The long tail.
Begrebet blev introduceret af Chris Anderson i et nummer af Wired sidste efterår. Den digitale underholdningsindustri (musik, bøger, film) tjener penge på hundens lange hale. Hits, bestsellers og Oscarvindere udgør hundens hoved, mens de produkter, der ikke er særligt populære eller mainstream, udgør hundens hale.
Pointen er altså, at f.eks. et iTunes-salg af en gammel sang indbringer ligeså meget som et salg af det nyeste hit. Fordi de digitale opbevaringsomkostninger er meget mindre end i en fysisk pladeforretning, er det muligt at have en meget lang hale af ikke-hits. Kundekredsen i en digital biks er potentielt hele verden og under alle omstændigheder mange gange større end den fysiske butik, og der er derfor også kunder til det mest nørdede produkt. Underholdningsindustriens "biologiske diversitet" bliver altså meget større.
Set med biblioteksbriller er magasinerne vores lange hale, og jo mere af magasinerne, der er digitaliseret, jo mindre behov for kassation: "it just sits harmlessly on some server", som Chris Anderson skriver.
Der er tre gode råd til industrien, som i hvert fald er en tanke værd også for os:
Rule 1: Make everything available (der røg materialevalget!)
Rule 2: Cut the price in half. Now lower it (også for biblioteker, tak)
Rule 3: Help me find it (formidling og genfinding, bibliotekariske kerneydelser)
Wired 12.10: The Long Tail
18.5.05
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar