Endelig i gang?

Politikens forsidehistorie, og kultursektionens også, handler om Det Kongelige Bibliotek og Erland Kolding Nielsens udspil om at lade Google skanne bibliotekets bøger frem til 1940.
Ingen kan vist være i tvivl om at hvis hele vores boglige kulturarv vil blive tilgængeligt digitalt, vil dette ikke alene være et fantastisk fremskridt for forfattere, forlag, biblioteker og først og fremmest boglæsere. Det ville også markere dansk kultur internationalt.
Men i praksis har det set anderledes ud. Økonomiske og ophavsretlige problemer har i næsten et årti bogstaveligt lammet processen. Google har som den eneste virksomhed i praksis vist vilje og også evne til at løfte denne opgave. EU, den danske stat, andre søgemaskiner .... der har ikke manglet på smukke ord og hensigtserklæringer. Men vi er gang på gang blevet skuffet. I stedet er det blevet til at alle i samlet flok er faldet over Google - som stadig er den eneste der reelt får skanningen til at flytte sig.
Kig blot på indslagene på denne weblog for de seneste par måneder: Det har været en bedrøvelighed. Og nærmest udstillet hvor pauvert og figenbladsagtigt de hidtidige danske og europæiske initiativer hidtil har været.
Når ingen således har formået at opstille et alternativ til netmastodonten, må det siges at være en logisk beslutning. Nu kommer vi endelig i gang. Og det vil helt sikkert ikke blive uproblematisk. Vi er allerede sakket langt agterud. Meget skal indhentes. Google vil helt sikkert stille krav. Og kan Det Kongelige Bibliotek acceptere disse? Oxford University Library og andre europæiske biblioteker har i årevis haft aftaler.
Forhåbentligt strander dette initiativ ikke på at nogen af parterne bliver for "selvcentrerede". Men for mig at se er dette den bedste julegave dansk biblioteksvæsen, de danske bogelskere og også udenlandske interesserede overhovedet kunne have fået. Selv om den foreløbig kun er en slags "ønskeliste". Men nu lader det da i det mindste til at vi er i gang. 2010 vil vise om der også kommer noget konkret ud af det.

Hvorfor betale for hvad du kan få gratis - bedre?

Dette undrer man sig over gang på gang når man er ansat i det kommunale. Det er ikke enestående for Københavns Kommune. Når jeg en gang imellem rejser rundt i landet, så oplever jeg at det er en generel tendens. Med lidt ondt-skulen i øjenkrogene kunne man godt blive sådan lidt konspiratorisk, og begynde at få den tanke at Microsoft har købt mange kommunale it-indkøbere for at monopolisere kommunernes teknologi.
Nuvel. Det kunne jeg naturligvis aldring nogensinde finde på endsige at antyde er tilfældet. Og jeg affinder mig da også tjenstvilligt med de produkter som kommunen nu engang af en eller anden grund (og jeg tillader mig her at antyde at det ikke er økonomiske eller kvalitetsmæssige grunde der ligger bag) har valgt at deres ansatte skal betjene sig af. Ved at fratage medarbejderne (human ressources, som det hedder) rettighederne til at downloade til deres computere, har man også sikret sig at disse human resources ikke får farlige ideer når de opdager andre muligheder.
Der er dog enkelte undtagelse. I Lyngby har de siden 2003 anvendt Open Office uden nævneværdige problemer. Med nogle enkle justeringer og tilpasninger kører det tilsyneladende problemfrit. De sparer sikkert en hulens masse penge i Lyngby. Og som privat bruger af Open Office (jo, jeg har jo trods alt ret til herhjemme ikke at bruge Office-pakken) kan jeg da bekræfte at Open Office er fuldt ud, hvis ikke bedre end Microsofts Officepakke. De lærer også den yngre generation i Lyngby at tænke selvstændigt. Det er vel ikke så galt?

Fy, fy skamme .....!

Må man søge efter dansk bog?
Må man søge i dem online?
Må man kigge før man køber?
Må man undersøge varen?
Må man checke en forfatter
for citater og for udsagn?
Må man se om bøger handler
om de ting som vi skal bruge?
Næ, næ næ næ næ det må vi ikke
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt

men hva' må vi så?

Må man tagge lærebogen?
Må man gemme på sin email?
Må man læse fire sider?
Må man bladre, må man skimme?
Må man kontrollere indhold
Uden at købe hele bogen?
Må man bru' teknologien fuldt ud
og til and't end at gå på Saxo?
Næ, næ næ næ næ det må vi ikke
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt
men hva' må vi så?

Må vi godt la' vær' og søge?
Må vi sidde musestille?
Må vi gerne læs' reklamer?
Må vi godt la' vær' at spørge?
Må vi sige nej til klima
men ja til Grundtvigs salmer?
Må vi syn's forlag er dygtig
når de malker læserskaren?
Ja ja ja ja ja det må vi gerne
Næ sikke fin fin ja ja meget fin
stor stor klap klap fin fin flot flot
det var godt
Nå det må vi godt

Må man taste løs på keyboard?
Må man hige, må man søge?
Må man skrige højt og juble
når man finder noget at bruge?
Må man vælte sig i viden
uden at vente fjorten dage?
Må man droppe bestillingskøen
ignorere forlagsdøden?
Næ, næ næ næ næ det må vi ikke
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt
men hva' må vi så?

(Frit efter en kendt børnesang i anledning af at vi i Danmark har delvis onlineadgang til den danske bogskat fra før enevældens tid, og at vi om en snes år får adgang til at læse Grundtvigs kommenterede værker  på internettet).

Fra gamle dage..

I Roskilde har vi en julekalender kørende med fremfundne finurligheder fra et gammelt snydekartotek - altså lang tid før Google, www og nem videndeling gjorde den slags mere eller mindre overflødig. Der gemte man så også de sjove ekspeditioner:

Der er sikkert masser af eksempler rundt om på landets biblioteker på noget lignende - læg en kommentar, hvis I har gode historier

Grundtvig går digital

Ifølge Videnskab.dk har regeringen med en finanslovsbevilling signaleret hvad det er den prioriterer inden for digitalisering: Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet kan juble over at have fået 23 millioner over tre år til at digitalisere Grundtvigs værker og kommentere dem så de er forståelige for nutidens læsere. Og får nu en ekstra saltvandsindsprøjtning. Ifølge centerlederen vil det tage tage 20 år og 193 millioner kroner at skabe den digitale udgave af alle Grundtvigs værker.
Det får mig til at tænke på en pædagogisk debat som Grundtvig førte med en af Danmarks internationale sværvægtere, H. C. Ørsted, ad flere omgange. Mens H. C. Ørsted var af den opfattelse af dannelsen af Det Gode, Det Skiønne og Det Sande i høj grad måtte bygge på naturvidenskabelig viden, fordi netop den er god til at begrunde eller forkaste gyldigheden af påstande, så Grundtvig denne viden som noget elitært kvababbelse og mente i stedet at alle disse ting så at sige ville springe ud af de jævne menneskers hoveder når de kom på højskole.
Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School skyldes Danmarks konkurrencedygtighed denne "vældige folkelige kraft, som vi fik i 1800-tallet".
Mens H. C. Ørsted i dag er vidt berømt i udlandet, er det gået anderledes i Danmark. Lige så med naturvidenskaberne: De har trange tider og er under kraftig politisk beskydning og parlamentarisk mistænkeliggørelse.
Til lykke til Grundtvig Centeret!