Grand Prix Bibliotek i Norge

Den norske avis Dagbladet har pt. en afstemning om hvilket bibliotek i Norge der er det bedste. Samtidig har de en artikelserie med interviews, beretninger osv. fra landets biblioteker. Til dato kan jeg se hele 10 artikler, og det er altså ikke smånotitser, men stort opsatte artikler med billede osv.
Det er stort set alle sammen lovprisninger af bibliotekerne. Og det er jo slet ikke så tosset. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har set sådanne artikler. Skriverierne sidste år om Københavns Hovedbibliotek falder i bedste fald under beskrivelsen 'omtale er bedre end slet ingen omtale'. (Find artiklerne med søgningen: "københavns hovedbibliotek" site:politiken.dk. Jeps, der fik I også lidt søgeteknik)
Nu mangler vi bare at der også kommer en tv-serie, i lighed med de talrige serier om advokater, politi eller hospitalsansatte.
(Tip fra en norsk Facebook-bekendt)

Silkeborg Bibliotek

”Jeg gider kun søge ét sted…” siger brugerne ifølge en pressemeddelelse fra Silkeborg Bibliotek. Og det er der nok megen sandhed (såvel som fornuft) i. Det er også hensigten bag Silkeborg Bibliotekernes nye søgesystem. Det bygger på , der forventer at kunne finde deres informationer med et knips med fingrene bl.a. Summa. Og det giver ikke bare bøger, men også henvisninger til fx Litteratursiden.dk og netmusik.dk. Med flere på vej.
Jeg synes der ligger mange gode ideer i søgesystemet. Også dette med at bibliotekarer med viden om eller særlig interesse for et emne optræder. Mange af ideerne er allerede fungerende fx i Google og andre store søgemaskiner, lige som der er taget ved lære af de sociale tjenester. Og af opdelinger som fx Exalead.
Der bliver flere og flere 'lavthængende produkter' at efterligne i bibliotekerne, og man kan undre sig over at der egentlig ikke sker så forfærdeligt meget. Om Silkeborgs tiltag er noget andre biblioteker kan bruge, kan diskuteres. Jeg prøver pt at lave nogle sammenlignende søgninger i Silkeborg og København for at se hvordan ideerne vil opføre sig i store systemer.
Et problem kan være mængderne. Mens søgninger på cubakrisen i Silkeborg giver et nogenlunde fint overblik, vil en tilsvarende søgning i København hurtigt blive meget omfattende søgeresultater. Men det sidste er først på bedding. Måske skriver jeg en mere uddybende sammenligning på Internetsøgning.

Refind

Hvad du ved om internettet i morgen, var forældet i går. Og hvad der er fikst og opfindsomt i dag, vil syne af forældet old-teknologi i morgen. Det behøver man vist ikke være bibliotekslåner for at kunne se ved at sammenligne de meget populære sider fra fx Facebook med bibliotekernes søgebaser.
Om det er meningen at Refind skal rette op på det, ved jeg ikke. Men de påstår at ville "revolutionere søgning for biblioteker". Foreløbig eksisterer det lille firma som en hjemmeside med nogle intentioner om en ny biblioteks-søgegrænseflade som få kan være uenige i: Lave færre og bedre features. Ambitionsniveauet er derimod højt, biblioteksbrugerne skal ikke bare være tilfredse, men begejstrede!
Indtil videre må vi vente med at få armene op: Tilmeld dig email og vent på de gyldne tider. Allerede nu lover firmaet dog konsulentbistand hvad angår "teknisk kompetence eller kritisk sparring".
Holdet bag beskriver sig selv som ti "unge og gamle, mænd og kvinder, dataloger, bibliotekarer og en masse fagligheder herimellem".

Sociale medier er kommet for at blive

I følge DR Medieforskning bruge danskerne mere tid på nettet med mails, søgning og portaler som Facebook, Youtube og MSN, end de brugte på "traditionelle" nyhedssider. ( hvis man kan sige det om sider der er under 10 år gamle?:-)
"Fra marts til oktober 2008 er alle danskernes (over 15 år) tidsforbrug på Facebook for eksempel steget med 404 procent, mens tidsforbruget på Youtube og Google i samme periode voksede med henholdsvis 58 og 44 procent. "
Læs mere på DR: Hellere Facebook end nyheder

For nylig sagde een til mig at der bliver foretaget flere søgninger i de sociale medier nu - end på Google? Jeg har ikke kunnet verificere, men det er da interessant. Er der nogen der ved mere?

Efterlysning: Digitalisering

Google Books har rundet indskanning nummer 1,5 mio. Og lagt sammen med de andre indskannede materialer hovedsagelig fra initiativer i USA er der vel nu tale om flere millioner bøger der på denne måde er søgbare på internettet. Søgbare men ikke nødvendigvis tilgængelige i fuldtekst.
Mens Google og andre således har investeret i konkret digitalisering, står det anderledes til i Europa. Her er de mange penge blevet investeret i udredningsarbejde om digitalisering og formidling af digitaliseret materiale. Nogenlunde på samme tid som Googles indskanning startede, i 2006 gik et "udredningsarbejde" i gang i Danmark, som det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet den 24. november 2006. Herefter blev der så nedsat en arbejdsgruppe, der kom med et forslag senest 1. maj 2007.
For som pressemeddelelsen ganske rigtigt fastslog, så er

Digitalisering (..) en forudsætning for en moderne og tidssvarende bevaring og formidling af vores fælles kulturarv, der medvirker til udvikling af Danmark som et førende videnssamfund.

Jeps, det er nemlig rigtigt. Og for at understrege alvoren i hvor vigtigt det hele var, skrev Biblioteksstyrelsen i 2006, at

Digitalisering, online adgang og bevaring af den fælles digitale kulturarv i Europa er højt på den europæiske dagsorden.

Resultatet er bl.a. Europeana, som læserne selv må bedømme. Projekter er blevet planlagt og er under 'modning', som det hedder inden for fagsproget. Men har den høje placering på den europæiske dagorden, udredningsarbejdet, rapport, timer og penge indtil videre resulteret i noget konkret som vi kan tage i hånden, og i en størrelsesorden der er til at tage og føle på?
Jeg lader spørgsmålet stå åbent for kommentarer.
Der er to andre grunde til at der ikke er sket noget. Den ene er ophavsretslovene. I bl.a. Danmark er det umuligt at digitalisere bøger uden ophavets tilladelse. Det kan altså ikke lade sig gøre blot at gøre dem søgbare. Den anden er at amerikanske firmaer som bl.a. Google stiller som betingelse at de får rettighederne til materialet.
De to sidste ting kunne lovgivningsmæssigt ændres. Men mig bekendt er der ikke blot antydningen af at det vil ske. På bundlinjen står at indskanningskværnen Google maler videre mod indskannet bog nummer 2 million, mens 'udredningskværne' og 'projektmodningskværne' maler løs på at dræne papirmøllerne i Europa.

Indskanning på amerikansk

Et af verdens største biblioteker, Library of Congress har besluttet at indskannet bog nummer 25.000 skal være "The Heroic Life of Abraham Lincoln: The Great Emancipator". Biblioteket har fået 2 mio dollars fra en fond til et indskanningsprogram.
Det er fortrinsvis titler hvor der kun eksisterer ganske få kopier generelt i hele verden. Det betyder altså at man ikke længere behøver at rejse til Washington for at se bibliotekets sjældne kopier.
Rent praktisk foregår indskanningen i toholdsskift fra 10 skanningsstationer. På denne måde kan de indskanne 1.000 værker om ugen. Herefter kan de findes på Internet Archive. Læs mere i bibliotekets pressemeddelelse.