6.3.09

Min side på Borger.dk

Borger.dk er ved at udvikle sig med et ganske godt web 2.0 instrument. Med en digital signatur har siden nu også forsøgt at lave en fælles indgang til alle de services det offentlige tilbyder: Min Side. Jeg må indrømme at min digitale signatur udløb fordi jeg ikke længere orkede at have de mange undersider til de offentlige insitutioner liggende. Og også fordi digital signatur har gjort det vanskeligt for Firefox-brugere.
Så nu skulle det altså være muligt at så samlet Skat, SU, bolig (ejendomsvurdering), CPR, sundhed og andet med ét login.
Med udsigterne til kun at skulle logge på et sted, har jeg dog nu igen bestilt en digital signatur og ser nu frem til mere overskuelighed. Så mangler jeg bare at de kommunale instanser også kommer med her. Det har dog vist desværre lange udsigter, eftersom deres edbsystemer ikke er tilvirket internettet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Erik

En del biblioteker, der anvender DDElibra er på borger.dk og på single signon. Prøv f.eks. Århus eller Vejle. Desværre er indgangen blevet placeret ret lang nede i hierarkiet på borger.dk.
Mvh
Lisbeth Balle
Axiell