30.8.06

Sæt søgeboks til Google Books på hjemmesiden

Google Books har en avanceret søgning som minder meget om bibliotekernes bibliografiske databaser. De fleste biblioteker har et søgefelt (simpel søgning) på deres hjemmeside. Nu er det også ganske enkelt at anbringe Google Books som et tilsvarende felt. I hvert fald ifølge Inside Google Books Search. Man skal udfylde en email og vælge et af to udseender på søgefeltet. Dernæst får man udleveret noget html, som så kan kopieres.
Jeg har for sjovs skyld indsat feltet på Internetsøgning. Den ligger i højrespalten, helt nederst.

Mer' merchandise


Tjek Archie McPhee - der er en guldgrube af besynderlige, fuldstændig overflødige ting. Ja, det er dem, der laver bibliotekaren Nancy Pearl som actionfigur, sammen med Jesus , Leonardo da Vinci og Jane Austen - men her er også plastre med bacon-motiv, devil duckies og som illustreret : Bad attitude wristbands".
Archie McPhee

The Long Neck - The Long Tail

De fleste websites har få sider, der bruges rigtig meget. 25% af det, der efterspørges findes på 5% af et websites indhold. De 5% kan identificeres og optimeres for at give kunderne en bedre betjening. Man ser nøje på se søgeord, der bruges på siden. Grafisk ses det som en lang hals.
The Long Tail kan man koncentrere sig om at forbedre når den lange hals er tip-top
Gerry MCgoverns blog: New Thinking - Indlæg
Fundet via E-jour

Afsløret - reklamebranchens hemmelige redskab

- er en "sloganizer". Du taster dit produkt/ord/begreb ind i en formular og vips! så har du et slogan. Der vel at mærke ikke altid er helt ved siden af! Prøv selv på siden Sloganizer.net. Fx:
«Kick ass with libraries!» - «Libraries is your safe place in an unsafe world!» - «Libraries is inspiration.»
Der finde en dansksproget sloganbygger på Den Danske Online Ordbogs side. Den baserer sig på allerede kendte slogans, hvor dit ord bliver sat ind. Fx: "Biblioteker til enhver opgave." eller : Hvilket bibliotek byder du uventede gæster."
Sloganizer.net
Slogan generator
Flere "generatorer" kan du se på http://generatorblog.blogspot.com/

29.8.06

Shhh..opdateret


Kan I huske bibliotekardukken der kunne løfte pegefingeren: Shhh..
Nu er der en ny version af den tyssende bibliotekar. Hun ser dog lidt mindre bøs ud end Nancy Pearl dukken. Men desværre umådelig gammeldags.
Det er Farmington Public Library Foundation - en støtteforening til det lokale bibliotek, der har et udvalg af merchandise til salg.

Se hele udvalget - fx Librarian Wall Clock!

EU opfordrer til digitalisering af biblioteker

EU-kommissionen opfordrer medlemmerne til at digitalisere deres materialer. Målet er at 2 mio. skal være tilgængelige i 2008. Der er ellers nok at gå i gang med, ikke blot det tekniske, men også alt det ophavsretlige. Modsat Googles digitaliseringsprojekt og det andet store digitaliseringsprogram hvor Yahoo og MSN er involveret, går det europæiske altså ud på at det er en masse forskellige lande som hver for sig går i gang.

23.8.06

Günther og Nobelprisen

Det burde vel være overflødigt, men alligevel: Husk at Nobelprisen har sin egen hjemmeside med meget grundige oplysninger om prismodtagere. Højaktuelt i forbindelse med udgivelsen af Günther Grass' selvbiografi. Der står dog intet om denne lille tilføjelse til berømthedens biografi. Men så står der så til gengæld så mange andre oplysninger.
Nobelprissiden om Günther Grass.

22.8.06

Writely er løs..

Google har nu åbnet for nye brugere på Writely.com. Det er et online baseret redigeringsværktøj, der tillader at flere brugere kan skrive sammen på et dokument. Det virker rigtig godt som et fælles værktøj til at få et dokument sat sammen. Fx arbejder vi lige nu på skrivOpgave med at samle op på rettelser af en ny version af vores site. Vi arbejder i hhv. Roskilde, Herning, København og Grenå, så det er ikke så nemt at samles fysisk. Et dokument i Writely gør det ret nemt at samle op på de andres kommentarer og rettelser.
Pandia skriver: "Writely got the best review in a recent CNet round-up that goes into detail on its features and compares it to Zoho Writer (our coverage), Think Free Online and Glide Write. Other tools in this class include Rallypoint and WriteBoard".
Prøv selv: Writely.com

21.8.06

Fortæl mig hvad din browser er....

....og jeg skal sige dig hvem du er. Det er temaet for en lettere humoristisk artikel som gennemgår en snes forskellige browsere. Artiklen er naturligvis ment for sjov, men der er dog også en del alvor i den. Og så giver den et ganske godt udblik over de internationale browsere som eksisterer. Måske skulle du tjekke efter og skifte til et andet image?

Få budskabet ud!

Nogle af Netbibliotekerne har forstået det: - mere synlighed, tak!! - JuraPort og Licensguiden i DR - P1 og Litteratursiden i en notits i Politikens Bogtillæg i lørdags. Læs mere og hør indslagene:
P1 Lige Lovligt 17.8.2006 - de sidste 10 min. handler om Bibliotekernes JURAPORT.
P1 Morgen 16. 8.2006 om "gratisaviser" via PressDisplay - 260 aviser tilgængelige på nettet hvis man bare har et bibliotekslånerkort.
I Politikens Bogtillæg d. 19.8.2006 i klummen " Logbogen" omtales Litteratursiden.dk's Renæssance tema og quiz.(Kan desværre ikke læses hverken via PressDisplay eller Informedia - endnu? eller kommer alt alligevel ikke med?)
Det lykkedes mig at læse indlægget på nettet i Politikens PDF-udgave, som man har adgang til med sit abonnementsnummer!
http://politiken.dk/pdf

Bibliotek.dk-poster i Google

Så er det på skinner. Når du søge i Google Scholar, får du links til posterne i Bibliotek.dk. De kommer automatisk til danske IP-adresser, og der linkes til den "bedste" post, som er den med flest lokaliseringer. "Find in bibliotek.dk" hedder linket
Det er stadigvæk et udvalg af materialer, der kan findes i Scholar - ikke så mange film og andet ikke bogligt materiale.
Der er vejledning og flere oplysninger på Danbib.dk
Biblioteksposter i Google
Google scholar

15.8.06

At google...må du ikke sige.

Google vil forhindre at googling bliver et begreb for at søge på nettet. Derfor har de sendt breve ud til diverse medier for at forhindre brugen af navnet som udsagnsord
Pandia spørger: "
How would you feel if your brand became so well known that it became a generic verb, included in newspapers, books and — even — dictionaries?
Happy? Elated? After all, you have the leading brand in your branch of industry.
No. Be afraid! Be very afraid. Do you buy a Hoover to hoover? A Xerox to xerox? Do buy an Aspirin when you need an aspirin? Didn’t think so!
Læs mere på It-svar
eller
Pandia(norsk blog om søgning mm.) Her er henvisninger til mere debat.

Nifty billedbehandling

Billedbehandling on the fly - Det er muligt at bruge Snipshot som er et gratis program til webbilledbehandling - der er ganske få muligheder for redigering - og det hele kan foregå på nettet, så du hurtigt kan krydre din blog med billeder, fx.
Snipshot

Iransk svar på Muhammed-tegningerne

I februar udskrev Irans største avis (som er konservativ) en tegnekonkurrence som modspil til Jyllandspostens Muhammedtegninger. Udstillingen af de indsendte tegninger åbnede i går, mandag. Motivet på tegningerne skulle være holocaust, med det formål at være en direkte udfordring til hvad avisen opfatter som den vestlige verdens tabuisering af emnet. Af de forskellige nyheder på internettet fremgår endnu ikke helt hvad de politiske motiver bag er. Men tilsyneladende spænder de fra de som mener at palæstinenserne ikke skal bøde for holocaust til de som benægter at holocaust overhovedet har fundet sted. Det skal imidlertid nok hurtigt blive klart i medierne inden for ganske kort tid....

11.8.06

Afhandling om biblioteksweblogs

Der er efterhånden en snes biblioteksweblogs herhjemme. Og flere kommer forhåbentligt til. Nok for kort tid til ligefrem at skrive historie om det. Men i USA har de eksisteret så længe og i så store mængder at der nu er skrevet en længere afhandling og gennemgang af deres historie. Det er en artikel i 'Cites and Insights' som tager sig af fænomenet. Bl.a. er denne weblog også med, se på side 11:

Danish. Authors: Susanne Kierkegaard, Tora Trier Hansen, Erik Hoy. Established April 2002. First March title: “En pris til Biblog..” [A prize for Biblog…] Most comments (7): “I disse kanontider....” [In this time of canons…] Metrics: Many posts (85), more comments (48 comments), conversational (0.56), terse posts (89)

Meget pudsig beskrivelse. Der er også andre skandinaviske weblogs beskrevet, bl.a. E-Klumme, Internetsøgning og Internetbrus.
Artikel i Sites & Insigths.

Hvornår har du og din bogbus sidst været i Roskilde?


I sidste uge var byen fuld af amerikanerbiler - i weekenden 9.-10. september er byen fuld af bogbusser!
Filibussen holder sin årlige træf i Roskilde - nærmere bestemt på Roskilde Havn og på Roskilde Bibliotek. Der er kortegekørsel og fremvisning af bogbusserne på havnen lørdag eftermiddag. Det bliver et fantastisk syn - og god reklame for biblioteksvæsenets forpost...
Se hele programmet på Filibussens hjemmeside

9.8.06

Netmusik - Musiksøgning

Næsten overvældende gennemgang af musikresurser på nettet fra Information Today.
Emnet er europæsisk klassisk musik - ansporet af 250 året for Mozarts fødsel.
Om klassisk musik generelt :
"As New York Philharmonic violinist Fiona Simon said in a New York Times article about Internet distribution of classical music concert and studio recordings, “Downloading is probably the way that classical music is going to be distributed in the future. The CD isn’t dead yet, but it’s fading” (Barbara Jepson, “Classical, Now Without the 300-Year Delay,” The New York Times, March 26, 2006)".
Music to Soothe the Savage Searcher: Classical Music Databases and Web Resources by David Mattison

8.8.06

Teenagernes bibliotekscafé

My own café - er et samarbejdsprojekt for Southeastern Massachusetts Library System. De stiller en slags MySpace mulighed til rådighed for bibliotekerne, som de kan bruge i deres lokalområder. Der er "message boards" om sport, musik, film, lokalpolitik, arrangementslister og MP3s fra lokale bands.
Inspirationskilde for DotBot?
" Nice. I think My Own Cafe is the best library site for teens around. It is a great example of libraries translating something that they do well in their physical branches to their online branches: community." - skriver Aaron Schmidt på "Walking Paper"
Læs blogindlægget
My own café

Kulturforskelle

På Frederiksberg er det Børsen, man stjæler på bibliotekets avislæsesal, i Krystalgade(KKB) er det Information - men i Hobro er det Den Blå Avis! Er der nogen der oplever at Politiken, Jyllandsposten eller Berlingeren forsvinder?
Læs artiklen i Information, d. 8.8.06: Stjålne Blikke ( via Infomedia)

3.8.06

Bibliotek.dk - opsamling

Udviklingstiltag i Bibliotek.dk - læs opsamling fra BS. Der arbejdes med RSS-feeds, inddragelse af bibliotekernes licenser og af Netbibliotekernes indhold. Desuden har der været en arbejdsgruppe igang med at finde metoder til automatisering af fjernlån. Det kan I glæde jer til...
Læs mere på BS' side

Ex Libris

Firmaet bag bibliotekssystemet Aleph, Metalib, Sfx mm. er blevet solgt til Francisco Partners - er det mon en kapitalfond? Begges hjemmesider har det sædvanlige yada yada om "at vi er glade for at have købt eller solgt. Fujitsu Denmark, der er Ex Libris' kontakt i Danmark skriver ikke om det endnu.
Vi må se om det bliver en TDC-løsning:-)
Læs på Ex Libris' hjemmeside

2.8.06

Jubii er på vej med dybe links til nyheder

-skriver Computerworld. Kan I huske balladen om Newsbooster, som måtte opgive sin nyhedstjeneste med links til andre mediers nyheder. Nu kommer Jubii på banen med et lignende tilbud. Ifølge Jubii er den nye Jubii News imidlertid markant anderledes end Newsbooster. Selskabet har nemlig fået tilladelse fra de indtil videre 12 danske medier, hvortil der linkes fra sitet, oplyser Jubii. Et hurtigt tjek viser at der ihvertfald er hul igennem til Berlingske ind- og udland:-)
Jubii News
Læs i Computerworld eller Politiken

Bokilur? ja - bog i røret


Svensk forsøg med lydbøger til mobilen. Der er Anne Holt, Liza Marklund og Jan Guillou. Desuden er de netop startet med at tilbyde tegneseriestriber. Der skal bruges et program, som hentes til mobilen - derefter henter man og betaler efter forbrug. Der er en bogmærkefunktion, så man ved hvor man kom til. Det ser ud til at der pt. er 125 bøger at vælge imellem. Der er 40 telefoner på markedet, der kan bruges til denne tjeneste.
Se hjemmesiden

Flickr-frygt

Michael Stephens på ALA Techsource omtaler en skræmmekampagne mod bibliotekers brug af fotosiden Flickr. Den kommer i kølvandet på vedtaglesen af loven, DOPA -Deleting Online Predators Act, som netop er kommet igennem Repræsentanternes hus og er på vej til at blive behandlet i Senatet. Kort fortalt er lovforslaget et anslag mod enhver fri adgang på offentlige computere(skoler, biblioteker) til at anvende de fleste former for interaktive webtilbud, såsom Myspace og Flickr.
Amerikanske biblioteker slås med andre restriktioner som følge af : CIPA - Child Internet Protection Act - og COPA - Child Online Protection Act
Modargumenterne er naturligvis at uddannelse og oplysning er en bedre vej end forbud og måske filtre med tvivlsom virkning - eller uforklarlige effekter. Og at sider som Flickr er et rigtig godt værktøj for biblioteker til at vise andre sider af deres virksomhed.
ALA Techsource :Flickr + Libraries = Scary, Scary, Scary to Some Folks
Læs ALA's side om Cipa, Dopa mm.