30.4.05

Skråstreg skole.
Danmarks Radio lancerede i januar afløseren for DRIL, der nu, ret fikst, hedder /skole. Sitet indeholder i øjeblikket 10832 (ti tusind otte hundrede og to og tredive, hva'be'har) medieklip fra DRs udsendelser af varierende længde op til 5 min.
Skoler kan for en meget rimelig pris abonnere på adgang til /skole. Biblioteker kan ikke.
Efter sigende skulle en søstertjeneste /gymnasium være på vej. Så hvornår kommer /bibliotek? En oplagt hjælp til vores opgaveskrivende lånere.

dr.dk/skole

Silkeborgs historie i ny internet-udgave.
Vi kender dem på travet, Silkeborg-folkene. Denne gang genudgiver biblioteket bogen "Silkeborg 1846-1996 : historie, natur, kultur" fra 1995 i en nybearbejdet udgave på internettet.
Internetudgaven er tilpasset mediet i passende korte skærmbilleder og fungerer fint p.gr.a. de mange fotos og andre billeder.
Så hvis du altid har brændt efter at vide, hvilken behandling man modtog på en kurbadeanstalt (f.eks. skotsk cirkeldouche) eller hvad følgerne af et nonneangreb er, så klik ind på:

Silkeborg 1846-1996. Historie - natur - kultur

28.4.05

Status på udviklingen af Bibliotek.dk
Der arbejdes med en ny brugergrænseflade - Netbibliotekernes placering "er der dialog med FKBN om"
Bibliotek.dk's poster i Google er stadig under arbejde.
Automatisk fjernlån undersøges og der arbejdes med tilgængeligheden på siden.
Læs selv mere på BSs side
IT-faggruppen - holder gå hjem-møde på DBC d. 17 maj om udviklingen af Bibliotek.dk

27.4.05

19 europæiske nationalbiblioteker opruster.
For at imødegå den angloficering, som særligt Frankrig frygter vil opstå efter Googles store digitaliseringsprojekt, har 19 nationalbiblioteker i Europa udsendt en udtalelse:
"The leaders of the undersigned national libraries wish to support the initiative of Europe's leaders aimed at a large and organized digitization of the works belonging to our continent's heritage. Such a move needs a tight coordination of national ambitions at EU level to decide on the selection of works." (Det er ikke lykkedes at finde noget om udtalelsen på et andet sprog, så det...)
Blandt underskriverne er både de danske, svenske og finske nationalbiblioteker (men ingenting på deres websider). Chirac vil tage sagen op på EU kulturministermødet i næste uge.

Deutche Welle: European Libraries Fight Google-ization


Opdatering 30.4.: En artikel i International Herald Tribune gør opmærksom på, at mange af de værker, som Google vil digitalisere, oprindelige er skrevet på andre sprog end engelsk. Forfatteren, Pierre Buhler, mener at man bør være forsigtig med duplikering og dermed unødvendigt ressourcespild.

Meanwhile: No Google, please, we're French (International Herald Tribune)

26.4.05

Forbryderisk naive og hemmeligt oprørske bibliotekarer.
"These dangerously naïve or clandestinely seditious librarians are beyond foolish. They potentially jeopardize the lives of American citizens". Denne svada afleveres i en artikel om arabiske terroristers brug af amerikanske biblioteker. ALA og mange, mange bibliotekarer gør hvad de kan for at beskytte brugernes ret til et privatliv - også når det gælder bibliotekslån og computerbrug på biblioteker.
Det er nøjagtig den aktivitet, som artiklens forfatter Deroy Murdock udråber til landsskadelig virksomhed, og han mere end antyder, at biblioteker har en andel i 9/11.
Det er nærmest som at høre Søren Krarup udtale sig om kvindelige regenter.

Check this out: Libraries should be a key target of the Patriot Act.

Google er som Wal-mart?!
En tankevækkende sammenligning mellem detailshandelskæden Wal-Mart og søgemaskinen Google. Vi elsker allesammen historien om de to (fattige?) studerende der opfandt Google. Det første indtryk vi fik var, at det var "alternativt" i forhold til de andre søgemaskiner - reklamefri og næsten et filantropisk foretagende. Det er svært at ændre opfattelsen og følge med i firmaets udvikling til "Google, the virtual world's most profitable search seller". (Vi elsker selvfølgelig stadigvæk at bruge Google, men den kritiske sans bliver skærpet)
Læs selv mere i Wired News

24.4.05

Engelsk fælleskatalog for blinde, svagtseende osv.
Revealweb indeholder 100.000 ressourcer for brugere, der ikke kan læse en almindelig trykt tekst, altså en søstertjeneste til E17.
Materialerne findes i flere forskellige formater: braille, braille music, moon, daisy, books on tape, magna print og mange andre fra over 100 forskellige organisationer, biblioteker, forlag og andre.
I modsætning til E17 ser der ikke ud til at være e-bøger i Revealweb.

Revealweb

21.4.05

Digitale noder fra SheetMusicNow.
Foreløbig 35 biblioteker giver sine brugere adgang til printede noder fra SheetMusicNow, der indeholder "the world's largest catalog of classical and jazz sheet music" - digitalt forstås. Men brugerne skal hen på biblioteket og spørge bibliotekaren.
Tilbuddet fik i 2004 delvis støtte fra udviklingspuljen, og nu kan afrapporteringen læses på styrelsens hjemmeside. Men ikke en dyt om de konkrete forbrugstal, som i hvert fald i KKB har været skuffende.
Til gengæld er der forjættende fremtidsplaner - adgang hjemmefra og allerede fra dette forår! "Der er et stort ønske om at lånere skal kunne downloade og udskrive noder hjemmefra via det lokale bibliotek. IT personale fra Gentofte Bibliotek er fremkommet med løsningsforslag. Statsbiblioteket har foreslået konkrete løsninger og et samarbejde med Statsbiblioteket er igangsat. Den endelige løsning vil blive introduceret i foråret 2005."
Det vil helt sikkert rykke på brugen af de digitale noder.

Afrapportering: SheetMusicNow.com (SMN) - digitale noder (Biblioteksstyrelsens hjemmeside)
SheetMusicNow

20.4.05

Brugerne i centrum.
I dag giver to dybt kommercielle firmaer mere magt til brugerne:
Google søsætter Google Video Upload Programme: brugere inviteres til at uploade deres egne videoer. Både videoer, der kan ses gratis af slutbrugere og betalingsvideoer er velkomne, men materialet ses efter i sømmene inden det lægges ud (bad luck, porno-branche!). Det er en forudsætning at uploaderen ejer alle rettigheder.
Microsoft inviterer alle og enhver til at sende ændringer til Encarta. MS har dog ansat nogle mennesker (bibliotekarer forhåbentlig!) til at vurdere de indsendte forslag.

Google video Upload Programme

CNN: Encarta lets everyone be an editor
Encarta

19.4.05

Googles digitaliseringsprogram.
Artiklen "The Infinite Library" i MIT TechnologyReview.com gennemgår både praktiske aspekter og fremtidige biblioteksscenarier efter Googles storstilede digitaliseringsprogram.
Hvert af de deltagende biblioteker får en kopi af de scannede tekster, men hvad de må bruge dem til, er stadig ikke afklaret. Det materiale, der ikke længere er omfattet af ophavsret, vil blive stillet til rådighed for alle, mens resten muligvis kun gøres tilgængelig for forskere og studerende. Googles egen intention er at lade deres brugere se et uddrag af bogen med det relevante søgeord highlighted.

TechnologyReview.com: The Infinite Library

BugMeNot.com
- er en service til de af os der er for utålmodige til at logge sig på diverse nyhedstjenester - der hvor der kræves registrering, men hvor det er gratis bagefter, fx NY times.
Det er simpelthen færdige logins til alverdens hjemmesider.
Som de selv skriver:
Why not just register?
- It's a breach of privacy.
- Sites don't have a great track record with the whole spam thing.
- It's contrary to the fundamental spirit of the net. Just ask Google.
- It's pointless due to the significant percentage of users who enter fake demographic details anyway.
- It's a waste of time.
- It's annoying as hell.
- Imagine if every site required registration to access content.
BugMeNot
BugMeNot - faq

18.4.05

Sømløse brugerrettigheder.
Biblioteker i Århus Amt har udarbejdet en rapport om integrerede brugerrettigheder, altså hvilke hindringer er der for at brugere uden videre kan låne og bruge ressourcer fra både folke- og forskningsbiblioteker? Mange brugere (særligt i de store byer) shopper rundt mellem begge bibliotekstyper.
Der er, ikke overraskende, mange hindringer, og de fleste af dem har at gøre med kroner, ører og overlevelse.

Læs mere på ÅKBs hjemmeside.
Rapporten i pdf (ledelsesresume side 4)

17.4.05

Vurdering af sundhedsnetsteder.
Lægemiddelstyrelsen har oprettet en websted, der hjælper brugerne med at vurdere vrimlen af sundhedsnetsteder (hvis man bruger Bibliotekernes Netguide er det ikke selvfølgelig ikke nødvendigt!).
På Medicininfo kan man også checke hvilke typer af medicin man må købe i udlandet. F.eks. må man som dansker slet ikke købe medicin i USA .... HØRTE I LIGE DET, ALLE I MEDICIN-SPAMMERE?? Jeg må slet ikke købe jeres elendige valium og viagra.

Medicininfo.dk

16.4.05

YaGoohoo!gle
Søgeside der søger i begge de kendte søgemaskiner og viser resultaterne ved siden af hinanden. Det er et enkeltmandsprojekt, så måske det ikke holder. Han laver en blog ved siden af.
Prøv selv:
YaGoohoo!gle
YaGoohoo!gle - blog

14.4.05

Mere Wikipedia
Hvis man ønsker sig Wikipedia belyst fra et mere fagligt synspunkt, er der en artikel i "Referencen" nr. 1, 2005 s. 19 - 20. : Sune Hundebøll: Wikipedia: den frie encyklopædi
Artiklen er desværre ikke online tilgængelig endnu.
Den danske Wikipedia startede den 1. februar 2002, den 13. april 2005 er der 24027 artikler i den danske del af encyklopædien.
Wikipedia
Wikipedia - sådan kan du skrive med

13.4.05

Kan man stole på wikipedia?
Et opslagsværk, der skrives af frivillige, som måske - måske ikke kender emnet, hvor troværdigt er det egentlig?
Temmeligt troværdigt, for korrekturlæsning er indbygget i konceptet, så hvis en skribent skriver noget ævl, går der ikke lang tid, før nogen har ændret indførslen.
Henrik Føhns (tidligere journalist på Harddisken) har skrevet en fin artikel i Samvirke om det folkelige opslagsværk.

Samvirke: Verdens største leksikon

Test af internetsikkerhed.
Forbrug.dk har testet 24 sikkerhedsprogrammer. Den overordnede konklusion er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Det er muligt at klare sig uden at belaste bankkontoen, hvis man kan leve med to forskellige programmer - et antivirus og en firewall - og kan finde sig i, at det foregår på engelsk.
I øvrigt scorer Microsofts firewall (XP, servicepack 2) den absolut laveste score.

Forbrug.dk: Internetsikkerhed

Nyt musikmagasin fra musikbibliotek.dk.
Magasinet ligger selvfølgelig online, men kan også downloades i pdf-format til behagelig læsning i omgivelser efter eget valg.
Musik.mag kommer hvert kvartal og dette første nummer handler om online musik, køb - salg - pirater - teknik - og meget andet.
Husk også at reklamere for det nye magasin på jeres hjemmeside.

Musikbibliotek.dk: musig.mag

10.4.05

Anden danske film-tjenste via internet.
SF Anytime (svensk tjeneste med danske filial) var den første på det danske marked, og nu følger Nordisk Film og TV2 efter med Sputnik Film.
Hos Sputnik kan film-elskere leje omkring 150 film, med et fint udvalg af danske film, (Brødre, Små ulykker, Skagerrak, Arven, Lykkevej og mange andre). Prisen ligger på mellem 20 og 45 kr. og filmen er til rådighed i 24 timer.
Jeg har på min 2 MB forbindelse testhentet et par af de gratis "bag om"-film, og det er ikke heeelt godt, men kan da ses. Sputnik selv oplyser, at en 1 MB forbindelse skulle være tilstrækkelig. Hmmmm.

Sputnik.dk

Virtuelle og fysiske besøg.
Toronto havde i 2003 som det største bibliotekssystem i Nordamerika 16.6 mill. besøgende i de fysiske biblioteker (beretning 2003 - pdf). Bibliotekernes fælles hjemmeside havde i 2004 næsten 20. mill. besøgende (nyhedsbrev marts 05 - pdf). Nu kan man jo aldrig helt vide, hvordan besøg på hjemmesiden opgøres, men alt tyder på, at hjemmesiden er Torontos suverænt mest besøgte "afdeling".

Toronto Public Library

Gratis kortroman til download.
Hvad gør en forfatterspire med fornemmelse for internettet? Udgiver sin roman på internettet selvfølgelig! Et af de bedre eksempler er "13 dage" af Patrick Damsted (der ser ud til at være producer på TV2 i sit civile liv - prøv at google ham).
Kortromanen på små 100 sider handler om 13 dage i HPs liv, hurtigt læst og i øvrigt godt skrevet.
Romanen er udgivet under Creative Commons Licensen (den variant, hvor der er ok at kopiere, distribuere og vise, men ingen kommerciel udnyttelse og ingen forandringer af det oprindelige værk).

13dage
Creative Commons

7.4.05

Fra læser til læser.
Hvordan erstatter man den fysiske græsning på et biblioteket eller i en boghandel, når flere og flere foretrækker at bestille litteratur via internet og afhente det bestilte i løbet af en splitsekund (afhængig af køen på biblioteket)?
StoryCode.com er et nyt engelsk bud: find en bog, du kan lide, klik på 'recommendations' og få tyve anbefalinger, som bygger på the StoryCode Match, "our unique analysis of the “DNA” of stories". Naturligvis kan man tilmelde sig og selv storycode sin yndlingsbog/bøger.

Storycode.com

Oversigt over "Kid's Search Engines"
Oversigten indeholder søgemuligheder, oversigter over filtre og hvad de enkelte søgetjenester gør for at give muligheder for "sikre søgninger" hvor der filtreres sider fra efter diverse kriterier. Der er henvisninger til flere artikler om emnet.
SearchEngineWatch: Kids Search Engines
Husk dotbot - der sker noget hele tiden for børn

6.4.05

Et klassisk referencespørgsmål:
Hvordan virker koens 4 maver - kan løses via databasen "Danske Dyr". Den er også god til mange andre spm. Det er en betalingsbase, mange biblioteker og skoler har adgang.
Fra deres nyhedsbrev:
NY TEGNEFILM: SE KOENS MANGE MAVER!
Nu har du mulighed for at se direkte ind i koens mange maver.
Græsset, som koen æder, skal igennem vommen, netmaven,
bladmaven og løben, før resterne kommer ud som en kokasse.
Koen er en drøvtygger....
Målgruppe: bh.kl. - 9. kl.
Som pendent findes "Verdens Dyr" - Gæsteabbonnement kan oprettes.
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk

Vertikale søgemuligheder vinder frem
Eller : søgemaskiner, der specialiserer sig i enkelte områder for at gøre søgning på nettet mere overskuelig.
De store søgemaskiner har fx Images, Local, News, Scholar. Mindre, nye søgemaskiner specialiserer sig på andre måder. Looksmart har introduceret : Teenja.com for teenagere, 24HourScholar for studerende og ejer Findarticles.com. Answers.com er specielt lagt an på referencespørgsmål. A9 ( fra Amazon) har lavet en hel del forskellige, fx direkte søgning i NY Times, Pubmed,Wikipedia mm.
Læs artiklen i SFGate
A9 (More Columns)

5.4.05

Svensk Referencetjeneste er åbnet på nettet - eRef.se
Der er flere indgange :
Spørg bibliotekaren, der er for alle.
Bemandet åbningstid: mandag-torsdag kl. 10-18 og fredag kl. 10-16 og
"Jourhavende Bibliotekarie" for studenter og ansatte ved Undervisningsinstitutioner.
Bemandet åbningstid : mandag til fredag 17.00-21.00 samt lørdag og søndag 13.00-17.00
eref.se

Ansøgninger til Overbygningspuljen ( Fra BSs nyhedsbrev )
Den 15. marts 2005 var der ansøgningsfrist til Overbygningspuljen for 2005. Der i alt indkommet 10 ansøgninger. Overbygningspuljen er på kr. 1.576.287 og der i alt ansøgt for kr. 4.050.339,00.
Se mere på BS's side