11.12.07

25 års fødselsdag

Min første computer, som jeg delte med min lillebror, var en Commodore 64. Kan du huske den? Vi brugte den kun til at spille på og vidste ikke en pind om, hvad man ellers kunne med computere.

I år fylder den 25 år, og CNN hylder den: Commodore 64 still loved after all these years.

9 kommentarer:

bg sagde ...

Jeg sku' lige ind og se CNN's artikel og finder overskriften
"Your d1gital Wørld"
De har jo for så vidt ret world burde staves med ø, men er der nogen der ved hvordan cnn får ideen, der er vel ikke ret mange andre end danskerne, som synes denne stavemåde er rimelig.

Birgit Gøtterup

Susanne L. Mikkelsen sagde ...

Gad vide, hvor meget betydning man skal lægge i det? Det er jo ikke så usædvanligt igen, at man bruger lidt alternative tegn for at peppe en tekst op - @ i stedet for a, £ i stedet for l osv...

Anne-Marie Visby sagde ...

Om jeg kan huske den. Jeg delte den med min søn - altså når han var gået i seng om aftenen. Så sad jeg og spillede computerspil. Tetris var det foretrukne. Så følte man sig rigtig som en avanceret og meget moderne mor.

Anonym sagde ...

Ja Ø istedet for O er bare "hacker-slang" og hentyder ikke til udtalen.

jensguld sagde ...

Faktisk havde C64 80 Kb hukommelse og ikke 64, som der står i manualen.
Og der var et tekstbehandlingsprogram til den -The Write Stuff - som var bedre end det første MacWrite. Og TWS havde en dansk udgave.
Det var FOLKECOMPUTEREN, hvilket computerjournalisterne ikke var klar over.

BodilW sagde ...

Jeg læner mig op ad nostalgien - commodore 64 spillede også en bibliotekspolitisk rolle - engang:
http://bodilsbobler.blogspot.com/2007/12/ren-nostalgi.html

BodilW sagde ...

Jeg læner mig op ad nostalgien. Commodore 64 spille også e rolle i bibliotekspolitikene - engang:
http://bodilsbobler.blogspot.com/2007/12/ren-nostalgi.html

Anonym sagde ...

Jeg tror ikke, det er et "Ø", men snarere det gamle "computernul", som havde en lige streg igennem sig for at adskille det fra et stort "O". At det så gav et lille mindretal som os danskere problemer, er en biting.

Det giver også mere mening med hensyn til overskriften "The Digital World", at man har både 1 og 0 repræsenteret, da det jo er de binære tal.

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Jeg kan kun huske navnet. Havde aldrig lejlighed til at se en i virkeligheden. Men jeg kan huske den først 'computer' vi havde. Det var omkring 1983. Det var nu mere et keyboard på størrelse med et nutidigt halvt keyboard. Det skulle sluttes til fjernsynet, og kunne rumme ca. 20 A4-sider tekst. Den hed LASER.
Et kæmpefremskridt i forhold til vores IBM kuglehovedskrivemaskine. Men jeg kan ikke huske hvordan vi fik printet teksten ud!