21.12.07

Markedsføring..

af biblioteker og bibliotekstilbud er og bliver et smertensbarn i i alle biblioteker og i biblioteksvæsenet som samlet størrelse. Der sættes ind med fælles markedsføring ( måske?) og I Kompetenceprojektet bliver det hovedtemaet i 2008.
Om Me-promotion eller You-promotion:
Me-promotion: Vi har fået en ny databaseadgang - læs udenlandske aviser online via biblioteket. Udgangspunktet er biblioteket selv
You-promotion: Er du også gået i stå med dit studieretningsprojekt/opgave? På skrivOpgave er der hjælp at hente til skriveprocessen og din informationssøgning. Du kan også nemt lave en litteraturliste på litteraturlisteautomaten. Udgangspunktet er brugeren
Måske ikke de bedste eksempler - men det er indlysende, at udgangspunktet for at "sælge" en service er at spille på "what's in it for me" faktoren overfor brugerne.
MEN hvor er det svært...prøve at læse jeres egne nyhedsbreve med de briller på!!
Diskussion fra David Lee Kings blog

Svenskerne skrotter bogautomater..


Det er ikke alt i den fagre nye biblioteksverden, der virker efter planerne. Bogautomaten, som var placeret i centrum af Täby er en absolut fiasko. Hver udlån har kostet 2500 kr. I en kommentar på en anden blog nævnes, at det måske heller ikke var det smarteste at sætte automaten op i kort afstand fra biblioteket?. Læs mere i Dagens Nyheter. Læg mærke til den lille boks med funktionen " Bloggat om artiklen", hvor der samles op på debatten i blogs.
Täby skrotar dyr bokomat

11.12.07

25 års fødselsdag

Min første computer, som jeg delte med min lillebror, var en Commodore 64. Kan du huske den? Vi brugte den kun til at spille på og vidste ikke en pind om, hvad man ellers kunne med computere.

I år fylder den 25 år, og CNN hylder den: Commodore 64 still loved after all these years.

10.12.07

Digitale indfødte...

I er sikkert stødt på betegnelserne Digitale indfødte(de unge) og Digitale indvandrere (os andre!). De betegnelser sættes nu under debat.
Der signaleres en opfattelse af, at alle unge over een kam kan betragtes som om de mestrer den digitale verden til fulde, men vi andre er dømt til en evig kamp med noget som ikke helt er til at forstå for en "indvandrer" + vi vil altid "tale" med en form for "funny accent" når vi forsøger at være digitale.

Billedet som det blev lanceret, var en glimrende indgang til en diskussion om brug af nettet, de sociale medier og udfordringerne i det, men nu er det blevet tid til flere nuancer.

På Henry Jenkins blog( via http://jilltxt.net/) er en grundig gennemgang af oprindelsen, men også af den begyndende utilfredshed med betegnelsen, og eksempler på hvad man ellers kan bruge af billeder i diskussionen.
Reconsidering digital Immigrants.. ( læs som altid kommentarerne - de kvalificerer diskussionen)
Unges brug af nettet(PEW)

7.12.07

Sirpa - et mundret navn på biblioteks-tvspots?

Tilbuddet er et onlineabonnement på en (fin) præsentation af bibliotekstilbuddene, beregnet til at vise på storskærm(kan også køre på en pc.) Timingen fra DBC er god. Mange - især nok de mindre biblioteker vil gerne præsentere alle de gode tilbud i en lækker indpakning uden selv at kunne investerere tid, penge og teknisk kunnen. Så de 8000 kr om året for en enkelt skærm kan være givet godt ud, hvis man ikke selv ønsker indflydelse på indholdet - MEN det vil man nok helst - og så bliver prisen for pebret.
Men læs selv på DBCs hjemmeside om Sirpa
Måske har I også fået en demo dvd tilsendt?

5.12.07

Opdatering på Kildekritik

På eJour (Danmarks Journalistskoles netmagasin om journalistik på nettet) har jeg fundet en glimrende gennemgang /opdatering af tips til kildekritik. Der er alle de gode eksempler på fup eller fakta, falske sider, manipulerede billeder - og hjælp til gennemskue og afsløre misinformationen.
Kildekritik
eJour

3.12.07

Køb bøger på nettet - en oversigt

Se også Cultur.coms oversigt over :
Onlinekøb af bøger

Bibliotek på en anden måde

Cultur.com skriver om Sveriges forsøg med udlicitering af biblioteksvæsenet. Der er pt. 19 "privatejede" biblioteker.
"Foreløbig må de privatiserede svenske biblioteker ses som enkeltstående eksperimenter. Der foreligger endnu ingen forskning, som vurderer hvilken betydning privatisering får for eksempelvis oplevelsen af bibliotekernes neutralitet og alsidighed eller forskellige brugergruppers adgang"
Bl.a. om:
..Dieselverkstadens bibliotek i Stockholmsforstaden Nacka, der drives af personalet ( 6 personer iflg hjemmesiden) efter en kontrakt med kommunen.
Deres hjemmeside er en blog - de køber ikke ældre bøger ind, men satser benhårdt på ny teknologi og nye medier.
Privatisering af biblioteker
Dieselverkstadens Bibliotek
Om biblioteket
Cultur.com om biblioteket