7.6.04

Lixtal.
Nogle af os (de gamle i gårde) har sikkert talt op, ganget og divideret for at finde det magiske lixtal.
Siden har det selvfølgelig vist sig, at det ikke er så magisk endda, men behæftet med alle mulige forbehold, f.eks. at fødselsdagsfest ikke er et svært ord, selv om det er langt.
Ikke desto mindre kan lixtallet bruges som en strømpil, og Bedst på Nettet stiller da også en lixtals-beregner til rådighed, så vi slipper for den besværlige optælling og udregning. I løbet af et øjeblik viser det sig, at denne weblog har et lixtal på 36. Mellem 35 - 44 svarer til middel sværhedsgrad, f.eks. dagblade og tidsskrifter. Man skal helt ned på under 24 for at være rigtig let og tilgængelig for alle.

Bedst på Nettet: Mål lixtal

Ingen kommentarer: