Facebook som sladdercentral

Godt nok er danske biblioteker ikke New York Times. Men som fan af New York Times på Facebook har jeg set at deres offentliggørelse af billeder skaber mange kommentarer og synes-godt-om. De har selvfølgelig også knap en halv million fans, så det er måske ikke overraskende at deres mange indslag får mange reaktioner.
Hvad er fordelen ved det? I første omgang ikke penge. Men det skaber trafik til deres hjemmeside. De lægger et blikfang ud på fansiden, hvorefter mange Facebook-fan så 'fanger' historier de måske ikke umiddelbart ville gøre. Det er kort sagt filosofien om at være der hvor internetbrugerne er.

Dette er et typisk indlæg på New York Times' fanside. Tilsyneladende en meget lokal og uinteressant historie om nogle shamaners ankomst til en mindre by i Californien. Men der var i dette øjeblik over 300 der synes om den historie, og 71 kommentarer. Derudover melder historien ikke noget om hvor mange der klikkede videre over på New York Times' hjemmeside.

Jeg er også fan af mange af bibliotekerne på Facebook. Det meste jeg får er meddelelser om arrangementer, og det irriterer mig faktisk lidt, fordi jeg føler det som spam og ligegyldige meddelelser. Måske er der noget at lære her fra New York Times? De fleste bibliotekers sider på Facebook er udformet som endnu et medie hvor biblioteket skal gøre opmærksom på hvad vi foretager os.
Men er det det som brugere af Facebook egentligt er ude efter? Ikke efter min opfattelse. De fleste bruger Facebook som en - positivt ment, jeg mangler bare et bedre udtryk - sladder eller gossip om nogen man holder af.
Igen, undskyld udtrykket. Men jeg mener virkelig sladder, gossip og small talk i positiv forstand. Det er et meget overset fænomen som er med til at bløde op i relationer mellem mennesker, og her kunne bibliotekerne måske lære af New York Times. Og så gør det jo heller ikke noget,om det fører til at Facebook fansene bagefter klikker ind på bibliotekets hjemmeside.