glip af den mangfoldighed, der er. Bibliotekerne bør prioritere de gode romaner og være hårde overfor braset. Hvad skal der blive af den ”smalle” litteratur, hvis bibliotekerne ikke køber den?
80% af danske hjem er opkoblet til Internettet – og det stiger - der er undervisning i IT og søgninger og bibliotekerne har været med til at køre det ind.
Det er i dag muligt at gå gennem bibliotekaruddannelsen uden at læse en bog.
Reaktionerne fra systemet har bekræftet Riis i argumenterne.
Det er vigtigt, at bibliotekerne fastholder formidlingen også af den ”smalle” litteratur. Bibliotekerne skal ikke være forlagenes forlængede arm, men vi må samarbejde, hvis vi vil have formidling af litteraturen. Boghandlerne har ikke muligheden for at gøre det. Riis har fået ”tæsk” for tidligere at foreslå, at der kunne være salg af bøger på bibliotekerne.


Fra debatten:
Der var stor debatlyst blandt de ca. 40 fremmødte.

Køb/salg af bøger:
· Købeknap på Litteratursiden.dk overvejes
· Berøringsangsten for salg er på retur
· For 11 år siden kunne man i et bibliotek på Fyn købe nye bøger mod at betale på girokort til boghandleren
· I Aabenraa får alle 2-årige en gavebog
· Musikforlagene lejer noder ud til kor, kunne bogforlagene gøre tilsvarende overfor ex. Læsekredse?
· Oplagt at indlede et samarbejde med boghandlerne om forskellige initiativer og arrangementer

Bøger ud til borgerne:
· Stafet-bøger, der ligger rundt omkring i det åbne rum i byerne og medbringes frem og tilbage mellem opsamlingssteder ex. Føtex, vaskerier mm., på bus- og jernbanestationer
· Husstandsomdeling af bestemte værker, ex. så hele byen læser samme roman på samme tid. Forlagene vil være interesserede i at samarbejde om sådanne tiltag, og det vil være billigt, da man ved hvor stort et oplag, der skal til.
· Bestsellerne har måske overtaget rollen som det, vi alle taler om og kender til, nu da vi ikke ser det samme i TV og slet ikke de samme nyhedsudsendelser

Formidling:
· Det er lettere at formidle faglitteratur end skønlitteratur
· Det er den personlige formidling og det personlige engagement der er vigtigt og det, der giver dialogen med læseren
· Digital formidling sættes også højt og bruges flittigt ex. Litteratursiden.dk
· Det er dårligt tegn, hvis formidling hovedsagelig består i at henvise til at slå op på en skærm
· på Aabenraa bibliotek sidder et skilt på PC´erne ved bibliotekarerne med teksten ”Forstyr mig”
· bibliotekarerne skal ud på gulvet – det giver god lånerkontakt og aktiv formidling
· rollen som bærer af kulturarven har bibliotekerne og den skal vi få bragt ud,
· en rolle i integrationsprocessen har bibliotekerne også
· hvis IT får lov til at fylde for meget tabes det andet perspektiv på jorden – bøgerne i den brede forstand.
· bibliotekerne har iflg. Biblioteksloven mange opgaver og formålet er bredt. Bibliotekerne skal rumme mange ting – hjælpe uddannelsessøgende og kunne såvel formidlingen på alle materialer som IT-tjenester og Nettjenester. IT gør os i stand til at være tilstede og formidle. Bibliotekerne og forlagene kan have nogle fælles mål at samarbejde om.
· der er sket et skift nu, så vi igen fokuserer meget på skønlitteraturen
· i provinsen føler vi en stærk forpligtelse til at formidle skønlitteraturen, fordi der kun er os til det, modsat de største byer, hvor der er flere steder, ex. lyrikcafeer osv., og det betyder noget for dagsordenen i de landsdækkende medier om det sker i hovedstaden eller provinsen

Målgrupper:
· digitale muligheder giver nye målgrupper
· projektet med trucker-biblioteket i Bov ”Kør og Hør” har også ramt en helt ny målgruppe, kan evt. udvides med lydbøger til pendlere
· markedsføringen skal være meget målrettet for at ramme de nye grupper – måske vil vi se ansættelser af journalister - eller spindoktorer? – i fremtidens biblioteker

Læsekredse:
· mange måder, at danne dem på, her kan samarbejdet med boghandel og forlag komme til at betyde meget
· P2-læsekredsene er et spændende tiltag som følges tæt, og vi skal gøre brug af de eksemplarer af nye bøger, som man på den måde kommer til at råde over i ex. CB-områderne

Konklusioner:
Der kom helt konkrete forslag frem på mødet til hvordan vi kommer videre herfra, og hvordan vi kan samarbejde i fremtiden:
· Forfatter-karavane: når forlagene præsenterer nye forfattere kunne de drage på turné rundt i landet
· Pristagere: kandidaterne kunne også tage ud og møde læserne på bibliotekerne og blive kendte
· Møder parterne imellem, hvor vi drøfter fælles tiltag
· Styrende organer: opfordring til at snakke med ex. Biblioteksstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening osv. for at få sådanne tiltag skrevet ind i strategierne

Afslutning:
Pia Neidhardt kunne konstatere, at dialogen havde været rigtig god, og at uenigheden havde givet anledning til, at skønlitteraturen kom på dagsordenen.
Uenighed har givet energien til at debattere – man skal lytte til krtik og bruge den til at komme videre med.


/Kirsten Stigaard