Caffe latte og Google
Politiken skriver om en ny tendens, hvor flere og flere tager deres bærbare med på de caféer, der tilbyder gratis trådløst netværk:
»Vi har haft trådløst net i tre-fire år, og der er rigtig, rigtig mange, der er online. Der er en livlig kommunikation omkring computerne, og der er flere, som har lært hinanden at kende her, og som nu samarbejder om kreative ting. Flere store virksomheder i nærheden holder også møder hos os med medbragte computere«, fortæller Rasmus Ursen Knudsen, bestyrer på Bang & Jensen.Måske det er noget, bibliotekerne kan lade sig inspirere af?
7 kommentarer:
Hvorledes mener du at bibliotekerne skal lade sig inspirere? Jeg mener bare at tanken om cafémiljø var noget at det som fik biblioteksbrugere i København op at ringe fordi det betød nedlægning af filialer.
Der er vel en del større biblioteker som allerede lægger hus til andres møder - mon ikke det trådløse net indgår i tilbudet der?
Jeg håber ikke at vi ender med at få Caffe latte biblioteker. Hver gang nogle nævner det koncept ringer alle mulige umulige discount klokker inde i mit hoved.
Men trådlløst netværk er da oplagt og en del har det vist allerede, ikke?
Jeg drømmer om biblioteker hvor folk vil ELSKE at komme selv om de ikke får kaffe og småkager :)
Naivt?
Jeg læste om en amerikansk bibliotekar, der brugte en café som platform til at rådgive de andre cafégæster om fx informationssøgning. Det kom helt tilfældigt, fordi han selv sad og arbejdede der. Det er jo en tanke værd. Hvordan kan man være bibliotekar "ude i samfundet" uden andet en en bærbar og en netforbindelse.
Det er fuldstændig umuligt for mig at forestille mig fremtidige biblioteker UDEN café! De fysiske biblioteker bliver/er "det tredje sted" og alt, hvad der kan få folk til at komme og ikke mindst blive, skal introduceres. De bedste boghandler i udlandet har naturligvis cafeer og trådløs. Det nye hovedbibliotek i Hjørring, som vi åbner i marts 2008 indeholder naturligvis en café, og der er trådløst over hele biblioteket.
Men hvorfor egentlig ikke give folk kaffe og småkager på biblioteket, Zenia?
Der sker da ikke noget ved at hjælpe drømmen lidt på vej.
Jeg mener ikke, at man nødvendigvis skal kopiere caféernes tilbud, men artiklen viser, hvor godt brugerne tager mod et tilbud om et hyggeligt mødested med gratis trådløst netværk.
Jeg har selv arbejdet på et bibliotek med et lignende tilbud, men det var ikke nær samme succes. Måske var vi bare ikke gode nok til at markedsføre os, måske var miljøet for uinspirerende, måske var der noget helt tredje galt?
Anyway, vi klager over faldende udlånstal, men vil ikke lade os inspirere af konkurrende tilbuds successer?
I drikker garanteret også en kop kaffe/te, når I sidder derhjemme og hygger jer med en god bog/dagens avis etc, så hvorfor ikke på biblioteket?
Det handler vel ikke kun om at kunne købe en kop kaffe eller te, men vel også om at biblioteket er et hyggeligt sted at være?
Jeg ville da personligt oftere komme på mit lokale bibliotek, hvis det var et mere hyggeligt sted at 'være'. Det trådløse net ville jeg se som en selvfølgelighed. Jeg har brug for at lave informationssøgninger og tilgå en række netressourcer som biblioteket tilbyder, og det skal jeg da naturligvis kunne gøre fra min egen bærbar, som jeg kender og kan gemme oplysninger på.
Send en kommentar