16.6.07

259 nye websites

Jeg var for nylig i England, hvor jeg opdagede bladet Web User. Bladets styrke er dets omtale af rigtig rigtig mange websites - 259 i det nummer, som jeg købte. Det skulle vist være nok til at holde sig på forkant med udviklingen og de nye trends.

Derudover er der nogle få artikler om, hvordan man får mest muligt ud programmer som fx Thunderbird, vejledninger til at komme i gang med fx Yahoo Pipes, besvarelse af læserbreve (hvor en ældre læser fx fortæller, at hun takket være Web User kan holde sig opdateret og har lært at bruge RSS feeds og Yahoo Pipes) m.m.

Alt i alt et rigtig godt blad for dem, der interesserer sig for Internettet. Eneste lille minus er, at Web User kun omtaler engelsk-sprogede websites. Til gengæld synes jeg, at det kunne være rigtig sjovt at lave et tilsvarende blad på dansk ;-)

1 kommentar:

Thor Dekov Buur sagde ...

Det ser ud til at være et godt blad! Hvis man nu lavede et samarbejde mellem bibware.dk , BNG og andre interesserede, så er der masser af muligheder for at lave et dansk blad. Jeg køber gerne et nummer!