8.10.07

IT-analfabeter

I Danmark, som er verdens bedste IT-nation, er 40% af befolkningen IT-analfabeter. Det er lidt af et paradoks, men realiteten er, at mange ikke kan finde ud af et vedhæfte en fil i en mail, udfylde selvangivelsen på nettet eller bestille en billet på nettet.

Teknologisk Institut vurderer, at om blot 5 år vil 75% af alle danskere mangle kompetencer til at betjene sig selv på nettet.

Det lyder ret voldsomt, men forklares bl.a. med, at mange bliver skræmt af historier om snyd og bedrag på nettet.

Læs hele artiklen i Politiken: Danskerne er digitale analfabeter

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ikke overraskende, eftersom der stadig findes en del biblioteksansatte der også er effektivt IT-analfabeter. Og vi arbejder mere eller mindre indenfor den mest IT-rettede brance i den offentlige sektor. Men bestemt en trist nyhed, der burde få politikerne til at spidse ører.

Dog må jeg indrømme at jeg ikke forstår hvorfor tallet skulle stige - med mindre, selvfølgelig, undersøgelsen tager højde for kompleksiteten; fx. i de skatteskemaer o.s.v. man skal udfylde on-line. Og selv i det tilfælde må dét vel siges at gå mere på indholdet end på formen...

Thor Dekov Buur sagde ...

Det største problem er teknologiforskrækkelse. Det er usikkerheden og nervøsiteten, der udgør en af de største barriere. Vi behøver ikke alle at kunne programmere og forstå tci/ip, dhcp osv. Med tiltag som 23 Ting er vi kommet langt. Mange biblioteker har kastet sig over konceptet, senest Nordjylland og det er ingen hemmelighed, vi (bibliotekerne i København, Randers og Herning) ansøger Biblioteksstyrelsen om midler til en brugerrettet udgave.
Jeg er ikke i tvivl om, at 23 Ting flytter ved netop teknoligiforskrækkelsen hos deltagerne.