10.9.02

Har du fundet en bog, der så forladt ud?
Den er ikke blevet væk - den er sluppet fri!
På Roskilde Bibliotek startede vi d. 6. september ( På Roskildenatten ) projektet "Bog på farten - fart på bogen". Vi slap ca. 35 bøger fri med et logo og en vejledning på indersiden af omslaget. Vi forventer at dem, der finder bøgerne
- læser dem
- skriver om dem på hjemmesiden
- og sætter dem fri igen
til glæde for den næste romanlæser. Der er allerede to "anmeldelser" på hjemmesiden. Det bliver spændende om ideen fænger. Opmærksomheden har været stor, med omtale i TVLorry, Roskilde Dagblad og Metro Express. Flere har ringet for at høre mere om projektet.

Ingen kommentarer: