6.10.10

Nyt fra browser-krigen

På det seneste har Internet Explorer tiltrukket sig uheldig omtale. At Microsoft indirekte har indrømmet at Hotmail læst via Internet Explorer skaber problemer og - igen indirekte - har måttet anbefale at bruge Firefox eller Google Chrome, er ikke den eneste alvorlige sag. Senest har Microsoft måttet lukke 17.000 Hotmail-konti i Danmark pga. sikkerhedsproblemer.
De nyeste tal for brugen af browsere taler heller ikke i Explorers favør. Ifølge Comon, er andelen af brugere nu faldet til under 50% på verdensplan. Det er især markedets mest solide og mest uafhængige browser, Firefox der har taget markedsandele, med 31,5 %. Men Chrome har til gengæld haft den største stigning, fra under 4% til knap 12%.
Mens Explorers nedtur i Europa er større end gennemsnittet er faldet dog mindre i Danmark og USA. Personligt er jeg ret ligeglad med hvilken browser folk foretrækker at anvende. Men jeg skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på at mine egne erfaringer dels derhjemme og dels hvad jeg ser på biblioteket er, at brugen af Explorer skaber lang, langt langt større vanskeligheder, end brugen af Firefox, og for den sags skyld også Chrome.
Er det svært at vænne sig til at bruge en anden browser? Overhovedet ikke. De ligner efterhånden hinanden så meget at du knap nok lægger mærke til det. Hvis du foretrækker en browser der er mest uafhængig af økonomiske interesser, og samtidig efterlever internationale standarder, så er Firefox lige for.
Og der er ingen grund til at tro din lokale (Microsoft) supports bedyringer om at det skulle skabe problemer at bruge Firefox, eller for den sags skyld andre browsere. Det bygger enten på uvidenhed, bevidst manipulation eller mangel på gode forklaringer.

3 kommentarer:

Lasse Nørfeldt sagde ...

Det er ikke svært at vænne sig til en ny browser hvis ikke man bruger den til andet end at se hjemmesider.

Hvis man dog gør brug af add-ons/extensions er det ikke altid ligemeget. Hastighed kan også have betydning.

Firefox har en add-on kaldet Zotero som er et komplet reference program med samme funktioner som EndNote og RefManager. Den eneste måde det adskiller sig er bare ved at være gratis og ultra nemt at bruge.

Når man har sådanne tilføjelser i sin browser begynder man hurtigt at se forskellen på dem da det giver sig til kende ved hastigheden. Her er chrome den store vinder da firefox kan tage op til 1 min at starte op.

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Generelt om Microsoft: Har du lagt mærke til den nye rekord af månedlige updates? Jeg fik det til omkring 50. Hvoraf 14 var kritiske eller vigtige. I august var der også et ganske imponerende antal, over 30, vist nok.
Jeg vil helst ikke gøre mig i at være konspirationsteoretiker. Så lad mig bare sige: Tankevækkende.

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Der er en nærmere gennemgang i PCWorld hvor de forskellige browsere bliver vurderet efter forskellige kriterier:
http://www.pcworld.com/article/200963-5/browser_blowout_2010.html