Live stream film på Randers Bibliotek
Randers biblioteks weblog beretter om at de er det første bibliotek i Danmark som tilbyder deres lånere gratis film fra DBCs Filmstriben. Københavns Hovedbibliotek har prøvet noget lignende, men her skulle lånerne sidde ved en speciel pc på biblioteket for at kunne se filmene.
Det drejer sig om nogle hundrede danske film fra de sidste årtier. Langt hovedparten af filmene er undervisningsfilm og for børn eller unge. Der er dog også ganske få spillefilm inden for genrerne kærlighed, musik og drama. Og de henvender sig alle til det mere specielt interesserede publikum.
Det bliver spændende at se om dette kan vække interesse hos brugerne. Kigger jeg på vores egne multimediesamling, må jeg konstatere at den fremstår forældet, og meget speciel. At have den liggende i form af stream ville nok løse mange problemer med reservering, transport osv.
1 kommentar:
Det går rigtig godt i Randers med film streamed hjem til brugernes egen PC. Mere end 500 udlån på 3 uger er en god start, og det er "I Kina spiser man hunde" der er den store hitter.
Send en kommentar