4.7.02

Private filmbiblioteker trues af sagsanlæg.

Foreningen af Danske Videogramdistributører er ikke sådan at spøge med, hvilket vi ikke er ubekendt med i biblioteksverdenen. Denne magtfulde forening fik i sin tid gennemtrumfet, at biblioteker skal betale samme priser som kommercielle udlejere for en film. I fx Tyskland betaler biblioteker samme pris som den almindelige forbruger.
Nu truer videogramdistributørerne to websteder med sagsanlæg, hvis de ikke lukker deres tjenester. Det drejer sig om Minefilm.dk og DVDel.dk, hvor tilmeldte brugere kan offentliggøre, hvilke dvd'er, de er den heldige ejer af. Det er naturligvis ikke forbudt, men hvis webstedet gør det muligt for almenheden at låne en dvd, skal ophavsmandens samtykke foreligge - eller med andre ord: hvis man leger bibliotek og låner ud til nogen, man ikke kender, så falder foreningens hammer!
Læs hele historien i Computerworld.

Ingen kommentarer: