E-bøger i USA.
Ligger e-bøger på kirkegården sammen med Betamax, pladespillere og lignende? Næ, skriver Sarah Glazer i New York Times. Markedet for e-bøger vokser støt og roligt, og artiklen er der flere underholdende eksempler på brugen af e-bøger. Der er kvinden, der ejer 12.000 papirbøger og er helt vild med e-bøger, fordi hun kan klare opbevaringen på 2 harddiske. Der er hende, der bruger små 400$ om ugen til bøger (øh, hvad med at bruge biblioteket), og hvor prisforskellen mellem den analoge bog og e-bogen gør en stor forskel. Og så er der bibliotekerne, som anser e-bøger som Guds gave til biblioteksbrugeren: de fylder ikke på hylden, de bliver ikke slidte, og de afleverer sig selv til tiden.
Artiklen nævner også at New York Public Library i november lancerede et ebogstilbud på 3.000 titler, som - desværre - stilles til rådighed efter modellen: én e-bog - én bruger i stedet for 'altid til rådighed'.
New York Times: An Idea Whose Time Has Come Back (kræver gratis registrering)
New York Public Library: E-books
8.12.04
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar