31.1.05

Fælles lånekort i Norge.



Norsk Digitalt Bibliotek er langt med det fælles lånerkort - lancering er planlagt til september 2005. Projektleder Øystein Reiersen opsummerer fordelene således:
- Lånerne kan låne i de fleste norske bibliotek med samme lånekort
- Bibliotekene sparer tid ved å samarbeide om lånerregistreringen
- Kvaliteten på bibliotekenes adresseinformasjon øker
- Felles lånekort og lånerregister kan være grunnlag for nye sømløse tjenester:
! Bruker-initiert og brukerstyrt fjernlån
! Regionale fjernlånsordninger
! Tilgang til elektroniske ressurser
! Profiler for nasjonale bibliotekportaler
! … og antagelig mye mer

Norsk Digitalt Bibliotek: Felles lånekort

Ny betænkning.
1. februar træder den nye betænkning om biblioteksvirksomhed i kraft. Udover den meget omtalte karenstid på musikken (apropos valget: gennemført af VK-regeringen!), får bibliotekerne en anden tilsvarende elendig mulighed for at fastsætte begrænsninger for lånerens samlede antal lån og reserveringer. Sidstnævnte er i det mindste frivillig.

Biblioteksstyrelsen:
Ændring af Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed træder i kraft 1. februar 2005

28.1.05

Spinkontrol igen.
Spinkontrol.dk lukkede efter 1½ døgn. Vi skrev om websitet den 16. jan. og 20. jan.. En af initiaivtagerne bag spinkontrol giver nu en uddybende forklaring på lukningen, bl.a. antallet af henvendelser fra pressen og de 20.000 unikke besøgende, der besøgte spinkontrol i løbet af et par døgn.
Der ser ud til at være solid basis for noget lignede ved næste valg.

Kommunikationsforum: Derfor lukkede spinkontrol.dk

Officiel åbning af NYHEDSrummet mandag den 31.
NYHEDSrummet er en del af projekt Forvandlingsrum (støttet af biblioteksstyrelsen). Formålet med rummet er "at tydeliggøre aktualitetsfaktoren i bibliotekstilbuddet, og at tydeliggøre mediernes betydning for den enkeltes meningsdannelse og virkelighedsopfattelse".
Et par ord, som Århus selv bruger om rummet: Parkbænke og caféstemning. Larm og stilhed.

Læs mere på ÅKBs hjemmside

Bibliotekernes netmusik nomineret til en steppeulv.
Steppeulven er de danske musikkriteres pris, som uddeles i 12 kategorier. Netmusikken var indstillet i kategorien årets ide.
"Musikbibliotekerne udgør en stærk ressource i dansk musikliv, og Bibliotekernes Netmusik er et beundringsværdigt initiativ, der gør det muligt at låne sange i ét eller syv døgn og få dem hjem i stuen via internettet. Databasen er stadig under opbygning, men der er allerede flere end 80.000 titler på de virtuelle hylder, inkl. mange sjælne perler", skrev musikkritikerne i deres indstilling.
Steppeulven i kategorien årets ide gik til "På danske læber - dansk hyldest til Leonard Cohen", - som selvfølgelig kan lånes via Bibliotekernes Netmusik!

Steppeulven - den danske kritikerpris

27.1.05

Ny motorvej klar.
E17 er klar til trafik - så ud at køre, hvad enten du er syns-, høre, bevægelses- eller på anden måde handicappet.
Der er et imponerende opbud af indhold på bibliotekernes nye portal for personer, der har svært ved at læse en almindelige tekst.
Først og fremmest drejer det sig om Danmarks Blindebiblioteks tilbud, men der er også fokus på alle de tilbud, som almindelige biblioteker har til målgrupperne - lydbøger, samlinger for hørehæmmede, biblioteket kommer og meget andet.
E17 er - det siger sig selv - fuldt tilgængelig. Der er samtidig masser af sofistikeret teknologi: login, flash-film, personlig tilpasning, download af dokumenter i forskellige formater osv.

E17

26.1.05

Biblioteker uden bibliotekarer.
Bibliotekerne skal spare - so what else is new? Jo, 20 af Philadelphias 49 filialer vil for fremtiden blive betjent uden bibliotekar. Filialerne skal holdes åbent af biblioteksassistent(er) 4 timer hver eftermiddag mandag - lørdag. I artiklen i Library Journal står der "a library assistant" - men der må vel være flere involveret for at dække ferier, kurser, sygdom osv.
Som sædvanlig står der ikke en brik på bibliotekets egen hjemmeside. Det er også en trend, vi kender fra vores egen andedam - hvorfor er det lige, vi tror, at problemet går væk, hvis vi ikke skriver om det på vores hjemmeside? Her har vi ellers mulighed for at kommentere presseangreb, give en mere afbalanceret version eller ...

Library Journal: At Free Library of Philadelphia...

Free Library of Philadelphia

Udviklingspuljen - hvem fik, hvem fik ikke.
18 millioner har fundet vej fra Nyhavn til biblioteker over hele landet til udvikling af folke- og skolebibliotekerne (i øvrigt en mulighed som de virkelig misunder os i de andre nordiske lande).
Desværre er der uhyggeligt mange klik frem til et overblik, så her følger en oversigt over de projekter, der har søgt og fået mere end 500.000 (dermed ikke være sagt at netop disse projekter er de mest interessante!):
Bibcast (ÅKB m.fl.: 900.000)
Mit bibliotek - personlig biblioteksservice på nettet (ÅKB m.fl.: 1.060.000)
Downlaan (KKB m.fl.: 1.537.500)
Læring, lyst og Viden: Unge, informationskompetence og bibliotekerne (KKB: 500.000)
Absalon.nu (KKB: 680.000)
Læring & Viden (Gentofte: 617.000)
Projekt Livslang Læring (Viborg: 579.000)
Hybride læringsmiljøer (ÅKB: 936.891)
Enter X - Udvikling af netbaseret e-læringsapplikation for børn (Kommunernes Skolebiblioteksforening: 1.070.000)
Forvandlingsrum - et Modelrum for fysiske formidlingsformer (ÅKB: 995.000)

Biblioteksstyrelsen: Udviklingspuljen, ansøgningstermin 1. november 2004
Herfra linkes til referatet af RUFs møde, hvor de meget interesserede og tålmodige kan hente indstillingerne indenfor hvert indsatsområde i pdf

Ikke mange dage uden nyt fra Google - Videosøgning lanceret
"Google Video enables you to search a growing archive of televised content – everything from sports to dinosaur documentaries to news shows"
Altså til søgning af tv-programmer fra udvalgte kanaler (pt. ikke så mange). Der kan søges på kanal, titel og du kan angive ZIP-code for at finde ud af hvornår et bestemt tv-program sendes i nærheden.
http://video.google.com/ ( Beta )

24.1.05

Mere selvbetjening: Bestil og betal.
Deltagere i arrangementer på Odder Bibliotek kan reservere eller bestille og betale biletter via bibliotekets hjemmside. Hvis man betaler via nettet sender biblioteket billetten, hvis man reserverer, skal billetten hentes i løbet af 1 uge.

Læs mere på Odder Bibliotek

Fra Netborger.dk's nyhedsbrev - to gode tilbud
1.
Søg i Smiley'er. Hvilken af dine lokale bagere skal du vælge?
En søgefunktion på postnummer, by og en bestemt virksomhed
"Smiley-ordningen er efterhånden velkendt, og mange mennesker er glade for at kunne tjekke forholdene hos deres lokale fiskehandler, supermarked eller den restaurant, de gerne vil bestille bord hos". Du kan med det samme se, hvor glade eller sure de seneste smilies har været
2.
Hjælp til studerende med fysiske og psykiske handicaps - "Er du studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du få specialpædagogisk støtte (SPS). SPS skal sikre at personer med handicaps kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre". På siden ligger skemaer, regler mm. Siden laves af SU-styrelsen
Specialpædagogisk støtte
Smiley


Goggle hæver grænsen for antal søgeord
Tidligere kunne man skrive 10 ord i søgestrengen - grænsen er nu hævet til 32 ord.
Og hvornår har man så brug for at skrive flere ord?
fx ved søgning efter et citat - for(hurtigt ikke grundigt!) at tjekke om en artikel skulle findes online - ved søgning på flere endelser/former af et ord..
Google

23.1.05

Læsernes bogpris.
Endnu en afstemning - måske mindre vidtrækkende end den, der finder sted den 8. feb. - er gået i gang. Det drejer sig selvfølgelig om læsernes bogpris. Bag prisen står Danmarks Biblioteksforening og landets folkebiblioteker sammen med Berlingske Tidende.
Prisen uddeles i år for anden gang og som noget nyt kan læserne skrive deres uforgribelige mening i et debatforum på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside.

Danmarks Biblioteksforening: Læsernes Bogpris 2005

22.1.05

DJ Slambert - musikside for børn.
I lækkert design (samme tegner, grafiske udtryk og navigation som DotBot) præsenterer Odense Centralbibliotek DJSlambert, Betty Bitz og Brødrene Amok på en ny musikside for børn.
Hos Brødrene Amok kan man skrive kommentarer, i Musikbixen "køber" man cd'er med slambert-penge og hos Betty Bitz optræder de "købte" cd'er på en hitliste. Uden at være logget ind kan man "nok se, men ikke røre", hvorimod man med et login får adgang til alle funktioner (og i ovenikøbet kan sætte en avatar på).
DJ Slambert skal tjene flg. formål:
- inddrage børn og unge som eksperter på deres egne betingelser
- inddrage børn og unge i et fælles demokratieksperiment
- bidrage til udvikling af nye arbejdsformer via ny teknologi - web-sitemodellen kan danne model for lignede projekter.

DJSlambert.dk

20.1.05

Spejlrefleks.
Vejle Bibliotek har en plan: at "sabotere jeres (lånernes) hurtige kommen og gåen på biblioteket" og i stedet gøre "jer nysgerrige og skabe undring i jeres vej rundt på biblioteket".
Projektet, der er støttet af biblioteksstyrelsen, har egen hjemmeside på spejlrefleks.dk, og i øjeblikket er temaet Rejsefeber.

Spejlrefleks.dk

Spinkontrol lukket
Desværre - de tre studerende bag spinkontrol.dk har kastet håndklædet i ringen. "De seneste dage har vi følt, at der var ved at blive skabt forventninger til os, som vi ikke ville kunne indfri, fordi vi ikke er større, end vi er" - ikke verdens bedste begrundelse.
Dagen inden kunne Politiken rapportere, at en af de "uafhængige" eksperter, professor ved RUC Bent Greve, også stiller op til valget for Socialdemokratiet.
Foreløbig overlever en anden spin-side, spinnesiden.dk.

Spinkontrol.dk

Spinnesiden.dk
Politiken: Spinkontrol fanget i sit eget net

19.1.05

Biblioteks-alfen.
På LibraryElf kan lånere få hjælp til at undgå bøder ved hjælp af en e-mail inden lånetidens udløb. Du kan selvfølgelig også få dine påmindelser som rss-feeds.
Tjenesten er særligt velegnet, hvis man er låner på flere biblioteker eller f.eks. har flere lånerkort i familien, idet man får en samlet lånerstatus. Med den samlede status følger en kalender, så man hurtigt får et grafisk overblik.
Indtil videre, mens tjensten er i beta, er den gratis for brugerne.
Ingen danske biblioteker er tilmeldt tjenesten, så inspirationsværdien er klart større end nytteværdien.

LibraryElf

18.1.05

Bogtyven, korttyven og kogebogsindbruddet.
Det Kongelige Bibliotek offentliggjorde i begyndelsen af måneden en 80 siders redegørelse for først og fremmest det store bogtyveri i 70'erne. Men også andre tyverier nævnes (den nævnte kogebog er et maskinskrevet besættelsestidsdokument, der indeholder en anvisning på at konstruere bomber og sprængstoffer til sabotage).

Opklaringen af bogtyverierne på Det Kongelige Bibliotek i 1970’erne (pdf)

17.1.05

For lidt spænding i hverdagen?
Der er faktisk masser af drama, også i biblioteker verden rundt. Den svenske weblog Biblioteksrelaterat henviser bl.a. til Crime in the Library - og det handler altså ikke herregårdskrimier med butleren som morder.

Crime in the Library
Biblioteksrelaterat: Brott och bibliotek

16.1.05

Valg?
Meget tyder på, at statsministeren udskriver valg på tirsdag eller i den nærmeste fremtid. Når det faktisk sker, står Spinkontrol.dk klar til at se politikerne i kortene: "Overvågning af spin i valgkampen 2005. Fra dag til dag gennemlyser et panel af eksperter politikernes optræden i medierne for manipulerende spin og forsøg på at fordreje og afspore debatten. Målet er en bedre politisk debat".
Bag Spinkontrol.dk står tre studerende ved Københavns Universitet, der "ved siden af deres studier har beskæftiget sig med den politiske debat som skribenter og kommentatorer".

Spinkontrol.dk

15.1.05

Norsk kinotek.
Deichmanske Bibliotek og Norsk filminstitutt åbnede i december Kinoteket, foreløbig på Deichmanske og 2 filialer og på Kristiansand Folkebibliotek, men det er tanken at alle biblioteker i Norge skal kobles på.
"Kinoteket er en tjeneste som tilbyr filmvisning i små digitale kinoer på biblioteket. I kinosalen kan du se norske filmer innenfor genre som spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm, animasjonsfilm, reklamefilm, nyhetsfilm og historiske filmopptak".
Der er ikke adgang hjemmefra via bibliotekerne, men norske brugere (sorteres v.hj.a. IP-adresse) kan købe sig adgang til filmene for en pris fra 5 - 30 kr.
Check indholdet på filmarkivet.no.

Kinoteket
Norsk Filminstitutt om Kinoteket

13.1.05

Bibliotek.dk-nyt.
Som på bogområdet kan bibliotek.dk-brugere få et link til køb af musik, men naturligvis kun hvis musikken er til salg i de medvirkende butikker. Indtil videre medvirker kun en enkelt butik, CDON ("Nordens største butik på nettet", siger de selv).
Eller du kan nyhedsovervåge dit favoritemne, -forfatter eller -medie. Konstruer en passende søgning, f.eks. lydbøger på engelsk (ma=ly og sp=eng) og få besked om nye titler hver uge, hver 14. dag eller hver måned. Det kræver, at du opretter dig som bruger under Mit bibliotek.dk. Næste (geniale) skridt bliver at tilbyde samme søgeresultater som rss-feeds som hos Amazon.

Bibliotek.dk

Moblogs.
En ny type online dagbøger er ved at blive mainstream - moblogs er karakteriseret ved at være weblogs, der opdateres fra en mobil enhed, f.eks. en mobiltelefon eller en pda (definition fundet i Wikipedia ).
Den første moblog kan åbenbart tilskrives en dansker, nemlig journalist Tom Paamand fra Silkeborg, der sendte poster til sin moblog i forbindelse med en aktion mod overflødige motorveje i Jylland. Utroligt hvad Danmark og danskere er gode til.
Mange moblogs indeholder fotos, som uploades direkte fra mobiltelefonen.

Moblog UK kan man finde masser af eksempler.

En ny resurse: answers.com
Virker bedst ved præcise faktaforespørgsler. En søgning på "tsunami" giver direkte opslag i leksika og ordbøger.
"Our super-encyclopedia gives you quick facts— not hundreds of search engine links"
Answers.com
Answers.com faq

10.1.05

Andersen i Odense.
Man kan vel roligt sige, at Odense har en særlig forpligtelse her i HCA-jubelåret. Det ses allerede nu, hvor en nystartet eventyrstafet har set dagens lys.
"...mennesker med tilknytning til Fyn og specielt Odense fortæller lidt om deres forhold til bøger og forfattere - samt i H.C. Andersenåret om deres yndlingseventyr af eventyrdigteren".
Første stafetløber er rektor ved Syddansk Universitet Jens Oddershede, der hårdt presset vælger Lille Claus og Store Claus.

Odense Centralbiliotek: Eventyrstaffetten

7.1.05

BIBFEEDS.
Inspireret af amerikanske LisFeeds har Esben Fjord kreeret en skandinavisk version, hvor man kan få et samlet overblik over indlæg fra skandinaviske biblioteks-weblogs.
Esben understreger at servicen stadig er i beta, bl.a. virker søgning ikke endnu, ligesom det heller ikke ser ud til at feeds'ene bliver hentet fra alle weblogs.

BIBFEEDS
Om BIBFEEDS i e-klumme

Ny forening.
Danmark er et brugsforeningsland, sagde Poul Henningsen. Den holder vist ikke længere, men er Danmark på vej til at blive et biblioteksforeningsland?
For et par år siden fik vi FKBN og nu har vi fået "Foreningen Biblioteksvagten".
"En foreningsdannelse sikrer demokratiet og sikrer samtidig styringen af Biblioteksvagten og servicens fortsatte udvikling" lyder begrundelsen i referatet af den stiftende generalforsamling, som medvirkende biblioteker kan studere på den administrative hjemmeside.
Det bliver interessant at se, om foreninger bliver en trend, og om de er det administrative svar på de nye landsdækkende samarbejder.

Biblioteksvagten

4.1.05

Apropos søgning.
Googles Zeitgiest for 2004 er klar. Og gæt hvad de mest populære søgninger i Danmark var: biler, hunde, pokemon, tv2, dmi osv.
Der er da vist stadig god brug for vores profession, hvis man f.eks. gerne vil sortere lidt i de 3.350.000 resultater som en google-søgning på biler giver.

Google Zeitgeist - danske søgninger.

Svensk blog om bibliotekspædagogik
Feltänkt?En webblogg om bibliotekspedagogik - er en faglig blog om informationskompetence, læring og bibliotekspædagogik. Der er gode litteraturhenvisninger til især svenske rapporter mm om emnet. Et tip fra Informationsportalen, som skriver : Feltänkt kan derfor bruges som inspiration til metoder for egen undervisning og pædagogisk i og omkring biblioteket
Feltänkt
Informationsportalen

Bibliotek.dk
- nu er der link til Antikvariat.net på poster i Bibliotek.dk. Se også den nye introduktionsfilm til brugere af Bibliotek.dk. Der ligger pt. et link til den fra forsiden. Det direkte link til filmen er :
http://bibliotek.dk/guide_swf.html
Bibliotek.dk
Antikvariat.net