13.9.06

Google vs biblioteker

Informationsportalen gør opmærksom på nogle artikler af Stephen Abram, hvoraf den ene allerede er udkommet. De bliver spændende at læse, og diskussionen er højaktuel. Umiddelbart er jeg skuffet over indholdet af den første artikel. Den bygger på et selvrosende billede af bibliotekernes selvforståelse, som jeg ikke mener holder i den virkelige verden. Bl.a. nævner den ikke følgende alvorlige mangler som vi har, men som Google har løst for internettets vedkommende. Flere kunne komme på, men det ville kræve en længere artikel. Indrømmet: Nogle punkter er lidt provokative:

  • Bibliotekernes bibliografiske databaser har aldrig kunnet søge tekst i bøger, hvilket især inden for faglitteraturen har gjort det umuligt at søge på kvalificeret indhold, der kun var en lille, men væsentlig del af en bogs indhold
  • Det er næsten umuligt at søge på billeder i de bibliografiske biblioteksdatabaser. Mens stort set alle søgemaskiner næsten finder alt for mange billeder.
  • Den såkaldte ekspertice på bibliotekerne er måske mest kun eksisterende i bibliotekarers egen selvforståelse.
  • Bibliotekernes materialer er 'altid' udlånt når de skal bruges. Omvendt med internettet, som er til stede 24/7 (24 timer, 7 dage om ugen).
  • Bibliotekerne udnytter ikke brugernes potentialer og specialviden, men opfatter dem som en slags 'klienter'.
For at undgå misforståelser: Jeg er ikke Google-fanatiker, og er langt hen enig i kritikken af Google. Men kritik af Googles svagheder bør ikke få os som faggruppe til at ignorere egne svagheder.

17 kommentarer:

Jens Hofman Hansen sagde ...

Hvis der er noget der provokerer mig, er det forfatteren til artiklen om Google. Mage til snæversynethed og ultra-konservatisme skal man lede længe efter.

Pkt. 1 under "What does Google do well" burde være: "Google er brugernes foretrukne informationssøgningssted" - men det lader til at forfatteren prøver at kamuflere det ved at sætte etiketter som "kommerciel" og "overfladisk" på Google-søgemaskinen. Vi ser tydeligt en presset mand fra en (måske) presset branche udtale sig.

Ynkeligt!

Erik Høy sagde ...

Heh. Det turde jeg ikke selv skrive, af frygt for at blive beskyldt for at være Google-fanatiker. Nu du nævner det, så tør jeg fortælle at jeg bruger Google mere end biblioteket til at hitte oplysninger. Den er mere omfattende, hurtigere, altid tilgængelig og mere aktuel end Københavns Hovedbibliotek. Et held vores brugere ikke har opdaget det endnu?

Jens Hofman Hansen sagde ...

I vores feltstudier blev vi endeligt overbevist: Vi fylder som bibliotek ikke vildt meget i brugernes bevidsthed. Den iagttagelse var en af de store igangsættere til Summa, som er et forsøg på at lave en tidssvarende søgemaskine til biblioteksmateriale.

Vi kan ikke længere ignorere, at brugerne ganske enkelt forventer en så smidig betjening som de får hos Google.

Esben Fjord sagde ...

Og argumenter som:

"Google baserer sin søgealgoritme på popularitet betyder, at kvalitet risikerer at tabe til kvantitet." og

"Googles force (er) altså størrelsen og anonymiteten, hvor biblioteker er bedre til at udnytte lokalkendskab og bedre til at finde kvalitet."

passer måske meget godt ind i en bibliotekars bevidsthed, men så heller ikke i ret mange andres! Og dødsstødet for bibliotekerne vil helt sikker komme, hvis det snæversynede og navlebeskuende holdninger som denne, der får lov til at styre debatten.

Susanne Kierkegaard sagde ...

Jeg er helt enig med alle kommentarerne - hvem har så nogle konstruktive forslag til, hvordan vi ændrer bevidstheden om, at vi er nødt til at ændre tilbuddene. Jeg er helt sikker på at vi skal arbejde med Google og ikke imod. Ligesom Erik er det også mit foretrukne arbejdsredskab til informationssøgning. Jeg starter ihvertfald altid dér. Arbejdet med Summa er et stort skridt i den rigtige retning, men er vi måske for sent ude i forhold til det, brugerne forventer? På den anden side skal vi nok gøre os klart, at bibliotekerne aldrig har været brugernes førstevalg til at skaffe sig informationer - nærmere det desperate sidste forsøg når alt andet glipper?

Jørgen Gram Christensen sagde ...

Hvor er det bare forrygende morsomt!!!

En 'teknolog' priser biblioteket - hvorefter bibliotekarer er ved at falde over hinanden for at fortælle ham, at biblioteket altså ikke er noget at prale af :-)

Vi er i "en presset branche" (eller er det vores systemleverandører, der er det?) - Google er "mere omfattende, hurtigere, altid tilgængelig og mere aktuel" -
"Vi fylder som bibliotek ikke vildt meget i brugernes bevidsthed" -
og har "aldrig har været brugernes førstevalg til at skaffe sig informationer"

Ovennævnte informationer indebærer også visse morsomheder.

Til det sidste, omkring aldrig at have været brugernes førstevalg til informationer, tænker man sig uvilkårligt tilbage til dengang, hvor det var Hvem Hvad Hvor og Dansk Husmoderleksikon, der blev prist i de små hjem.

OK, jeg ved godt, at det er unfair at skrue tiden tilbage før Google. Ja, helt usagligt, nu hvor vi har Google.
Men nu har vi jo også kun været brugernes førstevalg, siden vor mor var dreng. Så mit modargument kan da være, at en hukommelse, der kun relaterer til tiden efter Google, måske også er lidt snævertsynet.
Vi kan godt nok ikke leve højt på tidligere succeser. Men vi har da ligesom noget at have det i.

Modsat Google.
Google har ikke nogen genesis-myte. Det er bare en opkomling af et kommercielt firma, der for den sags skyld kunne slukke og lukke imorgen.

Jamen, lad os da overlade informationssamfundet til sådanne tilfældige markedskræfter!

Det bringer os over til et andet argument - at Google er mere omfattende end Københavns Hovedbibliotek(!)
Altså - det vil her være svært at bruge ordet navlebeskuende (også fordi det er en ansat på HB, der udtaler sig), men så kan vi kalde det skærmbeskuende. Måske skulle Erik prøve at løfte blikket fra skærmen, ja måske endda bede om en rundvisning i magasinet.

Det store, glorværdige internet fylder jo alt i alt ikke mere, end at det ville kunne ligge glemt på en hylde bagerst i Library of Congress.

Men der kommer internettet nu ikke til at ligge. Trods alt.
Det vil tage for lang tid at smide alt det ud af denne form for encyclopædi, som ikke er værd at gemme på.
Der er jo også kun tale om virtuelle dokumenter, ikke dokumenter, der eksisterer i den virkelige verden...

Hvordan?

Der sidder to mænd på en øde ø.
Den ene har en pc og den anden har en bog. Hvem af dem har information?
OK, jeg får lidt ondt af ham med pc'en - så lad os give ham en bærbar, så kan han da i det mindste være foran, indtil hans batteri løber ud...

Det er jo en frygtelig bagstræberisk historie. Ultra-konservativ.
Eller hvad?

Jeg synes, at den relaterer udmærket til det relative argument: "altid tilgængelig."
Alt andet lige koster en internet-adgang af en vis kvalitet mindst 300 kr. i måneden, selv hos billigste udbyder. Dermed er der nok nogen, der automatisk befinder sig på en øde ø.
For en bistandsklient er Google-adgangen eksempelvis nok lige så begrænset som bibliotekets åbningstid. Det er på biblioteket Gogle-adgangen befinder sig.
Så uden bibliotek - ingen Google for lige den kategori.

Jeg skal undlade at forfalde til yderligere tårepersere om enlige mødre, indvandrere, fattige børn, ordblinde m.fl.
Jeg vil nøjes med at konstatere, at der er en del informationssvage derude.

Men skidt med dem!
Vi lever jo i en navlebeskuende bibliotekar-verden, hvor den, der er bedst til selv at søge, er konge!
Vi er blevet så gode til at søge, ved at være bibliotekarer - så nu kan de godt lukke biblioteket - vi er blevet gode nok til at undvære det!

For: Den en-øjede Google-søger er blevet konge i de blindes verden.


PS:
Erik frygter sandelig at blive kaldt Google-fanatiker...
Jamen, er han da aldrig blevet kaldt det?!?!!
Det må der sandelig rettes op på --så her kommer det:

"Du er en Google-fanatiker! Døb hellere din blog om! Den skal da ikke hedde Internetsøgning, men Googlesøgning!!!"

Altså, hallo der - Erik har skrevet 633 indlæg om Google, vedligeholder en søgeguide og har udgivet en bog om Google. Det er jo nok ikke, fordi han foretrækker at lege med Legoklodser.

Susanne Kierkegaard sagde ...

Ang. Brugernes førstevalg til informationssøgning: Nu har jeg været referencebibliotekar/bibliotekar i 24 år - og Politikens Oplysning !!har altid været mere kendt end bibliotekernes reference- og informationstjenester - Så derfor mener jeg ikke at vi kan bryste os af at være det første sted de fleste ville henvende sig, hvis de har et informationsbehov. Og det er ikke kun i Googlealderen. Google har bare gjort problemet mere udtalt fordi de har gjort det nemt at søge. Som bibliotekarer er vi så bedre kvalificeret til at FINDE det rigtige på Google.

Jens Hofman Hansen sagde ...

Jørgen, jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med dit indlæg.

"Google [...] er bare en opkomling af et kommercielt firma, der for den sags skyld kunne slukke og lukke imorgen. Jamen, lad os da overlade informationssamfundet til sådanne tilfældige markedskræfter!"

Der er jo ingen af debattørerne i det ovenstående der argumenterer for, at vi skal lade Google klare ærterne. Snarere at vi skal se på vores omverden og reagere i forhold til den i stedet for at lukke øjnene.

Det er ok at du er uenig med sådan en tilgang, men det fremgår ikke klart af dit indlæg hvad du egentlig mener.

Jørgen Gram Christensen sagde ...

” […] vi skal se på vores omverden og reagere i forhold til den i stedet for at lukke øjnene” – skriver Jens Hofman. Det kan ingen være uenige i.

Men det var vel ikke lige netop den holdning, som prægede de umiddelbare reaktioner på Stephen Abrams artikel?

-----

Som det fremgår af mit indlæg ovenfor, så var indgangsvinklen primært det morsomme og paradoksale aspekt:
At ”bibliotekarer” er så nemme at provokere til et forsvar for Google og ikke mindst så hurtige til at undsige biblioteksvæsenet overfor Google.

Når ”bibliotekarer” er sat i citationstegn, så skyldes det selvfølgelig det forbehold, at det her udelukkende drejer sig om den håndfuld bibliotekarer, der færdes i denne blogverden og dens kommentarfelter.
For selv om det er muligt, at der kommer gæster ind i denne blogverden, så hører man jo ikke noget til disse gæster. Hvor er f.eks. alle de unge mennesker, der er ved at tage en bibliotekaruddannelse? Enten kommer de her aldrig – eller også har de ikke nogen mening om noget som helst. Med mit kendskab til unge, så hælder jeg mest til den første anskuelse: De kommer her ikke. Og det er der vel ikke noget odiøst i – når resten af bibliotekarstanden tilsyneladende heller ikke færdes her. Endsige mennesker udenfor bibliotekarstanden.
Altså – når ikke engang et udsagn, som dette af Erik Høy, kan få nogen ud af busken, så er der vel intet der kan: ” Den såkaldte ekspertice på bibliotekerne er måske mest kun eksisterende i bibliotekarers egen selvforståelse”.
Jamen, jamen – det er jo fordi, der slet ikke nogen som helst, der har læst, hvad Erik har skrevet.
Den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’ er blevet ’Palle alene i verden’!

Men dem, der så færdes her i ’den bedste af alle blog-verdener’, det er denne diminutive flok dissidenter, som jeg plejer at benævne Tordenskjolds soldater. Mig selv indbefattet, for nu at foregribe misforståelser.

Soldaterne beskæftiger sig alle professionelt med internettet – de har egne blogs, afholder kurser, tilbyder konsulenthjælp på freelance-basis, arbejder med brugervenlighed og usability, osv. osv.
Soldaterne har et fællesskab i deres blogverden. De har også en selvforståelse, som de er gode til at bekræfte overfor hinanden i denne lukkede verden.
Soldaterne hæver også alle i mere eller mindre grad deres sold på baggrund af deres arbejde med internettet. De er ikke værnepligtige, men professionelle soldater.

Hvorfor nu denne indledning?

Jeg anser det for vigtigt at kende forudsætningerne for kommentarerne til Stephen Abrams artikel. Når man videregiver information, er det vigtigt at kende baggrunden for den information man videregiver. Jævnfør Google, hvor det er vigtigt at kende baggrunden for Googles rolle i informationsverdenen. Og jævnfør, at brugerne ikke kender baggrunden for den information, som de tilfældigt finder på Google.

Men tilbage til det primære: Det morsomme og paradoksale i forsvaret for Google og undsigelsen af biblioteksvæsenet, skal selvfølgelig betragtes ud fra den baggrund, som informationen fremkommer på, ie. kommentatorernes selvforståelse, roller og positioner.
Selvom - så går det morsomme nok lidt af det.

Men – I bad mig jo selv om det :-)

Hvis nogen synes, at ovenstående lyder lidt voldsomt eller går lidt tæt på – så læs lige igen Jens Hofmans ord om Stephen Abrams: ” Vi ser tydeligt en presset mand fra en (måske) presset branche udtale sig. Ynkeligt!”
Disse ord synes jeg da såmænd lige så godt vi kan vende på hovedet – og bruge mod kommentatorerne.
Ved den mindste modstand mod et omdrejningspunkt i deres verden – Google – føler de sig pressede og udtaler sig i bombastiske vendinger. Patetisk!

---------

Udgangspunktet er Stephen Abrams artikel. Har man ikke læst artiklen og kun læst kommentarerne, så vil man have modtaget en informationsmængde, som er direkte vildledende.
For det første er der tale om en artikelserie i tre dele, hvor kun første afsnit er udkommet, afsnittet om Googles pros et contras. Ingen ved altså, hvad de to efterfølgende afsnit vil indeholde. Herunder næste afsnit, om bibliotekernes noder og unoder.
Allerede her springer kæden således lidt af – kommentatorerne angriber en uafsluttet artikelrække og foregriber begivenhedernes gang. Artiklen om Google er nok til at foregribe næste artikel og til at kommentatorerne begynder på at give eksempler på, hvorledes bibliotekerne ikke kan levere information jf. hvad Google kan levere.
For det andet fremkommer der oplysninger om artiklen, som jeg mener er vildledende. Erik Høy skriver om artiklen: ” Den bygger på et selvrosende billede af bibliotekernes selvforståelse, som jeg ikke mener holder i den virkelige verden.” Det synes jeg umiddelbart ikke, at der er belæg i artiklen for at skrive. Jens Hofman Hansens og Esben Fjords udsagn om artiklen ”snæversynethed og ultra-konservatisme” og ”snæversynede og navlebeskuende” synes jeg heller ikke, at der er belæg for. Men jeg synes jo så også, at de af Esben Fjord fremhævede udsagn fra artiklen er korrekte udsagn! Og jeg synes også, at de er korrekte udover en bibliotekars bevidsthed!

DET er så det jeg har prøvet (ultrakort :-) at give et bud på, i mit første indlæg.
Men her kommer det så en gang til for Prins Knud og Jens Hofman:

Opsummering:
1. Google har ikke bibliotekets/bogens informationsniveau.
2. Biblioteket er brugerens førsteprioritet.
3. Biblioteket er uafhængigt.
4. Biblioteket er gratis og for alle.
5. Googles funktionaliteter er delvist ukendte for brugerne.

Ad 1.
Analogen til Hvem Hvad Hvor og Dansk Husmoderleksikon er jf. Googles informationsniveau. Der er tale om ’quick and easy reference’ (og aktuel, bevares) – men der gudhjælpemig som oftest ikke tale om et informationniveau, der kommer over dette plan. Ganske kort: Man bliver altså ikke stærkstrømsingeniør eller cand. mag. i tysk ved at søge på Google, men udelukkende ved at have nogle lærebøger i sit studie.

Ad 2.
Ang. at være brugerens førstevalg: Jeg vil vove den påstand, at Politikens Oplysning til en vis grad er et hovedstadsfænomen(!). Hvad er Politiken overhovedet, er det en avis eller hvad? Læses den ude i befolkningen? Hvor den lokale avis har førsteprioritet.
Og hvor det lokale bibliotek er et førstevalg.
Hvor mange faktuelle, korte og kontante spørgsmål har jeg således ikke selv måttet besvare i årenes løb, hvor brugerne har valgt at kontakte biblioteket pr. telefon. Et råd de har fået af bekendte, kommunalt ansatte, lærere, i pladeforretninger, boghandler osv. – eller deres eget indlysende valg. Jeg behøver blot at kaste et blik ned i travlheden i mit eget biblioteks læsesal, hvor folk er i kø såvel på telefon som ved skrivebordet, for at få dækket deres informationsbehov. Hvem vil dog også nøjes med at ringe til Politikens Oplysning eller bruge Google, når spørgsmålet er væsentligt eller vigtigt? I eks. en skilsmissesag vil man vel gerne se lovteksten og have en bibliotekars ord for, at det er gældende lov. En bibliotekar fordres skam at stå inde for, at det er 'sandheden' der leveres, ellers vil han da blive klandret for det! Modsat Google.

Ad 3.
Ang. Google, der er kommercielt og for den sags skyld kunne lukke og slukke i morgen:
Ja, det kommercielle aspekt gider jeg altså ikke forklare! Men Google er selvfølgelig ikke oprettet for vore blå øjnes skyld.
Desuden: helt privat har jeg i løbet af nul-komma-fem kunnet banke en kommerciel hjemmeside op i forreste række hos Google. Og har tusindvis af besøgende om måneden. Det har jeg kunnet gøre i kraft af mit kendskab til Google og til nettet. Men hvorfor skulle det forholde sig anderledes med de andre sider, som jeg træffer forrest på Google?

Det kommercielle aspekt har sammenhæng med ”lukke-og-slukke”-udsagnet. For hvis nok mennesker er blevet afhængige af én bestemt, kommerciel søgemaskine, så har det nogle konsekvenser, hvis denne søgemaskine pludselig beslutter sig for at ændre politik, stramme skruen og levere et betalt link. Eller lukker ned, samtidig med, at ingen kender søgefunktionaliteterne i andre søgemaskiner. Ikke fordi det er særlig sandsynligt.
Men grundlæggende går jeg ind for information, der bunder i økonomisk uafhængighed, kildekritik og et gratis-princip. Det gør man som bibliotekar :-)

Ad 4.
Det sociale aspekt. Behøver det egentlig yderligere forklaring?

For en hel del mennesker er internettet åbent, når biblioteket er åbent. Uden bibliotek, ingen Google-adgang. Hvilket vel heller ikke er det ringeste udgangpunkt, resten af den sociale dimension ufortalt. For på biblioteket kan de få vejledning. Uden at få overload af vejledning :-)

Ad 5.
Hvilket naturligt bringer os over til ”den enøjede Google-søger”.

For alt i alt er de her forsamlede Tordenskjolds soldater en lille smule ene om at kunne håndtere alle specialfunktionerne, såvel i Google som i resten af inf.-junglen. Det er heldigvis til en vis grad funktioner, som det ikke er nødvendige at kende, for at kunne vejlede brugere. Men det interessante er den selvforståelse det giver, at kunne håndtere diverse funktioner, det være sig pc-funktioner, søgefunktioner, databaser mv. Når man kun færdes blandt sine egne i blogverdenen, kan man til nemt forledes til, til en vis grad at tro, at alle håndterer de samme færdigheder lige så godt. Hvor tit er man ikke blevet overrasket over, at noget man troede var en selvfølge, er fuldstændig ukendt? Vi kan mange, spændende ting – men kan vi formidle det?

Information er pt. i højsædet. Men biblioteket er (heldigvis) også en masse andet end information.
Og måske er årsagen til, at vi ikke sådan lige kan formidle alle disse myriader af søgefunktionaliteter – at det bliver betragtet som håbløst uinteressant hos en målgruppe, der har et bibliotek med en masse knaldgode bøger til rådighed - og som har interesser, der lige så meget går i retning af kultur og kulturformidling? Og personlig kontakt med mennesker?

Erik Høy sagde ...

Siden jeg blev færdiguddannet i 1978 har den andel af befolkningen som bruger biblioteket regelmæssigt svinget mellem 1/3 og ½. Med en overvægt af højtuddannede. Det er ikke de såkaldt 'informationssvage' såsom lavt uddannede, indvandrere, enlige mødre osv. som bruger (har brugt) bibliotekerne mest. Mange er først nu begyndt at komme fordi de så kan bruge bibliotekets internet-pc'ere. Heldigvis har vi da med booking-regler og løftede pegefingre fået skræmt nogle af dem væk igen. De bruger jo ikke pc'erne til noget sagligt.

Jo, magasinerne på Københavns Hovedbibliotek er propfyldte med bøger. Statistikken siger at langt hovedparten ikke har været udlånt de sidste 5 år. Om det så er fordi det er ubrugeligt og burde smides ud, eller om det bare ikke bliver brugt, fordi vi kun har bibliografiske databaser, er et akademisk spørgsmål.

På en øde ø ville jeg foretrække en bog. Der skulle være flere næringsstoffer i at æde papir end metaldele af en bærbar computer, som vist oven i købet er giftig.

Internettet rummer omkring 20 mia. 'dokumenter' (sider). De fire største universitetsbiblioteker i USA har til sammen omkring 20 mio. forskellige titler. Hvis vi omsatte hver 'internetside' til en bogside, ville internettet rundt regnet svare til 20 mio. bøger, hver på 1.000 sider. Hertil kommer det skønsmæssigt 500 gange større 'usynlige internet'. Som altså ville lægge omkring 1 mia yderligere oveni. Og bevares: Det er ikke lige godt altsammen. Det er hver en bog på biblioteket heller ikke.

Til gengæld er internettets materialer sjældent udlånt, der er ingen reserveringskøer eller ventetider på nyere titler. Man skal heller ikke vente 2-3 måneder på at få materialet bestilt hjem fra et andet bibliotek. Der er ingen overstregninger, udklippede billeder og manglende sider.

Bibliotekerne er fantastiske. Nu har vi jo altså bare prædiket det for den 'informationssvage' del af befolkningen i flere hundrede år. I de gode gamle dage som salige missionærer der skulle omvende ignoranterne. I mere moderne tider iklædt 'socialistiske' gevanter og 'kulturen ud til folket'. Begge dele til måben for den erklærede målgruppe.

Erik Høy sagde ...

Jørgen og jeg må have skrevet på samme tid. Har lige gennemlæst 'romanen'.

Jo, det er Tordenskjolds soldater der debatterer i blogverdenen. Ca. 5-10, når det går højt. Rundt regnet nok lidt flere end der debatterer i Bibliotekspressen. Og også i den lille underskov af faggruppeblade. Er selv medlem af en sådan faggruppe, hvor vist kun bestyrelsen er aktiv og vist nok debatterer lidt en gang imellem

En tankevækkende og skarp iagttagelse af Jørgen: Hvor foregår den biblioteksfaglige debat egentlig henne? Over kaffekopperne? Eller er den måske ikke eksisterende?

Esben Fjord sagde ...

For mig at se, handler hele denne diskussion sig om bibliotekernes (og bibliotekarernes) selvforståelse i en Verden i hastig forandring.

Og når jeg snakker om 'snæversynede og navlebeskuende holdninger', så handler det for mig om, at bibliotekerne og bibliotekarerne er nød til at åbne op for andre måder at gøre tingene på og ikke tage patent på kvalitet og validitet.

F.eks. læste jeg i en gratisavis i går (måske lidt mistænkeligt), at 2 journalister nu havde skrevet en bog om at søge på nettet og der findes sikkert mange andre eksempler på, hvordan andre faggrupper, organisationer, kommercielle firmaer (Google) og andre bevæger sig ind på de bibliotekariske fagområder og blander sig, kommer med nye forslag til, hvordan man skal informationssøger osv.

Vi lever med andre ord i en Verden, hvor der er mange bud på, hvordan man finder information. Journalisten har et bud, bibliotekaren et andet og Google et helt tredje.

Det ser ud til at brugerne i øjeblikket foretrækker Googles bud, hvis man skal tro på alle undersøgelserne, og jeg tror, at det er afgørende for bibliotekerne og bibliotekarerne at de anerkender, at der er andre måder, forholder sig til dem, lærer af dem og evt. samarbejder på lige vilkår med dem for at skabe endnu bedre muligheder for brugerne til at finde informationer, der giver mening. Alt andet vil vel egentlig også være manglende respekt for brugerne?

Susanne Lund Mikkelsen sagde ...

Som jeg tolker denne diskussion, er der mange gisninger involveret. Ved vi helt konkret, hvornår folk bruger henholdsvis Google og biblioteket? Måske bliver vi brugt til vidt forskellige typer af informationsbehov?

Som jeg ser det, supplerer vi hinanden. Vi har hver vores styrker og svagheder - jeg tror fx, at en af bibliotekets svagheder er, at vi ikke står særlig stærkt i bevidstheden hos den unge del af befolkningen. Men det er også kun en gisning, ganske vist baseret på, hvem der besøger min arbejdsplads. På den anden side tror jeg, at mange unge er selvhjulpne, hvorfor vi ikke lægger særlig meget mærke til dem.

Måske vi bør gøre mere opmærksom på vores evner til at søge og vurdere information? Mange ved jo ikke rigtigt, hvad bibliotekarer egentligt beskæftiger sig med, men tror, at det er noget med at læse en masse bøger. Når jeg laver en søgning på Google for at finde information til en låner, siger mange, at så gør de det bare selv derhjemme. På den baggrund formoder jeg, at de tror, de er lige så gode til at søge på nettet som en bibliotekar - og måske er de det??

Hvad angår de bibliotekarstuderendes manglende deltagelse i debatten: Som relativt nyuddannet (jeg forlod DB i 2003) kan jeg ikke mindes at have interesseret mig særlig meget for, hvad der foregik uden for murene. At studere var en helt anden verden end den praktiske ude på landets biblioteker - men tingene kan selvfølgelig have ændret sig siden da.

Lybech sagde ...

Kære venner
Det er dog en vanvittig spændende diskussion som I har gang i. Hvad med at bringe den ud til den gemene hob og skrive til Bibliotekspressen. Her ville flere end de få frelste kunne blive ajourført med hvilken vej I mener bibliotekerne vil/bør vælge i fremtiden. Denne diskussion er for vigtig til gemme (glemme?) i en blog.

Anonym sagde ...

jeg er ganske enig med Lybech-lad denne vigtige diskussion komme ud i et større forum

Esben Fjord sagde ...

Jamen, det er da en god ide. Hvad med bare at sakse det hele i en mail til Bibliotekspressens redaktion? Eller hvad siger bib-logs redaktion?

Esben

Susanne Kierkegaard sagde ...

Fint med mig - hvis vi kan bringe diskussionen bredere ud. Så det gør jeg dd. Hvordan de vil bruge det må de selv afgøre.