BBC vil åbne sine arkiver.
Greg Dyke, generaldirektør i BBC, har netop udtalt, at det vil blive muligt for enhver at downloade BBC radio og tv programmer fra internettet! (Dog ikke til kommercielle formål).
Indtil nu har programarkivet været lukket land p.gr.a. problemer med distribution, men med internettet og særlig med det voksende antal bredbåndsforbindelser er situationen en helt anden.
DR har tidligere påpget store problemer med ophavsretten i den forbindelse, men de er måske løst i England?
Artikel på BBC News
30.9.03
Bibliotek sælger brugte bøger via Amazon.
King County Library System har indgået en profitabel aftale med Amazon om online salg af brugte bøger, hvilket i år har indbragt KCLS-bibliotekerne $42,500 (mod normalt $30.000). Det drejer sig vel at mærke ikke om kasserede bøger, men foræringer til bibliotekerne fra personer, der ønsker at støtte biblioteket.
I stedet for de almindelige bogsalg, som bibliotekerne arrangerede et par gange om året, bliver bøgerne nu pakket i paller og sendt til et firma, der prissætter og uploader posterne til et computersystem, hvorefter bogsalget kan gå i gang via Amazon.
Amazon beregner sig 15% for at lægge 'salgslokaler' til.
Artikel i Seattle Times.
Amazon: King County Library System.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:50
0
kommentarer
29.9.03
Nyt fra det kongelige.
KB har indgået aftale med Nokia, som dels skal stå for firewalls og anden sikkerhedsteknologi, men også skal introducere IP telefoni (telefoni via internet).
KB har i lighed med en del andre forskningsbiblioteker indgået aftale med e-bogsleverandøren Ebrary (10.000 e-bøger indenfor alle emneområder). Der er adgang hjemmefra for studerende og ansatte ved visse fakulteter ved Københavns Universitet.
IT-svar om KBs aftale med Nokia
KB om Ebrary
Skrevet af
Anonym
kl.
20:59
0
kommentarer
Kolding Bibliotek har sat et par hundrede bøger i omløb i Kolding.Meningen er så, at folk kan læse bogen og sende den videre i omløb ved at forære den væk.
Sidste år i september prøvede vi et tilsvarende projekt her i Roskilde : Bog på Farten. Desværre tog roskildenserne ikke ideen til sig i større omfang. Måske kan Kolding få mere respons fra sine borgere.
Begge projekter er inspireret af den amerikanske nettjeneste Bookcrossing.com, der er verdensomspændende. Bookcrossing.com afholder også ansigt til ansigt medlemsmøder, så det virtuelle bliver suppleret med rigtig menneskelig kontakt.
Læs om projektet på Kolding Biblioteks hjemmeside
Roskildes projekt : Bog på Farten
Bookcrossing.com
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:55
0
kommentarer
27.9.03
Åbent indhold.
Et begreb, der dækker over indhold, der ikke er produceret af profithensyn, men med det formål at gøre indhold tilgængelig for videredistribution og forbedring.
Klassiske eksempler på åbent indhold er
- Open Directory Project, som vi kender i genbrugt form i Googles faneblad 'Katalog'. OPD har tusindvis af bidragydere.
- Wikipedia, et onlineleksikon, der skrives af frivillige (og du kan selv blive frivillig så let som ingenting).
- Prelinger’s movies omfatter et par tusind filmklip, samlet og digitaliseret af en privatperson.
Artikel i First Monday: Open Content and Value Creation
Open Directory Project
Wikipedia og Wikipedia Danmark
Prelinger's Movies
Skrevet af
Anonym
kl.
15:32
0
kommentarer
Pornofiltre.
På opfordring fra Danmarks Biblioteksforening har biblioteksskolen iværksat en undersøgelse af netfiltre. Resultaterne offentliggøres og diskuteres på en konference 18. nov.
Det bliver spændende at høre, om vi har problemer - os fra det store flertal ude i den virkelige virkelighed, der ikke filtrerer verden for vores brugere.
Se filter-omtale og -links på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside.
Læs mere om undersøgelse og konference på Biblioteksskolens hjemmeside.
Skrevet af
Anonym
kl.
14:51
0
kommentarer
24.9.03
Rekvirer en underviser fra Københavns Hovedbibliotek.
Fire garvede undervisere - alle praktiserende bibliotekarer på hovedbiblioteket i Krystalgade - tilbyder undervisning over hele landet. I år spænder emnerne fra 'Det usynlige internet' over 'Operaen fra begyndelsen og frem til i dag' til 'Internetresurser og informationer – børn'.
Mere information på KKBs hjemmeside.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:35
0
kommentarer
23.9.03
It-status 2003, er en rapport som Danmarks Statistik har udgivet i samarbejde med Videnskabsministeriet:
- 70 pct. af befolkningen har i 1. halvår 2003 adgang til internettet i deres hjem.
- 1. halvår 2003 har 58 pct. deres opkobling til internet i hjemmet i form af telefonmodem, mod 70
pct. i 2002 og 87 pct. i 2001.
- 64 pct. af befolkningen bruger internettet mindst én gang om ugen, og 42 pct. dagligt
- Fuld elektronisk selvbetjening er mest udbredt på biblioteksområdet
Læs Rapporten hos Danmarks Statistik
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:43
0
kommentarer
22.9.03
'The future of the World Wide Web' by Professor Tim Berners-Lee. Se en live- udsendelse af dette indlæg fra The Royal Society, d. 22. September kl. 18.00.
Som bekendt er Tim Berners-Lee "opfinderen" af Internettet helt tilbage i 1989. Han vil tale om sin vision af internettet som er meget mere end kommunikation og et redskab til research. Det er en ny måde at tænke på, og et middel til større frihed .....
Læs mere om ham i denne biografi
live-udsendelse - der er teknisk vejledning på siden - Realplayer kræves
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
14:33
0
kommentarer
21.9.03
Klassikerdag på tirsdag.
Årets forfatter er Leonora Christine. På Klassikerdagens hjemmeside kan man se en liste over arrangementer og udstillinger over det ganske land.
Formålet med Klassikerdagen er "at skabe opmærksomhed om de litterære klassikere som en del af den danske kulturarv". Ærgerligt at man ikke kan benytte anledningen til at udgive en læsbar e-udgave af f.eks. 'Jammers minde'.
Det kongelige Biblioteks Arkiv for Dansk Litteratur har digitaliseret flere titler af Leonora Christine, men i ubearbejdet form.
Sætninger som ...
"At jeg intet skal melde om saa mangen modige og tunge Dages-Rejser, om Havs-Nød og mange Slags Farligheder, jeg udi fremmede Lande fristet haver, den eneste Rejse vil jeg Eder alene til Gemøtte føre, hvilken min Herre mig imod mit Sind befalede Anno 1657 i Dannemark at gøre"
... fremmer ikke klassikerinteressen hos en læser i det herrens år 2003.
Klassikerdagen.
Arkiv for Dansk Litteratur - Leonora Christina Ulfeldt
Skrevet af
Anonym
kl.
16:12
0
kommentarer
19.9.03
Salg af brugte bøger på nettet.
"Danskerne køber brugte bøger på nettet som aldrig før", skriver Berlinske Tidende.
Antikvariat.net oplever et boom i salget. Saxo er nu også vej til at få del i det lukrative marked: Saxo er klar til at åbne for salg af brugte bøger fra midten af september, oplyser Henrik Riis, Saxos direktør.
Berlingske Tidende.
Antivariat.net.
Saxo.
Skrevet af
Anonym
kl.
12:27
0
kommentarer
18.9.03
Brugerundersøgelse på nettjenesterne.
De næste 14 dage opfordres brugerne af bibliotekernes nettjensterne til at besvare et spørgeskema. Undersøgelsen iværksættes af Foreningen af de Kommunale Bibliotekers Nettjenester og udgør anden del af foreningens kvalitetsvurdering af tjenesterne. Første del bestod af biblioteksledernes vurdering af tjenesterne.
Spørgeskemaet kan ses på f.eks. skrivOpgave - åbnes i en pop-up, når man forlader sitet.
Skrevet af
Anonym
kl.
22:52
0
kommentarer
17.9.03
Den blå Avis og Phonofile...
...ikke lige den kombination, man først ville have tænkt på. Men ikke desto mindre er Danmarks største loppemarked gået ind i online musiksalg. Lige nu kan man købe Popstars numre, men Den blå Avis lover adgang til Phonofile kataloget fra november.
Prisen pr. download er 12 kr., men så ejer man også filen.
Den blå Avis: Payload.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:35
0
kommentarer
ÅKB i offensiv mod uafhentede bestillinger.
I en artikel i Danske Kommuner gør Århus opmærksom på problemerne i forbindelse med de stigende mængder af netbestillinger - i Århus er tallet tæt på en fordobling på to år.
Specielt de mange uafhentede bestillinger belaster personalet. ÅKB foreslår enten en beskeden betaling (på 4 kr.) pr. reservering eller et loft over antallet af bestillinger.
Artikel i Danske Kommuner.
Omtale i Computerworld.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:19
0
kommentarer
Byen Hus - nyt hovedbibliotek i København.
Borgerrepræsentationen har i sit budgetforlig bevilget 2.3 mill. til en arkitektkonkurrence i 2004 om et nyt hovedbibliotek.
Biblioteket har sammen med Hellen Niegård arbejdet med en foranalyse, som nu er offentliggjort.
Byens Hus - foranalyse til et nyt hovedbibliotek 2008 (pdf)
Skrevet af
Anonym
kl.
11:25
0
kommentarer
16.9.03
Nyt litteratursite.
Pablo Henrik Llambías og Martin Glaz Serup står bag LITLIVE, hvor man kan finde anmeldelser og litterære arrangementer over det ganske land.
LITLIVE
Skrevet af
Anonym
kl.
21:52
0
kommentarer
15.9.03
Høring om bibliotek.dk.
I maj udsendte Biblioteksstyrelsen et høringsoplæg: bibliotek.dk - formål og fremtidig udvikling.
"Den fremtidige udvikling skal gå på tre ben:
- forbedret søgning og bestilling
- ekstra muligheder byggende på bibliotek.dk
- effektivisering af samspillet med de lokale biblioteker"
I juli var der kommet 18 svar, som for mange vedkommende undsiger det andet ben, fordi disse muligheder bør ligge i de lokale bibliotekers kataloger.
Høringsoplæg.
Høringssvar (desværre i en ret ulæselig pdf-udgave).
Skrevet af
Anonym
kl.
22:32
0
kommentarer
14.9.03
Bedst på Nettet: Biblioteker kan bare det der...
Ti biblioteker fik i årets screening alle fem netkroner med Silkeborg og Helsingør som de absolut højest scorende. Silkeborg scorer 100% på både brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed!
Bedst på Nettets 2003 screening af biblioteker .
Tilgængeligheden i top på mange bibliotekers hjemmesider - pressemeddelelse fra IT og Telestyrelsen.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:30
0
kommentarer
Vil du tale på konferencen på den 12. nordiske konference om information og dokumentation?
Så er det nu, du skal begynde at tænke over konferencens tema 'Viden og forandring', for forslag til indlæg skal være arrangørerne i hænde senest 15. december. Konferencen holdes i Ålborg i begyndelsen af september næste år, så der er god tid til at slå op i ordbøgerne. Det kan være nødvendigt, for konference-sproget er engelsk.
Konferencens website.
Skrevet af
Anonym
kl.
20:23
0
kommentarer
13.9.03
Slut med salg af e-bøger fra Barnes & Noble.
"B&N.com no longer sells eBooks", lyder den lakoniske meddelelse fra bogmastodonten. Nysgerrige får ingen yderligere begrundelse på websitet.
Men til MSNBC udtaler Daniel Blackman, vicepræsident and adm. direktør i Barnes & Noble.com, at salget har været skuffende, og at kunderne ikke har taget teknologien til sig.
RosettaBooks, Random House og Openebook Forum melder, at en enkelt forhandler ikke gør nogen forskel i deres engagement i e-bøger.
Læs artikel i MSNBC News
Skrevet af
Anonym
kl.
18:07
0
kommentarer
