18.5.10

Yahoo-mail nu på irsk

Allerede i 2004 lukkede Yahoo's nordiske kontor i København. Der var dengang 20 ansatte. Siden er det gået støt og roligt tilbage for Yahoo! ikke blot i Danmark. Brugerne svigter ganske enkelt Yahoo! til fordel for Google. Siden har Yahoo! så forsøgt at "slå pjalterne sammen" med Microsoft (hvis man ellers kan tillade sig at kalde det sådan. Det er trods alt veletablerede og velrenommerede firmaer) .
Hvis du fra gammel tid havde en Yahoo!-mail, har du muligvis fået denne besked:
"Dine servicebetingelser og vilkår vil blive ændret. Din Yahoo! konto, inklusive din Yahoo! ID, E-mail og Profil, vil ikke længere blive udbudt af Yahoo! Danmark men af Yahoo! Ireland Services Ltd i overensstemmelse med irsk ret." ... "Disse ændringer vil træde i kraft den 15. juni 2010".
Jeg er ikke i stand til at gennemskue konsekvensen af dette. Prøvede at gennemlæse de nye betingelser. Men kan ikke se den store forskel, sådan rent praktisk i forhold til danske forhold

6.5.10

IT og telepolitisk redegørelse

Ikke et ord om biblioteker...

De indviede ved selvfølgelig at bibliotekerne spiller en meget stor rolle i "Lær mere Netværket"

Pressemeddelelse fra IT og Telestyrelsen

Selve redegørelsen

En anden nyere rapport har kortlagt mulighederne for at tilegne sig IT-færdigheder. Om bibliotekerne:

Udviklingstendenser på det frivillige område: Bibliotekerne

I undersøgelsen deltog 3 hovedbiblioteker og et storbybibliotek. På dette grundlag kan der peges på følgende udviklingstendenser:
Bibliotekernes kurser er orienteret mod en bred målgruppe og beretter at fastholde dette fokus. Dog påtænker et enkelt hovedbibliotek at indgå samarbejde med et oplysningsforbund for at etablere kurser med fokus på de 40-50-årige**.
Kursusudbuddet er bestemt af den enkelte bibliotekars ikt-viden, og udviklingen på indholdssiden er derfor bestemt heraf.
Nedskæringer har medført en indskrænkning af udbuddet og fokuseret undervisningen mod kerneområder som borger.dk, skat.dk og søgemaskiner, samt evt. sociale fora som twitter og facebook.
Bibliotekerne beretter, at deres kursister har ingen eller få ikt-kompetencer, og at der fortsat er et behov for at fokusere undervisningen her. Bibliotekerne vil på sigt gerne undervise i videregående kurser, men sender p.t. denne type efterspørgsler videre til oplysningsforbundene, eksempelvis i forhold til digital fotobehandling.
Kurserne er som udgangspunkt gratis, men flere steder påtænker man et mindre deltagergebyr for at sikre fremmøde.
Hos bibliotekerne ser man ikke samme tendens til en markedsretning, som man ser blandt de private udbydere, idet der er tendens til at fastholde et produktionsorienteret udbud, som er betinget af, hvilke kurser og hvilken undervisning biblioteket er i stand til at udbyde.

Læs:
Kortlægning af it-kompetenceudviklingsmuligheder i det ikke-formelle it-undervisningssystem for voksne i Danmark

Rapporten har nogle interessant læringsteoretiske pointer....og fokusgruppinterviews.