24.3.09

Outreach

I Politiken mandag omtales museernes forsøg på at nå deres ikke-brugere. Det er en diskussion vi også har i bibliotekerne, men vi har svært ved at udmønte noget, der virker i praksis.

Som der siges i artiklen:
"Som demokratiske institutioner er museerne forpligtet til at levere folkelig oplysning for alle, men de har en tendens til groft sagt at ramme et snævert segment af kulturforbrugende kvinder over 35 og enkelte distingverede herrer over 60."

Udskift selv "museerne" med bibliotekerne.

via Infomedia

Hjælp til brugerinddragelse: Brug Brugerne eller Slip brugerne løs

6.3.09

Min side på Borger.dk

Borger.dk er ved at udvikle sig med et ganske godt web 2.0 instrument. Med en digital signatur har siden nu også forsøgt at lave en fælles indgang til alle de services det offentlige tilbyder: Min Side. Jeg må indrømme at min digitale signatur udløb fordi jeg ikke længere orkede at have de mange undersider til de offentlige insitutioner liggende. Og også fordi digital signatur har gjort det vanskeligt for Firefox-brugere.
Så nu skulle det altså være muligt at så samlet Skat, SU, bolig (ejendomsvurdering), CPR, sundhed og andet med ét login.
Med udsigterne til kun at skulle logge på et sted, har jeg dog nu igen bestilt en digital signatur og ser nu frem til mere overskuelighed. Så mangler jeg bare at de kommunale instanser også kommer med her. Det har dog vist desværre lange udsigter, eftersom deres edbsystemer ikke er tilvirket internettet.

3.3.09

European Library

The European Library er lidt af et projekt at gå i gang med. Der er en del gode ressourcer at hente. Overskuelighed er ikke just kendetegnende for siden. Men alligevel bør i hvert fald fagfolk browse udvalget igennem og gøre sig fortrolig med materialerne der. Derudover er der også søgefunktioner, udstillinger og web 2.0 værktøjer.
De stammer fra 38 europæiske national biblioteker. Og omfatter over 330 samlinger. Brugervejledningerne findes på 22 europæiske sprog.