3.6.09

Saml weblogs ....

New York Public Library har en weblog som er hvad man vist kalder et Mash Up. (Undskyld hvis det ikke er det rigtige udtryk). Det er ikke så meget indholdet jeg her vil skrive om, men måden. Det er en weblog som samler en masse personlige og andre weblogindlæg i et hele, hvor det fremstår som bibliotekets enhedsweblog.
Det betyder at lidenskabelige bibliotekarer dels kan opretholde deres egen personlige profilering via deres weblog, og samtidig indgå i det store hele som er New York Public Library.
Dette er så vidt jeg kan se ganske smart. Og mulighederne i det er ganske nærliggende: Større biblioteker kan samle alle deres ansattes weblog i en, ja man kunne måske endog tænke sig en landsdækkende dansk weblog i stil med dette, hvor du kunne få et samlet overblik over alt det som sker i biblioteksverdenen.
Jeg har ikke megen teknisk snilde. Men mit begrænsede kendskab til det siger mig at det sikkert er meget enkelt og let at lave. Ideen er i hvert fald givet videre, hvis den ikke allerede er blevet foreslået før.
Hvad synes I derude? Skal vi gå i gang med det?

4 kommentarer:

Janus sagde ...

Horsens Bibliotek gør jo faktisk noget af det samme - der kører hjemmesiden i Wordpress MU og består altså af enkelte blogs, der kører sammen.

Susanne Kierkegaard sagde ...

Journalisten.dk har også den funktion - i Wordpress.

Christian Lauersen sagde ...

Københavns Universitet har også noget lignende:

http://blogs.ku.dk/

i det miderste frame ses de nyeste blogindlæg fra alle blogs og i venstre frame er alle blogs fra ansatte og studerende listet og kategoriseret.

Andreas Brix sagde ...

Jeg synes, at det lyder rigtig godt! Kan du ikke indføre det i KKB?