Google - nu i 2. udgave
Nogen har måske bemærket den ene skribents fravær på Bib-log. Det er der en grund til.
"Google for alle", hæftet om alt om Google fra 2005 fik en overvældende succes. Udsolgt i 2 oplag, og med på forlaget Libris' bestseller liste for 2006. Da Google har tilføjet en snes specialsøgemaskiner siden 2005, var det naturligt at forlaget ønskede en helt ny udgave med vægt kun på søgning. Det har været en fornøjelse at ajourføre hæftet og dykke ned i de mange muligheder i specialsøgningerne. Nu kan I også snart prøve, idet hæftet forventes at udkomme omkring 1. oktober. Forskræppet findes på forlaget Libris' hjemmeside. (Hvis linket ikke virker, så prøv fra hovedsiden under Titler på vej.
Jeg håber at være lidt mere til stede på webloggen igen om en måneds tid.
4 kommentarer:
Jamen tillykke med den nye udgave.
Huskede du at rette screendumps med "jeg føler mig heldig"-knappen der nu hedder "Jeg prøver lykken"?
Ja, hvis du om 14 dage kigger på figur 1.2, så vil du opdage det du just har beskrevet. Screendumps'ene er taget ganske få dage før jeg overlod manus til layout'eren, så 7-9-13 skulle alt være ajourført.
Der sker så mange ting på Google, også i de 14 dage der er gået siden da. Men jeg har opgivet at ærgre mig over det. Ellers ville et trykt hæfte om Google aldrig blive til noget. Kigger du på Internetsøgning, vil du også opdage at der vil mangle noget i hæftet .... Så'nt er livet.
Dejligt med ajourført udgave - den første brugte vi med succes som inspiration til kollegial læring.mvh Doris Birch Friis
Send en kommentar