21.1.04

Søg efter biblioteksbøger i Google.
OCLC (USAs svar på DBC) kører i perioden juni 2003 til juni 2004 et pilotprojekt sammen med Google. Formålet er at synliggøre bibliotekernes bogbestand via de søgeredskaber, som almindelige mennesker bruger. Ca. 2 mill. biblioteksposter er lagt ind i Google, dog ikke i fuldt marc-format. Posterne stammer fra folke-, forsknings- og skolebiblioteker, og mindst 100 biblioteker skal eje bogen.
Det fungerer sådan, at hvis man i google søger på titlen på en bog, vil man blandt resultaterne finde et link der fører til OCLCs WorldCat. Google resultatet indeholder 'find in a library: bogens titel' og kan ofte gemme sig rigtigt langt nede i resultatlisten. Når man klikke på linket føres man over i WorldCat, hvor man skal skrive et postnummer, stat, provins eller land, hvorefter man kommer frem til en liste over biblioteker i det pågældende område, der ejer bogen.
Ideen er fremragende, men google's ranking-system, som vi er så glade for i andre sammenhænge, spænder til en vis grad ben for et heldigt resultat, fordi biblioteksresultatet ender på resultatside 16 eller 31.

Læs om Open WorldCat pilot på OCLCs hjemmeside

Ingen kommentarer: