Dansk musik klar til online salg.
En del af Phonofile-konceptet er videresalg til privatkunder via onlinebutikker osv. Den del ser nu ud til at gå i luften efter påske.
Samtidig er Antipiratgruppen i disse dage ude med den helt store rive. Brancheorganisationen IFPI ser naturligt nok de to ting i en større sammenhæng.
Læs mere i Computerworld
og på Musikbibliotek.dk
31.3.04
30.3.04
Silkeborg chips.
I slutningen af april lukker biblioteket i Silkeborg for at erstatte stregkoder med chips. Filialen Alderslyst har allerede indført chipsene, men nu kommer turen også til biblioteket i Hostrupsgade.
Mon ikke der de næste måneder kommer et rykind af gæster fra biblioteksverdenen til kaffe og kage / chips og cola?
Læs mere på Silkeborgs hjemmeside
Skrevet af Anonym kl. 21:29 0 kommentarer
Telefonbøger på internet: fra Makedonien til Belize.
KKB har netop lanceret en linksamling til telefonbøger på internettet. Så hvis du lige står og mangler nummeret på Timothy Szutz i Guam eller Sherryl L. Ward i Californien, så er der hjælp at hente.
(Linksamlingen er første skridt på vejen til at opsige analoge telefonbøger på Hovedbibliotekets læsesal)
Telefonbøger på internettet
Skrevet af Anonym kl. 21:04 0 kommentarer
29.3.04
Google-lækkert!
Hvornår var det lige, at "Kongen bød" og stavnsbåndet blev løst? - jo, et eller andet sted imellem 1760 og 1790, men helt præcist - nix!
Gå flux til din google, skriv stavnsbåndet 1760..1790
Det var i 1788.
Læs mere om New Google Syntax for Number Range i Researchbuzz
Skrevet af Anonym kl. 20:31 0 kommentarer
28.3.04
844 fjernlånsbrugere.
Hvem er de så - de flittige brugere, der sender bibliotekspersonalet på hårdt arbejde? De ser ud til at være studerende mellem 20 og 40 år. Materialerne skal bruges til studierne. 20% dobbeltgarderer sig ved at bestille materialerne både på et folkebibliotek og på uddannelsesbiblioteket, hvilket kan være en del af forklaringen på de mange uafhentede materialer.
Abstract af rapporten
Hele rapporten
Skrevet af Anonym kl. 20:16 0 kommentarer
En demo siger mere end tusind ord.
UKOLN (UK Office of Library Networking) har en mini-demo af to teknologier, som vi tidligere har skrevet om i Bib-log: OpenURL og xISBN.
Ved at klikke på en af titlerne i listen får man mulighed for at overføre sin søgning via OpenURL. Og man får en gruppe af ISBN-numre, der repræsenterer det samme værk i andre oplag og udgaver (xISBN).
Bath University Reading list OpenUrl demonstration
Skrevet af Anonym kl. 19:15 0 kommentarer
Send en mail til dig selv i fremtiden.
Der findes mange mærkelige tjenester derude, nogle mere nyttige end andre. FutureMe tilbyder, at man kan sende en mail til sig selv i fremtiden i stil med "Dear FutureMe, I sure hope you've lost weight, because if you haven't you're still a loser".
Man kan da også bruge tjenesten til mindre selvplagende formål, f.eks. til at huske de fødselsdage, man altid glemmer.
Problemet med flygtige emailadresser har tjenesten ikke rigtigt løst.
FutureMe.org
Skrevet af Anonym kl. 18:56 0 kommentarer
26.3.04
Dansk It-terminologi
- er en netordbog med gængse it-ord, deres definitioner og indbyrdes forhold, eksempler på brugen af dem og om den sprogligt korrekte anvendelse af dem. Brugen lægger sig nøje op ad Retskrivningsordbogens anbefalinger. Ordbogen vil løbende blive udvidet med flere it-ord.
It-ordbogen
Retskrivningsordbogen
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 11:12 0 kommentarer
25.3.04
Borgernes IT-portal
Videnskabsministeriet har oprettet en ny hjemmeside med svar på alle mulige spørgsmål om it. Siden er rettet mod almindelige mennesker, der ikke er superbrugere.
- Hvilket teleselskab skal jeg vælge?
- Hvordan er reglerne, når man handler på nettet?
- Hvordan finder jeg de bedste websites? ( Dette afsnit er signeret "Danmarks Biblioteksskole" ! )
- Må jeg lave digitale kopier af musik, bøger og billeder?
- Hvordan sikrer jeg min pc mod virus og hackere?
- Kan jeg bruge computer, selv om jeg er svagtseende?
På portalen ligger også henvisninger til online kurser, som ikke umiddelbart kunne køre på min pc.
Portalens design lægger sig helt op ad Danmark.dk. Borgernes IT-portal drives af IT- og Telestyrelsen
"Formålet med Borgernes IT-portal er at give et samlet overblik over de rettigheder, man har, i forbindelse med alle aspekter af informationsteknologien - fra adgang til internet over forbrugerrettigheder til ytringsfrihed - kombineret med praktiske råd om, hvordan man kan bruge rettighederne i praksis".
Borgernes IT-Portal
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 16:59 0 kommentarer
22.3.04
Hvermandag.dk
Konceptet er enkelt: hver mandag modtager abonnenterne en tekst på max. 500 ord. Ophavsmændene og -kvinderne kan være etablerede forfattere, elever fra forfatterskolen, debutanter.
Formålet er at introducere ny dansk litteratur og at pege på alternative publiceringsmuligheder.
Bag hvermandag står Boris Boll-Johansen (læs om ham på Forfatternet - litteratursiden.dk)
Hvermandag.dk
Skrevet af Anonym kl. 23:02 0 kommentarer
Evaluering af lov om biblioteksvirksomhed.
Så er den klar - lige til at hente fra Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Siderne 9, 10 og 11 giver det hurtige overblik.
Brian Mikkelsen udtaler til Politiken, at han er bekymret over det faldende bogindkøb og Kommunernes Landsforening kan ikke få armene ned over, at det er lykkedes at gennemføre det udvidede biblioteksbegreb (+musik, +internet) uden at forøge driftsbudgetterne.
Biblioteksstyrelsens hjemmeside: Evaluering
Politiken: Brian M. er skuffet over kommunalt bogindkøb
Kulturministeriets pressemeddelelse
Skrevet af Anonym kl. 18:51 0 kommentarer
20.3.04
Birkerød debat.
Det er sjældent at debatfora i biblioteksregi er nogen overvældende succes. Men Birkerød Bibliotek har et velbesøgt debatforum om strukturkommisionens rapport - skal Birkerød lægges sammen med Søllerød, Hørsholm eller?
Det er klart, at politikerne ytrer sig i debatforum'et, men der også indlæg fra almindelige borgere.
Birkerød debat
Skrevet af Anonym kl. 15:08 0 kommentarer
19.3.04
Tjek søgemaskinen Yahoo - de forsøger at tage kampen op med Google.
Yahoo's søgninger er hidtil blevet foretaget ved hjælp af Google's søgemasine. Nu har de lanceret en helt ny måde at søge på, som de selv har udviklet. Chris Sherman fra Search Engine Watch er imponeret : "Bottom line: I'm impressed with the quality of results that Yahoo is delivering. It's a very viable alternative to Google and the other "last engine standing," Ask Jeeves/Teoma"
Yahoo
Chris Shermans artikel
Sammenligninger mellem Google og Yahoo fra ABC News
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 15:02 0 kommentarer
18.3.04
Biblioteksvagt på amerikansk.
Samarbejdende internettjenester giver lang åbningstid og forhåbentlig god service. På Askalibrarian - Florida's Virtuel Reference Service kan man chatte med en bibliotekar. Men man kan ikke maile til tjenesten.
Som noget nyt (tror jeg) kan man også søge i en database over besvarede spørgsmål - anonymiseret, forstås. Prøv f.eks. en søgning på 'inventors'.
Askalibrarian
Skrevet af Anonym kl. 22:53 0 kommentarer
xISBN.
Sådan kalder OCLC (Online Computer Library Center - svarer vel til DBC) et udviklingsforsøg. Kort fortalt går det ud på at koble et givent ISBN nummer med andre numre på bøger med tilsvarende indhold, altså andre udgaver eller oplag. Forsøget arbejder ud fra IFLAs Functional Requirements for Bibliographic Records, FRBR.
Læs mere på OCLC
Skrevet af Anonym kl. 22:06 0 kommentarer
17.3.04
One (more) down...
Netboghandlen.dk har i dag smidt håndklædet i ringen i følge Computerworld. Det skyldes enten for lave priser eller for høje administrationsomkostninger - eller begge dele?
Så vidt jeg kan se, er det ikke en af de netboghandler, der viderestilles til via bibliotek.dk.
Computerworld: Netboghandel går konkurs
Netboghandlen
Skrevet af Anonym kl. 21:57 0 kommentarer
EU og det semantiske web.
EU projektet SEKT (Semantically Enabled Knowledge Technologies) skal gøre det lettere for os som brugere af internettet at finde den rigtige information.
Det semantiske web er en udvidelse af det eksisterende web, hvor information/data tildeles en veldefineret mening, eksempelvis at geografiske data - fra Kirkevej til Fifth Avenue - tildeles samme tag, så informationen kan genfindes af computeren.
Politiken: EU vil revolutionere net-søgning
BBC News: EU aims to improve net searching
SEKT: Semantically-Enabled Knowledge Technologies
Skrevet af Anonym kl. 21:04 0 kommentarer
16.3.04
2,9 mio fra Kulturnet Danmark: projektansøgninger senest 1. maj.
Så er der igen mulighed for at få rørt tasterne og i heldigste fald hente nogle penge hjem til innovative projekter.
Ansøgningerne skal som formål have "at kvalificere formidlingen af dansk kunst og kultur på internet til offentligheden".
Et af kriterierne for tildeling er at "projektet skal udfolde ét eller flere formidlingslag, der tilføjer tilgængeliggjort materiale en ekstra dimension. Kulturnet Danmark støtter således ikke digitaliseringsprojekter, som undlader at medtænke en formidlingsdel".
Læs mere på Insite, Kulturnet Danmark
Skrevet af Anonym kl. 23:22 0 kommentarer
Læsernes bogpris.
Afstemningen er slut, og vinderen offentligøres den 25. marts på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde.
Berlingske skriver den 12. marts om Holte Biblioteks fantasifulde stemmeboks og nævner at 5000 læsere har deltaget i afstemningen.
Ganske få, skulle man synes. Om det skyldes, at læserne ikke har deltaget i nomineringen, at afstemningsperioden har været for kort, at vi i bibliotekerne ikke har været gode nok til at promovere afstemningen eller noget helt fjerde, får stå hen i det uvisse.
Berlingske Tidende: I stemmeboks på Holte Bibliotek
Skrevet af Anonym kl. 23:10 0 kommentarer
15.3.04
At vælge bibliotekssystem.
Biblioteket på University of California Los Angeles har en bestand på 8 mio og et årligt udlån på 1 mio - pænt stort bibliotek.
På trods af størrelsen besluttede man alligevel, at inddrage brugerne, da biblioteket skulle have nyt bibliotekssystem. Det lyder som lidt af en gyser, men i følge Terry Ryan (der har været med til at vælge nyt bibliotekssystem til UCLA fire gange) var det arbejdet og besværet værd.
Hvordan mon man kan passe en sådan proces ind i et EU-udbud?
Terry Ryan: Turning patrons into partners
Skrevet af Anonym kl. 19:26 0 kommentarer
14.3.04
Salg af e-bøger i Sverige.
Salg til private går rigtigt sløvt: 2.000 sølle salg blev det til i 2003. Udlån via bibliotekerne gik til gengæld godt: 50.000 udlån til 66 biblioteker via svenske eLib (tre danske biblioteker er blandt de 66, Randers, Århus og København).
Åbenbart er de fleste salg gået til udlandssvenskere, som ikke har lånerkort til et af eLibs kundebiblioteker.
Måske skyldes det manglende salg til private, at vi stadig venter på den helt rigtigt skærmteknologi, så læsning af e-bøger bliver en bedre oplevelse? At bibliotekslån alligevel går fint, skal nok forklares med den lette tilgængelighed for brugeren.
Læs mere i Svensk Bokhandel
eLib
Skrevet af Anonym kl. 21:05 0 kommentarer
12.3.04
ÅKB tilbyder adgang til "databaser fra lænestolen".
Fjernadgang (som det kaldes i forskningsbibliotekerne) breder sig heldigvis stille og roligt i folkebibliotekerne. I dag har Århus premiere med adgang til seks databaser.
København og Gentofte tilbyder også fjernadgang.
Århus Kommunes Biblioteker - adgang fra lænestolen.
Omtale i ITsvar
Skrevet af Anonym kl. 13:00 0 kommentarer
11.3.04
Norsk Phonofile.
To store biblioteker i Norge, Deichmanske Bergen, tester de næste seks måneder udlån af lydfiler via Norsk Phonofile. Der er 48.000 filer at vælge imellem!
For at lytte skal man logge på, vælge musikfil og lånet varer kun så længe, som musikstykket varer. Der er kun 1 låner ad gangen, der kan lytte. Dvs. at funktionaliteten ikke er på højde med det vi kender fra de danske forsøg (og det der p.t. forhandles om med dansk phonofile), men antallet af filer er imponerende.
Låtlån
Skrevet af Anonym kl. 21:02 0 kommentarer
CSC biblioteksdivisionen solgt til Axiell.
Axiell/BookIT bliver dermed Nordens største systemleverandør på biblioteksmarkedet: "Övertagandet omfattar bibliotekssystemet DDElibra, som används av de flesta danska folkbibliotek och av några forskningsbibliotek. AXIELL övertar också de 21 medarbetare som är direkt knutna till biblioteksverksamheten".
Læs hele pressemeddelelsen på Axiells hjemmeside
Skrevet af Anonym kl. 15:33 0 kommentarer
Hvad man dog ikke kan lære af at læse Anders And.
Sidste nummer ( nr.10, 4. marts )behandler problemstillingen mellem trykte opslagsværker - her "Grønspættebogen" og Internettet.
Anders' udsagn: "Alt hvad der er værd at vide, er på nettet"
Rip, Rap og Rup: "Det er fint, du gerne vil søge oplysninger, men man skal være kritisk indstillet" ....Enhver kan lave en side på nettet, og mange af oplysningerne er direkte forkerte"
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 10:27 0 kommentarer
10.3.04
H.C. Andersens dagbøger på nettet.
Prøv at tjekke udgaven af dagbøgerne på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.
Der kan søges, downloades og ses på illustrationerne. bl.a. H.C. Andersens egne dagbogsskriblerier.
Andre e-udgivelser i forbindelse med HCA2005 er Christines Billedbog og Hans Christian Ørsteds Billedbog
Dagbøgerne
Se de øvrige udgivelser
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 11:28 0 kommentarer
9.3.04
Mere Google
Efterhånden er der mange muligheder for at bruge Google til andet end "bare" søgning på nettet - men kan I huske hvordan det nu var man kunne bruge Google som regnemaskine? - til ordbogsopslag? - til nyhedssøgning? - til at tjekke hvem der linker til din hjemmeside? En fiks side kan nu hjælpe med overblikket. Soople.com har samlet alle faciliteterne, så man fra een side kan se - og bruge - alle mulighederne. Se selv:
www.soople.com
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 22:19 0 kommentarer
6.3.04
Og stillingen er: Google: 1, bibliotekarerne: 0.
Peter Lyman, professor på School of Information Management & Systems, University of California, er flere steder citeret for følgende:
"Der har været en kulturkamp mellem bibliotekarer og computer scientists". Han tilføjer, at kampen er forbi - Google vandt!
Prøv en Google-søgning på "Peter Lyman" og "culture war" (og ja, jeg kan godt se ironien i den anbefaling).
Skrevet af Anonym kl. 22:14 0 kommentarer
Transformations - the library in progress.
En konference om det fysiske bibliotek fra 13. - 15. juni med spændende talere fra hele verden, bl.a. Seattle, Singapore og Glostrup.
Her er chancen for at høre om nogle af de mest avancerede nye biblioteksbygninger, interaktive børnebiblioteker eller arkitekternes visioner.
Konferencen foregår i Musikhuset i Århus, og ÅKB har strikket det spændende program sammen.
Transformations
Skrevet af Anonym kl. 21:37 0 kommentarer
Hvem myrdede biblioteksassistenten - et helt anderledes litteraturarrangement.
Nogle biblioteker i England har med held forsøgt sig med rollespil i stil med "Liget i biblioteket". Fire mistænkte (som kan fremføres af ansatte eller f.ex. den lokale amatørteatergruppe) læser dialogen op. Til sidst gætter deltagerne på hvem, der er morderen. Spillederen sørger for løbende at anbefale nye spændende krimier.
Læs mere i Openingthebooks diskussionsforum
Skrevet af Anonym kl. 21:14 0 kommentarer
5.3.04
Gør det selv - forlag på nettet- (Berlingske Tidende)
Ganske få forfattere slipper gennem forlagenes nåleøje, men nu kan man let og billigt selv få produceret og distribueret sin egen bog på nettet.
Betal 4,99 dollars - 30 kr. - for et redigeringsprogram til dit manuskript. Send det ind og betal yderligere 199 dollars - 1200 kr. - og en måned senere har du dine egne ti personlige paperbacks i hånden.
De tre gør-det-selv-forslag - www.iuniverse.com, www.1stbooks.com og www.xlibris.com - har indtil videre udgivet 45.000 titler.
De fleste er til familie og venner, men det er enkelte, der bryder gennem lydmuren.
Læs artiklen i Berl. T.
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 14:04 0 kommentarer
4.3.04
Kæmpestort spørgsmåltegn ved personalisering.
Nu gik vi lige og troede, at med det store personaliseringsprojekt "Netbiblioteket - min personlige biblioteksservice" (ÅKB, KKB, Gentofte, Silkeborg, Herning) har vi en enestående mulighed for at tilfredsstille vores brugere.
Men en rapport fra Jupiter Research Company fastslår: brugere vil ikke have et forhold (til webstedet altså), de vil have et resultat! Eller med andre ord: det er penge (og endda mange penge) lige ud af vinduet. Der bliver ikke solgt flere varer eller tjenesteydelser v.hj.a. personalisering.
Rapporten er til salg for $795 (nej, der skal ikke være en komma mellem 7 og 9) på Marketresearch.com
Eller læs "Forget one-to-one, keep it impersonal" fra Sydney Morning Herald.
Skrevet af Anonym kl. 18:24 0 kommentarer
3.3.04
Digitale spøgelser skal vise rundt i IT Universitets nye bygninger.
Politiken skriver i dag om projektet DELCA (Dis-Embodied Location-specific Conversational Agents). Læs artiklen og tænk bibliotek: hvilken fantastisk hjælp til at finde sin bog.
Digitale spøgelser på IT-Universitetet
Skrevet af Anonym kl. 19:10 0 kommentarer
Danmarks Biblioteksforening udgiver bog om pornofiltre.
"Er det bedre uden" hedder bogen - meget passende. Organisationer og enkeltpersoner med særlig viden forklarer og uddyber nogle af de aspekter om brugen af netfiltre, der er blevet inddraget i den offentlige debat.
Bogen kan købes på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside for en flad halvtredser.
Danmarks Biblioteksforening
Skrevet af Anonym kl. 19:03 0 kommentarer
1.3.04
Stort spørgsmålstegn ved reglen om højst tre klik.
Alle kender vist til den regel, der siger, at indhold på et website højst må være tre klik væk, dvs. at brugeren forlader websitet efter tre klik i en tilstand af dyb frustration og retfærdig harme.
En undersøgelse foretaget af User Interface Engineering har ikke kunnet finde nogen sammenhæng mellem antallet af kliks og antallet af heldigt gennemførte søgninger efter et bestemt indhold. Det ser heller ikke ud til, at brugere er mere tilfredse med korte end med lange klik-strømme. Brugernes tilfredshed afhænger ikke af antallet af kliks, men om de finder det, de søger.
Læs om undersøgelsen
Skrevet af Anonym kl. 22:23 0 kommentarer
RSS eller syndikering.
Weblogs er gammelkendt stof - det næste bliver RSS-feeds, som også går under betegnelse syndikering (nej, nej, det har ikke noget at gøre med ulovlige karteller, mafia eller whisky i 30'erne).
Esben Fjord fra biblioteksskolen har lavet en letforståelig side, hvor man kan få en ide om, hvad denne nye teknologi kan bruges til. Denne weblog har da forresten også et RSS-feed, som en venlig studerende på IT Universitetet har skrevet for os.
Eksperimenter med syndikering og biblioteker
Skrevet af Anonym kl. 22:01 0 kommentarer
Bill og Melinda Gates Foundation bombarderes med ansøgninger fra danske biblioteker?
Nej - sikkert ikke, men Roskilde Bibliotek har også sendt en ansøgning af sted med baggrund i vores Netværksted, så vores mange brugere kan få endnu mere glæde af tilbuddet om fri adgang til pc'er med diverse programmer. Spændende om Bill Gates med frue kommer på studietur til det danske biblioteksvæsen?
Skrevet af Susanne Kierkegaard kl. 11:18 0 kommentarer