25.3.11

QR-codes, 2D-koder..

Der er mange betegnelser for stregkoder, der kan bringe dig til digitalt indhold i en eller anden form. Tit er der spået om at nu ...nu.. slog det an at bruge dem i markedsføring, men det er først nu! at man begynder at spotte flere og flere i mediebilledet. Det er en forholdsvis simpel teknologi, som man kan gå til uden de store forkundskaber. Stregkode med billede har jeg lavet på denne side. Eksempler: Se i det nyeste Anders And blad. Hent en app til din smartphone (fx Barcode Scanner eller i-nigma) og scan koderne, og se hvad der sker. Brug koderne på dit sidste slide, når du holder oplæg - med dine visitkortoplysninger på. Når de scannes bliver oplysningerne lagt ned i "Kontakter" på mobilen. ( Fint til navneskilte på en konference, fx) Læs mere på denne blog : I love Barcodes eller http://i.nigma.com/ http://www.scanlife.com/dk/

3.3.11

Leif Davidsen til kamp mod ebøger

Hvis nogen stadig undrer sig over at Danmark er et uland hvad angår digitalisering af bøger og markedet for ebøger, behøver man blot at læse Leif Davidsens bredside. Leif Davidsen tilhører en af de meget få velbeslåede og succesrige danske forfattere som kan leve af sin virksomhed, salget af sine bøger, bibliotekspenge og meget andet. Og til lykke med det! Han får også fordrejet Pernille Drosts udtalelser til uigenkendelighed sin egen fordel:

Drost vil nå sit drømmemål: et bibliotek uden bøger, men med masser af computere, musik, borgerservice, udlejning af musikinstrumenter og glade multimedieansatte, der spiller og leger med kunderne
Davidsens artikel kan ses som et usympatisk propagandaindslag for hans egne særinteresser, bl.a. ved at bruge et ældgammelt journalistisk trick: At lægge andre synspunkter i munden, som de ikke har, og dernæst selv argumentere imod dette.
Men manden har stor indflydelse i den danske forlagsverden. Og hans synspunkter deles formentlig af mange her. Derfor er hans synspunkter gode at kende. Det giver et indtryk af hvorfor det står så skralt til. En og anden kunne komme på den tanke at Leif Davidsen måske alligevel skulle være blevet inspireret af betonkommunisterne i det hedengangne Sovjetunionen.